Old/New Testament
Herrens dom over Nineve og trøst til Juda
1 Nahum fra Elkosh modtog følgende budskab fra Herren om Nineves undergang:
2 Herren er en nidkær Gud,
som straffer fjendens ondskab.
Han er ikke bange for at vise sin vrede
og afsige en hård dom over sine modstandere.
3 Der skal meget til, før han bliver vred,
men hans magt er stor, og han straffer de skyldige.
Når han går til angreb, er det med orkanagtig styrke,
stormskyerne er som støv fra hans fødder.
4 Når han truer ad havet, tørrer det ud,
han tørlægger alle floder.
Bashans og Karmels frodige marker svides af,
og blomsterne visner i Libanons bjerge.
5 Når Herren rykker frem, skælver bjergene,
og højene dukker sig,
hele jorden bæver,
og alle dens indbyggere gyser.
6 Hvem kan holde stand mod hans vrede?
Hvem kan standse hans harme?
Hans glødende vrede vælder frem som ild.
Selv bjergene splintres i småstykker.
7 Men Herren er god mod dem, der søger ham,
han værner dem mod deres fjender.
Han beskytter alle,
der søger ly hos ham.
8 Men de, der sætter sig op imod ham,
skyller han bort som med en flodbølge,
han driver sine fjender ind i dødens mørke.
9 Tvivler I på Herrens magt?[a]
Han vil gøre fuldstændig ende på dem,
så I ikke kommer i samme nødsituation igen.
10 De er som et sammenfiltret tjørnekrat,
som drankere, der kun tænker på deres vin.
De bliver fuldstændigt tilintetgjort
som en stubmark, der brændes af.
11 Fra dig, Nineve,[b] kom der en,
der satte sig op mod Herren selv.
Han havde lagt onde planer,
12 men Herren siger til Juda:
„Selv om de har en stor og stærk hær,
vil de blive klippet som får,
og gå helt til grunde.
Jeg har før brugt dem til at ydmyge jer,
men det gør jeg ikke igen.
13 Nu vil jeg fjerne det åg, de lagde på jeres skuldre,
og sprænge de lænker, I sidder i.”
14 Og til Nineves konge siger Herren:
„Din kongeslægt skal uddø.
Jeg gør det af med gudebillederne i dit afgudstempel.
Jeg gør graven klar til dig,
for du er ikke bedre værd.”
Nineves fald forudsiges
2 I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.
Han bringer godt nyt om fred.
Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.
Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.
For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.
De bliver fuldstændig udryddet.
2 Nineve, det er ude med dig.
En hær er på vej imod dig.
Bevogt dine fæstninger,
hold udkig ved indfaldsvejene
og gør dig klar til krig.
3 Herren vil genoprette Israels ære
og give det dets værdighed tilbage.
Landet blev jo hærget af fjenden,
vinstokkens grene blev ødelagt.
4 Soldaterne er klædt i blodrøde uniformer
og har kobberrøde skjolde.
Spyddene svinger i deres hænder,
stridsvognenes stålplader glimter som ild.
5 De kører vildt gennem gaderne,
suser over torvene tæt efter hinanden.
Det minder om lyn, der farer frem og tilbage
eller fakler, der suser af sted.
6 Hærføreren råber en ordre til officererne,
soldaterne styrter frem mod bymuren
og kører angrebstårnene i stilling.
7 De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,
paladset undermineres og bryder sammen.
8 Nineves indbyggere føres bort som slaver.
De klager og sukker som duer,
de slår sig for brystet i fortvivlelse.
9 Folk strømmer ud fra Nineve som vand fra en dam,
hvor diget er brudt sammen.
„Stands, stands!” råbes der,
men strømmen er ikke til at standse.
10 Byen bliver plyndret for guld og sølv.
Alt, hvad der er værd at stjæle, bliver taget.
11 Alt bliver ødelagt,
total tomhed er tilbage.
Alle indbyggerne er rædselsslagne,
lamslåede og ligblege.
12 Den stolte løve har mistet sin hule,
de unge løver har mistet deres hjem.
Engang levede de trygt og uforstyrret,
både hanløven, hunløven og alle løveungerne.
13 Løven har selv røvet et utal af byer
og slæbt byttet hjem til hunløven og ungerne.
Den fyldte sin hule med krigsbytte,
store mængder af kostbarheder.
14 „Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Dine stridsvogne vil gå op i røg,
og dine krigere bliver dræbt.
Aldrig mere skal du tage krigsbytte.
Det er slut med truslerne fra dine hærførere.”
3 Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.
Du har bedraget og røvet uden begrænsning.
2 Jeg hører allerede smæld af piske
og raslen af vognhjul.
Hestene galoperer af sted,
og stridsvognene flyver hen over jorden.
3 Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd
og de lange, lynende spyd.
Der vil blive masser af døde,
utallige mennesker vil blive dræbt.
Der bliver endeløse dynger af lig,
så man ligefrem snubler over dem.
4 Nineve forførte mange nationer
med sin fortryllende skønhed og rigdom.
De blev forblændet af byens pragt
og blev alle gjort til slaver.
5 „Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Jeg flår dine fine klæder af dig,
så alle nationer får din nøgenhed at se,
din skam og din skændsel.
6 Jeg vil vise dig min foragt
og dænge dig til med snavs.
Jeg stiller din skændsel til skue.”
7 Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.
De erkender, at det er ude med dig.
Men ingen vil sørge over dig,
ikke én vil have medlidenhed med dig.
8 Er du måske bedre end Tebes,[c]
som lå ved Nilens bred?
Den by var omgivet af floder,
beskyttet af vand på alle sider.
9 Egypten og Kush var stormagter,
allieret med Put og Libyen.
10 Alligevel blev byen erobret
og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.
Småbørn blev knust mod stenbroen.
Soldater trak lod om byens stormænd
og tog dem som slaver.
11 Nineve, også du skal tømme min vredes bæger
og derefter gå i glemmebogen.
Også du vil prøve at finde beskyttelse
i et forgæves forsøg på at overleve.
12 Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.
Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.
13 Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,
så fjenden har fri adgang.
Dine krigere bliver som kvinder og taber modet
ved synet af fjendens fremmarch.
14 Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,
forstærk dine fæstninger.
Ælt ler og brænd masser af mursten,
så du kan forstærke dine mure.
15 Men alligevel vil byen blive nedbrændt
og indbyggerne slået ihjel.
Fjendehæren vil fortære dig,
som var de en sværm af græshopper.
Du har et utal af indbyggere,
16 og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.
Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,
den æder det hele og flyver sin vej.
17 Dine hofmænd og officerer vil forsvinde
som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,
men flyver deres vej, når solen kommer frem.
Ingen ved, hvor de blev af.
18 Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.
Nu ligger dine ledere døde på jorden,
alle dine embedsmænd er borte.
Dine indbyggere er spredt ud over bjergene
som får uden hyrde til at samle dem.
19 Dit sår er for dybt til at læges,
du har fået et dødeligt hug.
Alle, som hører om dit fald,
vil klappe i hænderne af glæde,
for hvem har ikke hørt om din ondskab
og været offer for din grusomhed?
Lammet og den nye sang fra de 144.000
14 Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden. 2 Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere, 3 der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære. 4 Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet. 5 Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.
De tre engles budskab til hele jordens befolkning
6 Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. 7 „Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.”
8 Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.”
9 En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, 10 vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.”
12 Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.
13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”
Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling
14 Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.[a] Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. 15 En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.” 16 Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet.
17 Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden. 18 En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.” 19 Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar. 20 Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier[b] lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.