Old/New Testament

Kongerigerne Egypten og Aram

11 ^1-2 Men lad mig nu fortælle dig, hvad der skal ske i fremtiden. Efter at endnu tre konger har regeret i Persien, skal en fjerde træde frem, som er meget rigere end nogen af de andre. Med sin rigdom og magt vil han sætte alt ind i kampen mod det græske rige. ³ Derefter kommer en mægtig konge til magten i Grækenland, og han får magt til at gøre fuldstændig, som han vil. ⁴ Men når hans magt er på sit højeste, sprænges hans rige og deles i fire svagere riger, som hverken tilfalder hans efterkommere eller bliver så stærke, som da han regerede. Han mister sin magt fuldstændigt, og hans storrige bliver delt. ⁵ Den ene af de fire nye konger, den egyptiske, vil opnå stor magt. Men så gør en af hans egne ledere oprør imod ham, tager magten i riget og gør det endnu stærkere.

⁶ Nogle år senere slutter kongen af Aram forbund med kongen af Egypten.^[a] Den egyptiske kongedatter bliver gift med den aramæiske konge for at besegle samarbejdet. Men hun vil blive forstødt, og hun selv, hendes mand, hendes barn^[b] og deres egyptiske tjenere mister livet. ⁷ Kort efter overtager en af hendes slægtninge magten i Egypten, og han drager med sin hær mod den aramæiske konge, stormer hans fæstning, og vinder over hans hær. ⁸ Egyptens konge hjemfører endog deres afgudsbilleder som krigsbytte tillige med deres kostbare sølv- og guldkar. Derefter lader han i lang tid den aramæiske konge være i fred.

⁹ Senere gør den aramæiske konge et fremstød imod Egypten, men må hurtigt trække sig tilbage til sit eget territorium. ¹⁰ Hans sønner tager derefter kampen op og samler en stor hær, der skyller ind over Egypten som en flodbølge, der når helt frem til kongens fæstning. ¹¹ Det gør kongen rasende, så han rykker ud mod den aramæiske konge, der trods sin store hær bliver slået. ¹² Efter sejren nedslagter den egyptiske konge tusindvis af sine fjender. Men sejrsrusen varer ikke ved, ¹³ for nogle år efter samler den aramæiske konge en større og bedre udrustet hær end den første, ¹⁴ og andre nationer slutter sig til ham i kampen imod Egyptens konge. Krigere fra dit eget folk vil søge at opfylde det profetiske syn ved at gøre oprør mod Egyptens overherredømme, men de bliver slået. ¹⁵ Den aramæiske konge vil belejre en stærkt befæstet by^[c] og indtage den. Selv Egyptens bedste krigere kan ikke stå sig i kampen.

¹⁶ Den aramæiske konge marcherer derefter frem uden at møde modstand, ingen kan standse ham. Han overtager kontrollen med Israels herlige land. ¹⁷ Hans plan er at angribe Egypten med hele sin hærstyrke. Derfor indgår han en fredsaftale med den egyptiske konge og giver ham sin datter til ægte med det formål at ødelægge ham, men hans planer mislykkes.

¹⁸ Så vender han opmærksomheden mod landene langs Middelhavets kyst og erobrer en del af dem. Men en hærfører standser ham og gør ende på hans overmod ved at besejre ham i et knusende nederlag. ¹⁹ Derefter trækker han sig tilbage til sit eget lands fæstninger, men han bliver besejret og forsvinder ud af billedet.

²⁰ Hans efterfølger vil opkræve skatter i de besatte områder, men efter en kort regeringsperiode dør han, dog ikke i krig eller åben kamp.

²¹ Den næste, der kommer til magten, er en ondsindet person, som ikke er den retmæssige tronfølger. Han tilraner sig pludselig magten ved hjælp af intriger og løgn. ²² Enhver, der modsætter sig ham, ryddes af vejen, også en af ypperstepræsterne. ²³ Han indgår alliancer, men føler sig ikke selv bundet af dem. Ved hjælp af nogle få lydige håndlangere får han mere og mere magt.

²⁴ Han gør noget, som ingen af hans forfædre kunne finde på: Uden varsel plyndrer han sit eget lands rigeste områder og deler byttet ud til sine håndlangere. Selv de stærkeste fæstninger har han planer om at indtage, dog kun for en tid.

²⁵ Han samler sine styrker og sit mod og rykker ud mod Egypten med en mægtig hær. Egyptens konge går imod ham, også med en mægtig hær, men kan ikke slå ham, for han bliver offer for intriger. ²⁶ Hans egne rådgivere modarbejder ham, en del af hæren deserterer, og mange bliver dræbt under flugten. ²⁷ De to konger har begge ondt i sinde. De mødes og forhandler, men lyver for hinanden. De får intet ud af det, for det er Gud, der har fastsat, hvad der skal ske.

²⁸ Da den aramæiske konge er på vej hjem med store rigdomme, lader han sine frustrationer gå ud over Israels folk, som Gud har indgået en pagt med.

²⁹ Senere, når tiden er inde, drager han igen mod Egypten, men denne gang går det ikke som sidst. ³⁰ Krigsskibe der kommer ned fra Kittim,^[d] angriber ham, og han bliver bange og vender om. Han lader så igen sin frustration gå ud over Israels folk og belønner dem, der frasiger sig pagten med Gud. ³¹ Han sætter sin hær til at vanhellige templet, standse de daglige ofre og opstille et afskyeligt afgudsbillede på tempelområdet. ³² Med smiger lokker han de frafaldne over på sin side. Men de, som kender deres Gud, står fast og handler på deres overbevisning.

³³ De ledere, som har åndelig indsigt, vil undervise mange, men må i en periode lide under forfølgelse, blive udplyndret og fængslet eller dræbt med sværd eller ild. ³⁴ Nogle få blandt befolkningen vil oprigtigt prøve at hjælpe dem, men mange andre vil slutte sig til dem for at udspionere dem. ³⁵ Nogle af lederne vil blive fristet til at give op. Men modgangen vil resultere i, at de bliver renset og lutret inden afslutningen. Men den fastsatte tid for afslutningen kommer først senere.

Den store spotter i endetiden

³⁶ Nordens konge^[e] gør præcis, som han vil. Han udnævner hovmodigt sig selv til at være den højeste gud og taler hånligt imod den almægtige Gud. En tid har han lykken med sig, men kun indtil Guds straf over Israels folk har nået sit mål, for det Gud har fastsat, må nødvendigvis ske. ³⁷ Kongen forkaster både sine forfædres guder, kvindernes foretrukne gud og alle andre guder, og han hævder, at han er større end dem alle. ³⁸ I stedet dyrker han fæstningsværkernes gud, som hans forfædre ikke kendte til, og han ofrer guld, sølv, juveler og andre kostbare gaver til den. ³⁹ Ved hjælp af denne fremmede gud vil han angribe og nedbryde sine fjenders største fæstninger. Dem, der støtter ham, giver han ære og høje positioner, og han giver dem land som belønning.

^40-41 I verdenshistoriens afsluttende fase prøver sydens konge kræfter med ham. Men nordens konge stormer imod ham med mængder af vogne, ryttere og krigsskibe. Han besætter mange lande og løber dem aldeles over ende—det gælder også Israel, det herlige land—mens Edom, Moab og Ammons ledere undslipper. ⁴² Egypten og mange andre nationer bukker under for ham. ⁴³ Han tilraner sig alle Egyptens kostbarheder, guld- og sølvskatte, og folk fra Libyen og Kush^[f] bliver hans tjenere.

⁴⁴ Men da kommer der meldinger fra øst og nord, som gør ham bange, og i stor vrede drager han af sted for at ødelægge mange af disse lande. ⁴⁵ Så gør han holdt og slår lejr mellem havene^[g] tæt ved tempelbjerget i Jerusalem. Men han går sin undergang i møde, og da er der ingen, som vil hjælpe ham.

Verdenshistoriens afsluttende begivenheder

12 Derefter skal Mikael, den store englefyrste, som våger over dit folk, træde til, og der kommer en krisetid med større lidelser end nogen sinde tidligere i verdenshistorien. Men til den tid skal alle af dit folk, hvis navne står skrevet i Bogen, blive reddet.

² Mange af dem, som er begravet og lagt i jorden, skal stå op, nogle til evigt liv, andre til skam og evig afsky. ³ De, som har åndelig indsigt, vil stråle om kap med solen, og de, der førte mange ind i et ret forhold til Gud, vil for altid lyse som stjerner.

⁴ Når du er færdig med at nedskrive denne beretning, Daniel, skal du forsegle bogen, indtil tiden er inde. Mange vil rejse rundt i verden, og kundskaben vil blive stor.”

⁵ Derefter så jeg, Daniel, to andre mænd stå på hver sin side af floden. ⁶ Den ene af dem spurgte manden i den hvide dragt, der nu svævede over floden: „Hvor længe varer det, før alle disse frygtelige begivenheder er slut?”

⁷ Manden i den hvide dragt løftede hænderne mod himlen og svor ved den levende Gud. „Der vil gå én tid, to tider og en halv tid,” sagde han. „Når forfølgelsen af Guds folk er forbi, vil alt dette være sket.”^[h]

⁸ Jeg hørte, hvad han sagde, men forstod ikke, hvad han mente. Så spurgte jeg igen: „Herre, hvad skal der så ske bagefter?” ⁹ Men han svarede: „Gå nu, Daniel, for de her ting skal ligge skjult indtil tidernes afslutning. ¹⁰ Mange vil blive renset og helliggjort gennem lidelser, men de gudløse vil blive ved at være gudløse og ikke fatte noget som helst. Kun de, der har åndelig indsigt, vil kunne forstå betydningen af det. ¹¹ Fra det tidspunkt, hvor de daglige ofre ophører, og templet vanæres med afgudsdyrkelse, vil der gå 1290 dage. ¹² Velsignede er de, som klarer at holde ud i 1335 dage. ¹³ Gå nu din vej og fortsæt med dit liv. En dag vil du dø, men du vil genopstå og få din løn ved tidernes afslutning.”

Indledende hilsen

¹ Dette brev er fra Judas, Jesu Kristi tjener, bror til Jakob. Jeg skriver til jer, som er kaldet til at tilhøre Gud. I er omsluttet af Gud Faders kærlighed og bliver holdt fast af Jesus Kristus.

² Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i oplevelsen af Guds barmhjertighed, fred og kærlighed.

Advarsel mod falsk lære og ugudelig levevis

³ Elskede venner, da jeg er meget ivrig efter at skrive til jer om den frelse, vi er fælles om, anser jeg det for nødvendigt at formane jer til at kæmpe for den lære, som Gud én gang for alle har overdraget til sit folk. ⁴ Der er nemlig nogle ugudelige mennesker, som har sneget sig ind iblandt os. De mener, at fordi Gud er nådig, kan de tillade sig en umoralsk levevis, og de nægter at anerkende Jesus Kristus som vores eneste Herre og Mester. Men dommen over dem er afsagt for længst.

⁵ Jeg vil minde jer om, at selvom Gud i første omgang reddede sit folk ud af Egypten, så udryddede han senere dem, som gjorde oprør mod ham. ⁶ Jeg vil også minde jer om de engle, der gjorde oprør og overskred de grænser, Gud havde sat for dem. Dem har Gud lagt i ubrydelige lænker i mørke fængsler indtil dommens store dag.

⁷ Tænk også på indbyggerne i Sodoma og Gomorra og deres nabobyer, som kastede sig ud i seksuelle perversiteter. Deres byer blev tilintetgjort og er en stadig påmindelse om, at Gud straffer synd og oprør. ⁸ Alligevel gør de falske lærere, der har sneget sig ind iblandt os, det samme. Deres drømmerier fører til, at de synder mod deres egen krop, de gør oprør mod alle autoriteter, og de håner stærke åndsmagter. ⁹ Selv ærkeenglen Mikael vovede ikke at komme med nogen hånende anklage mod Djævelen, da han kæmpede med ham om Moses’ lig. Han sagde blot: „Herren vil straffe dig!” ¹⁰ Men de her falske lærere taler nedsættende om ting, de ikke forstår sig på. De er som dyr, der handler efter deres instinkter, og dermed ødelægger de sig selv. ¹¹ Ve dem, for de følger Kains eksempel. De begår den samme fejl som Bileam, for de vil gøre hvad som helst for penge. De er som Kora, der gjorde oprør mod Gud, og de vil også blive straffet, som han blev. ¹² De er en skamplet på jeres kærlighedsmåltider, når de rager til sig uden at tage hensyn til andre. De er som skyer, der drives af sted for vinden uden nogensinde at give regn. De er som frugttræer, der ikke bærer frugt ved høsttid. De vil blive rykket op med rode og skal dø to gange.^{[a] 13} De er som havets skummende bølger, der skyller affald op på stranden. De er som stjerner, der er kommet ud af kurs og er på vej ud i det yderste mørke.

¹⁴ Det var den slags mennesker Enok profeterede om, da han i den syvende generation efter Adam sagde: „Jeg så for mig Herren komme med sine hellige titusinder. ¹⁵ Han dømmer de ugudelige og afslører alt det onde, de har sagt og gjort i deres oprør imod ham.” ¹⁶ Altid beklager de sig over deres skæbne og skyder skylden på andre. De gør alt det onde, der falder dem ind, praler af egne bedrifter og bruger smiger, når de kan se deres fordel ved det.

Formaning om at holde fast ved troen, tage afstand fra de ugudelige og hjælpe de tvivlende

¹⁷ Men I, kære venner, skal huske på, hvad I har hørt fra Jesu Kristi apostle. ¹⁸ De sagde jo, at mange i de sidste tider vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.^{[b] 19} Det er den slags mennesker, som skaber splittelser i menigheden. Deres tankegang er verdslig, og de mangler Åndens kraft.

²⁰ Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft. ²¹ Hold fast ved Guds kærlighed og se med forventning frem til det evige liv, som Jesus Kristus i sin nåde vil give jer.

²² Nogle kristne har en ærlig tvivl. Dem skal I være barmhjertige overfor, når I vejleder dem. ²³ Andre er tæt på fortabelsens afgrund. Frels dem som ud af et brændende hus. Andre igen lever i åbenlys synd. Dem skal I også være barmhjertige overfor, men pas på, at I ikke bliver revet med af deres synd. Tag afstand fra alt, hvad de gør.

Afsluttende lovprisning

^24-25 Lad os prise ham, som alene er Gud, ham, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen.