Old/New Testament

Landets ledere har ført folket på afveje

5 Lyt til mig, I præster! Hør godt efter, israelitter! Mærk jer mine ord, I, som har magten! I er dømt, for I lagde en fælde på Mitzpas høj og spredte et net ud på Tabors bjerg. ² I har dækket landet med et tykt lag synd,^[a] og det vil jeg straffe jer for.

³ Jeg ved, hvad der sker i Efraims^[b] land, for Israel er ikke skjult for mig. Efraim har været mig utro, ja, hele Israel er fyldt med synd.”

Utroskab leder til fald

⁴ Folkets handlinger hindrer dem i at vende om til Gud, for de er styret af utroskabens ånd, og de anerkender ikke Herren som deres Gud. ⁵ Israels selvsikre hovmod vidner imod dem. De styrter under vægten af deres skyld, og Juda rives med i faldet.

⁶ Når de så ofrer deres får og kvæg til Herren for at søge hjælp hos ham, finder de ham ikke, for han har trukket sig væk. ⁷ De har været troløse mod Herren, og deres børn er ikke hans. Deres afguderi vil snart styrte både dem selv og deres land i ulykke.

⁸ Lad vædderhornet lyde i Gibea og trompeten kalde til kamp i Rama! Lad krigsråbene gjalde fra Ondskabens Hus! Ryst af skræk, benjaminitter!^{[c] 9} Efraim bliver ødelagt på straffens dag. Dommen over Israel står fast.

¹⁰ Herren siger: „Judas ledere er upålidelige som folk, der flytter grænseskel. Min vrede vil ramme dem som et vandfald. ¹¹ Efraim vil blive knust, fordi de søgte hjælp hos afguderne. ¹² Efraim og Juda skal ødelægges som af møl og råddenskab.

¹³ Da Efraim opdagede sin sygdom og Juda sine sår, sendte Efraim bud til Assyrien for at bede den magtfulde konge om hjælp. Men han kan hverken helbrede din sygdom eller læge dine sår. ¹⁴ For jeg ødelægger Efraim og Juda, som en løve sønderriver sit bytte. Jeg slæber dem bort, og ingen kan redde dem. ¹⁵ Derefter holder jeg mig i min hule, indtil de har fået nok af deres straf. Drevet af deres trængsler vil de igen søge hjælp hos mig.”

Overfladisk anger hjælper ikke

6 „Kom!” siger de. „Vi må hellere vende os til Herren! Når han har sønderrevet os, kan han vel også helbrede os. Når han har slået os, må det være ham, der skal forbinde vores sår. ² Det kan ikke vare længe, før han genopretter os, så vi kan leve i hans nærhed. ³ Vi må hellere lære ham bedre at kende, for han er trods alt vores Gud. Han vil hjælpe os lige så sikkert, som solen står op hver dag. Hans komme er lige så sikkert som vinterens og forårets komme.”

⁴ „Hør, Efraim og Juda,” siger Herren. „Hvad skal jeg dog stille op med jer? Jeres hengivenhed er som morgentågen, der forsvinder som dug for solen. ⁵ Jeg har pisket jer med profeternes ord, truet jer med død og undergang. Min straf vil ramme jer lige så sikkert, som solen står op hver dag.

⁶ Jeg ønsker barmhjertighed^[d] frem for slagtofre. Det er vigtigere, at I kender og adlyder mig, end at I kommer med brændofre.

⁷ Men I har brudt min pagt, som Adam gjorde. Hvorfor har I dog været så troløse? ⁸ Gilead er blevet hjemsted for forbrydere, fyldt med blodige spor. ⁹ Selv præsterne danner røverbander. De ligger på lur og myrder folk på vejen til Sikem, og de begår alle mulige forfærdelige handlinger. ¹⁰ Ja, jeg har været vidne til grufulde ting i Israel. Efraim var mig utro, og hele Israel blev fordærvet. ¹¹ Juda, også for dig kommer regnskabets time, for jeg vil befri mit folk fra syndens lænker.

Et fordærvet samfund

7 Når jeg prøver at kurere Israel, kommer Efraims ondskab klart til syne, og Samarias synder kommer frem i lyset, for de er fulde af løgn og bedrag. Der begås indbrud i husene, og man bliver overfaldet på gaden. ² De tænker ikke på, at jeg ser dem. Deres syndige handlinger tårner sig op omkring dem og stirrer mig i øjnene. ³ Kongen støtter dem i deres ondskab, og lederne opmuntrer dem til at lyve. ⁴ De brænder alle for deres utroskab. De er som en ophedet bageovn, hvor bageren ikke behøver at rode op i ilden eller komme mere brænde på, fra han lægger dej til brødet og indtil dejen er hævet.

⁵ På kongens festdag drikker lederne sig fulde. De bliver øre af vinen som af feber, og kongen tager del i deres tåbeligheder. ⁶ De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen. ⁷ I deres brændende lidenskab myrder de den ene konge efter den anden, men ingen af kongerne råber til mig om hjælp.

⁸ Efraim er blandet op med gudløse folkeslag. Mit folk er som en brændt pandekage, der ikke blev vendt på panden. ⁹ De fremmede folkeslag tapper mit folks styrke, uden at mit folk lægger mærke til det. Israels folk er udbrændt som en gammel, gråhåret mand, men de ved det ikke. ¹⁰ Deres selvsikre hovmod vidner imod dem. Men alligevel vender de sig ikke til mig, deres Gud, for at få hjælp.

¹¹ Israel er som en due uden forstand, der først kalder på Egypten for at få hjælp og siden sender bud til Assyrien. ¹² Men jeg kaster mit net over den i flugten og fanger den, for jeg vil straffe mit folk for deres onde handlinger.

¹³ Stakkels mit folk, som har vendt mig ryggen. De styrer mod afgrunden, for de har gjort oprør imod mig. Jeg vil gerne redde dem, men de er fulde af falskhed og løgn. ¹⁴ De søger mig ikke af et oprigtigt hjerte, men ligger og jamrer på deres senge. De skærer sig selv til blods for at få afguderne til at give dem korn og vin. ¹⁵ Jeg underviste dem og gjorde dem stærke, men de vendte sig imod mig. ¹⁶ De søger hjælp alle vegne, bare ikke hos mig.^[e] De er som en slap bue, der ikke kan bruges til noget. Landets ledere vil falde for sværdet på grund af deres oprør mod mig, og egypterne vil godte sig over deres skæbne.”

Gud agter at straffe Israel

8 Herren siger: „Blæs alarm! Som en ørn svæver fjenden over mit folk klar til angreb, fordi de brød min pagt og overtrådte mine befalinger. ² De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig, ³ men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem. ⁴ De valgte sig konger og ledere uden at spørge mig til råds. De lavede sig guder af sølv og guld, og det blev deres undergang.

⁵ Min vrede gløder imod Samarias folk på grund af deres afskyelige guldkalv. Hvor længe vil I fremture i jeres synder? ⁶ Afguden blev formet af en håndværker fra Israel. Der er intet guddommeligt ved den. Den skal snart slås i stumper og stykker.

⁷ I sår en vind og høster en storm!^[f] Jeres korn giver ingen aks og derfor intet mel. Og hvis det gjorde, ville de fremmede kaste sig over det. ⁸ Snart kaster fjenderne sig over Israel og fører dem til et fremmed land, hvor de vil blive betragtet som et potteskår uden værdi. ⁹ Israel er som et vildæsel, der vandrer rundt på egen hånd. De tog til Assyrien for at købe sig venner. ¹⁰ Men ikke desto mindre vil min straf ramme dem. Snart bliver de undertrykt af en mægtig konge.

¹¹ Israel byggede et utal af altre, som skulle fjerne deres skyld, men ved at bruge dem blev deres skyld blot større. ¹² Selv om alle mine befalinger til dem er skrevet ned, står de som fremmede over for dem. ¹³ De elsker slagtofre, at slagte og at spise offerkød, men jeg kan ikke acceptere deres ofre. Jeg glemmer ikke deres onde handlinger, men straffer dem for deres synd og sender dem i fangenskab, ligesom da de var i Egypten.

¹⁴ Israel byggede paladser, og Juda befæstede sine byer, men de glemte deres Skaber. Derfor sætter jeg ild til deres byer og brænder paladserne ned til grunden.”

Budskabet til menigheden i Efesos

2 Skriv til menigheden^[a] i Efesos: Dette budskab kommer fra ham, der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer blandt de syv guldlysestager.

² Jeg ved, hvordan du har slidt og slæbt og holdt ud gennem forfølgelserne. Jeg ved også, at du ikke tolererer onde mennesker i din midte. Jeg ser, at du har vurderet dem, der kalder sig selv apostle uden at være det, og du har fundet, at de lyver. ³ Jeg ved, at du har været udholdende og har lidt for mit navns skyld, og at du ikke er kørt træt.

⁴ Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed. ⁵ Tænk derfor over, hvorfra du er faldet. Kom tilbage og gør, som du gjorde i begyndelsen. Ellers kommer jeg og flytter din lysestage fra dens plads. Det vil jeg gøre, hvis du ikke lægger kursen om. ⁶ Dog vil jeg rose dig, fordi du tager lige så stærkt afstand fra nikolaitternes gerninger, som jeg gør.^[b]

⁷ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give lov til at spise af frugten fra livets træ, der står i Guds Paradis.

Budskabet til menigheden i Smyrna

⁸ Skriv til menigheden i Smyrna: Dette budskab kommer fra ham, som er den første og den sidste, han som var død, men blev levende.

⁹ Jeg ved, hvad du har udrettet. Jeg kender til de forfølgelser, du har været igennem, og jeg ved, at du er fattig. Men du er alligevel rig! Jeg har hørt de falske anklager fra dem, der mener om sig selv, at de er de sande jøder,^[c] men de tilhører i virkeligheden Satans forsamling. ¹⁰ Vær ikke bange for de lidelser, der venter dig. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel for at friste jer til frafald. I ti dage vil I opleve stor trængsel. Men vær tro indtil døden. Jeg vil give jer det evige liv som belønning.

¹¹ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, bliver ikke ramt af den anden død.

Budskabet til menigheden i Pergamon

¹² Skriv til menigheden i Pergamon: Dette budskab kommer fra ham, der har det skarpe, tveæggede sværd.

¹³ Jeg ved, at du bor dér, hvor Satan har sin trone. Men du holder fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, ikke engang da Satans håndlangere slog min trofaste tjener Antipas ihjel. ¹⁴ Men jeg har ikke desto mindre nogle få ting at udsætte på dig. Du huser nemlig nogle, der følger Bileams lære. Husk, at han fik kong Balak til at lokke israelitterne med til at spise kød, der var ofret til afguderne, og tage del i religiøs prostitution.^{[d] 15} Du har også nogle, der følger nikolaitternes falske lære, og derved forføres de til at synde på samme måde, som israelitterne gjorde dengang. ¹⁶ Du må tage skarpt afstand fra sådan en lære. Hvis du ikke gør det, kommer jeg hurtigt for at slå disse mennesker ned med min munds sværd.

¹⁷ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna.^[e] Jeg vil også give ham en hvid sten, og på den er der skrevet et nyt navn, som ingen forstår betydningen af, undtagen den, der får det.

Budskabet til menigheden i Tyatira

¹⁸ Skriv til menigheden i Tyatira: Dette budskab kommer fra Guds Søn, hvis øjne lyser som ild, og hvis fødder skinner som blankt metal.

¹⁹ Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg kender din kærlighed, din trofaste og gode tjeneste og din udholdenhed, ja, du arbejder hårdere nu end i begyndelsen. ²⁰ Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, som kalder sig selv profet. Hun lærer mine tjenere at tage del i festmåltider for afguderne og i religiøs prostitution. ²¹ Jeg har givet hende tid til at ændre holdning, men det har hun ikke gjort. ²² Nu vil jeg straffe hende med sygdom. De, der følger hende, vil komme til at lide forfærdeligt, hvis de ikke tager afstand fra hendes handlinger, ²³ ja, jeg sender hendes ‚børn’ i døden. Så vil alle menighederne forstå, at jeg kender ethvert menneskes tanker og motiver, og jeg giver hver især løn som forskyldt.

²⁴ Med hensyn til jer andre i Tyatira, som ikke følger den falske lære, og som ikke kender til ‚Satans dybe mysterier’, som de kalder det, jer vil jeg ikke lægge nye byrder på. ²⁵ Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. ^26-28 De, der vinder sejr og bliver ved med at udføre mine gerninger lige til det sidste, vil jeg give autoritet over folkeslagene, den samme magt og myndighed, som min Far har givet mig. Med jernscepter skal de knuse de genstridige, som man slår de mislykkede lerkar i stykker.^[f] Den, der sejrer, vil jeg også give morgenstjernen.

²⁹ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.