Old/New Testament

¹ Gud, den Almægtige, viste Obadias, hvad der i fremtiden vil ske med Edoms land.

Vi har hørt fra Herren, at han har sendt en budbringer til folkeslagene for at sige: „Gør jer klar til krig imod Edoms land!”

² Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle. ³ Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‚Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene. ⁴ Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

^5-6 Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

⁷ Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det. ⁸ Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere. ⁹ Temans^[a] krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

¹⁰ Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger. ¹¹ I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden. ¹² I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke. ¹³ I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning. ¹⁴ I stillede jer op ved passene og dræbte dem, der prøvede at flygte. I tog de overlevende til fange og udleverede dem til deres fjender.

¹⁵ Dommen over alle folkeslag er nær. I vil få løn som forskyldt. Hvad I har gjort mod andre, vil blive gjort mod jer. ¹⁶ I drak af voldens bæger på mit hellige bjerg, og det samme vil andre folkeslag gøre fremover. Derfor skal I også drikke af straffens bæger, ja tømme det til bunds, så I bliver helt udslettet.

¹⁷ Men en rest af mit folk skal overleve, og Zions bjerg skal være et helligt sted. Jakobs efterkommere vil genindtage det land, som blev taget fra dem. ¹⁸ Da vil Jakobs og Josefs efterkommere blive som en fortærende ild, mens Edom bliver som en stubmark. Alt bliver brændt. Ikke en eneste af Esaus efterkommere vil undslippe! Jeg, Herren, har talt.

¹⁹ Den del af mit folk, som bor i Negev, skal indtage Edoms bjergland. De, som bor på Judas vestlige bakkeskråninger, skal erobre filistrenes sletter, og resten af judæerne skal overtage Efraims og Samarias agerland. Benjamins folk skal erobre Gilead. ²⁰ De soldater af Jakobs efterkommere, som blev taget til fange, vil vende hjem og overtage kyststrækningen helt op til Zarepta, og de indbyggere fra Jerusalem, som blev ført til Lilleasien,^[b] skal vende hjem og overtage Negevs landsbyer. ²¹ De befriede^[c] vil tage til Zions bjerg for at regere over Esaus bjerge. Og så skal Herren være konge.”

Den femte trompet

9 Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. ² Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele. ³ Ud af røgskyen kom der græshopper, som spredte sig ud over jorden, og de blev udstyret med den samme gift, som skorpioner har. ⁴ De fik at vide, at de hverken måtte angribe græs, urter eller træer, men kun de mennesker, der ikke havde Guds mærke på panden. ⁵ De fik ikke lov til at slå dem ihjel, men til at pine dem i fem måneder. Og smerterne er, som når man bliver stukket af en skorpion. ⁶ Det bliver så pinefuldt, at menneskene vil ønske at dø, men de dør ikke.

⁷ Græshopperne lignede heste, der er rustet til krig. Det var, som om de havde gyldne kranse på hovederne. Deres ansigter lignede menneskeansigter. ⁸ Deres hår var langt som en kvindes hår, og deres tænder frygtindgydende som en løves tænder. ⁹ De var dækket af brynjer, der var lavet af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af mange stridsvogne med heste i fuldt trav. ¹⁰ De havde haler med en stikkende brod ligesom skorpioner, og med deres stik havde de magt til at plage menneskene i fem måneder. ¹¹ De havde en hersker over sig, nemlig afgrundens engel. Hans hebraiske navn er Abaddon, og hans græske navn er Apollyon.^[a]

¹² Det var det første „ak og ve”, men der er endnu to tilbage.

Den sjette trompet

¹³ Da den sjette engel blæste i sin trompet, hørte jeg en stemme, der kom fra hornene på det forgyldte røgelsesalter i Guds tempel. ¹⁴ Stemmen råbte til den sjette engel, der havde trompeten: „Løs de fire engle, der står bundne ved den store flod Eufrat!” ¹⁵ De fire engle, som var holdt i beredskab til netop denne time, dag, måned og år, blev løst, og deres opgave var at dræbe en tredjedel af alle mennesker. ¹⁶ De sendte en rytterhær af sted på 20.000 gange 10.000 mand. Jeg hørte tallet blive nævnt.

¹⁷ Jeg iagttog hestene såvel som de ryttere, der sad på dem. Rytterne havde ildrøde, mørkeblå og svovlgule rustninger på. Hestenes hoveder var frygtindgydende som løvehoveder, og røg og ild og brændende svovl stod ud af munden på dem. ¹⁸ En tredjedel af alle mennesker blev dræbt af røgen, ilden og den brændende svovl. ¹⁹ Hestene kunne dræbe både med munden og med halen. Halen lignede en slange og havde et hoved, som huggede efter folk.

²⁰ De mennesker, der overlevede disse plager, holdt dog ikke op med deres onde handlinger. De fortsatte med at dyrke onde ånder og afgudsbilleder af guld, sølv, kobber, sten og træ, afguder, der hverken kan se eller høre eller bevæge sig. ²¹ De holdt ikke op med deres voldshandlinger, okkultisme, seksuelle synder og tyverier.