Old/New Testament
1 Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.[a] 2 Amos begyndte:
„Når Herren råber fra Jerusalem,
når han brøler som en løve fra Zion,
da visner græsset på marken,
og Karmels regnskove tørrer ud.”
Guds dom over Israels nabofolk
3 Herren siger:
„Damaskus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De knuste mit folk i Gilead
som under en tærskeslæde med jernpigge.
4 Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,
ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.
5 Jeg smadrer Damaskus’ byporte,
fjerner dem, der bor på ondskabens slette.[b]
Aramæernes konge nyder livet på tronen,[c]
men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”
Gud har talt!
6 Herren siger:
„Gaza har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sendte en hel befolkning i eksil,
solgte dem som slaver til Edom.
7 Jeg sætter ild til Gazas mure,
ødelægger byens fæstningsværker.
8 Jeg dræber kongen af Ashdod,
og tilintetgør regenten i Ashkalon.
Jeg udrydder Ekrons befolkning,
ja, hver eneste filister skal dræbes.”
Gud Herren har talt!
9 Herren siger:
„Tyrus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De solgte en hel befolkning til Edom,
selv om de havde sluttet fredspagt med dem.
10 Jeg sætter ild til Tyrus’ mure,
nedbrænder byens fæstningsværker.”
11 Herren siger:
„Edom har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De angreb deres broderfolk
og lod hånt om al barmhjertighed.
De rev og flåede uden ophør,
der var ingen ende på deres vrede.
12 Jeg sætter ild til Teman,
nedbrænder Botzras fæstningsværker.”
13 Herren siger:
„Ammon har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
Under et erobringstogt i Gilead
skar de maven op på gravide kvinder.
14 Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,
nedbrænder deres fæstningsværker.
Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,
kampen vil rase som en ødelæggende orkan.
15 Ammons konge bliver sendt i eksil,
og landets ledere bliver alle ført bort.”
Gud har talt!
2 Herren siger:
„Moab har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De hånede Edoms afdøde konge
ved at brænde hans knogler til kalk.
2 Derfor sætter jeg ild til Moab
nedbrænder Kerijots fæstningsværker.
Moab vil gå til i kampens hede,
vædderhorn og krigshyl viser dets fald.
3 Jeg tilintetgør landets konge
og gør det af med alle dets ledere.”
Gud har talt!
Dom over Juda
4 Herren siger:
„Juda har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De har forkastet mine bud
og gjort oprør mod mine befalinger.
De blev ført vild af de falske guder,
som deres forfædre besluttede at følge.
5 Derfor sætter jeg ild til Juda,
nedbrænder Jerusalems fæstningsværker.”
Dom over Israel
6 Herren siger:
„Israel har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sælger de fattige som slaver,
når de ikke kan betale deres gæld.
7 De træder de svage ned i skidtet
og skubber de sagtmodige væk.
Far og søn krænker mit hellige navn
ved at gå ind til den samme luder,
8 de lægger sig ved afgudsalteret
på kapper, de har taget i pant.
I afgudstemplerne svælger de i vin,
de har købt for penge, de har taget i bøder.
9 Har I glemt, at jeg udryddede amoritterne foran jer?
De var høje som cedre og stærke som ege.
Jeg rev bladene af dem
og skar rødderne over.
10 Var det ikke mig, som førte jer ud af Egypten
og holdt jer i live de 40 år i ørkenen?
Var det ikke mig, der hjalp jer,
så I kunne indtage amoritternes land?
11 Jeg lod nogle af jeres sønner vokse op som profeter
og andre blev indviet som naziræere.
Er det ikke rigtigt, mit folk, Israel?
12 Men I lokkede naziræerne til at drikke vin,
og I forbød profeterne at profetere.
13 Derfor vil jeg knuse jer,
som en vogn læsset med neg knuser, hvad den kører over.
14 Den hurtige når ikke at undslippe,
den stærke har ikke gavn af sine kræfter.
Krigeren kan ikke redde sit liv,
15 bueskytten kan ikke holde stand.
De hurtigste løbere er for langsomme,
rytterne når ikke at slippe væk.
16 Selv de modigste smider den dag deres våben
og flygter i håb om at redde livet.”
Gud har talt!
Straffen over et udvalgt folk
3 Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. 2 Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. 3 Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? 4 Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? 5 Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? 6 Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? 7 Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. 8 Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.
9 Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel. 10 Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet. 11 Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.
12 Som når en hyrde kun redder et par skinneben eller et øre af sit får fra løvens gab, sådan vil kun få af Samarias indbyggere blive reddet, som man kan være heldig at redde et hjørne af sin seng eller et stykke af en divan.”[d]
13 Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter og advar Israels folk. 14 Når jeg straffer mit folk for deres oprør, vil jeg ødelægge afgudsaltrene i Betel. Altrenes horn bliver hugget af og falder til jorden. 15 Jeg ødelægger alle de store, pragtfulde huse, både vinterpalæer, sommerboliger og elfenbenspaladser.
De første seks segl på bogrullen brydes til dom over jorden
6 Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: „Kom!” 2 Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.
3 Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet levende væsen råbe: „Kom!” 4 Og der kom en rød hest med en rytter, som fik udleveret et vældigt sværd. Han tog freden bort fra jorden, så folk begyndte at nedslagte hinanden.
5 Da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en sort hest med en rytter, som holdt en skålvægt i hånden. 6 Da hørte jeg en stemme inde fra de fire væsener, som råbte: „Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn. Men olivenolien og vinen må du ikke skade!”
7 Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde levende væsen råbe: „Kom!” 8 Og der kom en gustengul hest med en rytter, som hed „Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. De fik lov til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning gennem krig og sult, sygdom og vilde dyr.
9 Da Lammet brød det femte segl, så jeg neden for alteret i det himmelske tempel sjælene af dem, som var blevet slået ihjel, fordi de holdt fast ved Guds ord og ikke ville fornægte deres tro på ham. 10 „Herre, du er den sande og hellige Gud,” råbte de. „Hvor længe vil det vare endnu, før du holder dom over dem, der bor på jorden, og hævner vores død?” 11 Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.
12 Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod. 13 Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm. 14 Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere. 16 De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![a] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! 17 For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.