M’Cheyne Bible Reading Plan

David henter arken og fører den til Jerusalem

6 Derefter udvalgte David 30.000 af Israels bedste krigere ² og gik i spidsen for dem til Ba’ala^[a] i Judas stammeområde for at bringe den almægtige Herres Ark hjem—han, der troner mellem keruberne. ^3-4 Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus på højen, blev anbragt på en ny oksekærre, som blev styret af Abinadabs to sønner, Uzza og Ahjo. Uzza gik ved siden af arken og Ahjo foran. ⁵ David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Herrens ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, kastagnetter og bækkener.

⁶ Men da de nåede til Nakons tærskeplads, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte Guds Ark. ⁷ Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for Guds Ark, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. ⁸ David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,^[b] hvilket det hedder den dag i dag.

⁹ Episoden gjorde, at David blev bange for Herren. „Hvordan tør jeg bringe Herrens Ark hjem til mig?” sagde han. ¹⁰ Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre Herrens Ark ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. ¹¹ Der stod den i tre måneder, og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.

¹² Da David hørte, at Herrens Ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at føre arken op til Davidsbyen. ¹³ Så snart de, som bar Herrens Ark, havde gået seks skridt, gjorde de holdt, mens der blev ofret en tyr og en fedekalv. ¹⁴ David var begejstret og dansede uhæmmet for Herren, iført en præstedragt. ¹⁵ Sådan førte David og israelitterne under jubelråb og trompetfanfarer Herrens Ark op til Davidsbyen.

¹⁶ Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse for Herren, følte hun foragt for ham.

¹⁷ Herrens Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han brændofre og takofre til Herren, ¹⁸ og han velsignede folket i Herren den Almægtiges navn. ¹⁹ Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage, og de gik alle hver til sit.

²⁰ Da David vendte hjem for at velsigne sin familie, kom Mikal ham i møde og udbrød forarget: „Som Israels konge dog tog sig værdigt ud i dag! Hvad skulle det gøre godt for at danse halvnøgen omkring for øjnene af byens kvinder? Sikken tåbelig opførsel!”

²¹ David svarede: „Jeg dansede for Herren, som udvalgte mig til konge i stedet for din far og hans slægt, og som gjorde mig til leder for sit folk Israel. ²² Og jeg vil blive ved med at danse til Guds ære, også selvom det er ydmygende, og du foragter mig for det. Men de kvinder, du nævnte, respekterer mig faktisk for at vise min glæde!”

²³ Mikal, Sauls datter, forblev barnløs hele sit liv.

Om indsamlingen til de fattige kristne i Jerusalem

16 Med hensyn til indsamlingen til de kristne i Jerusalem skal I gøre det samme, som jeg har pålagt menighederne i Galatien: ² Hver søndag skal hver enkelt af jer lægge noget af sit overskud til side, så I ikke først begynder indsamlingen, når jeg kommer. ³ Efter at jeg er kommet, kan I så udvælge nogle pålidelige budbringere, og jeg vil skrive et brev, som de kan få med til Jerusalem, når de tager af sted med jeres kærlighedsgave. ⁴ Og hvis det er bedst, at jeg selv tager med, kan vi følges ad.

Om Paulus’ planer

⁵ Jeg kommer og besøger jer, når jeg har været i Makedonien, som jeg blot rejser hurtigt igennem. ⁶ Hos jer vil jeg gerne blive et stykke tid—måske hele vinteren—for at I kan hjælpe mig med forsyninger, før jeg fortsætter mod mit næste rejsemål. ⁷ Denne gang ønsker jeg ikke blot at gøre et kort ophold og rejse videre med det samme. Jeg kommer for at blive en tid, hvis ellers Herren vil. ⁸ Jeg bliver i Efesos til pinse, ⁹ for selvom her er mange modstandere, er der åbne døre for et stort og frugtbart arbejde.

Afsluttende bemærkninger og hilsener

¹⁰ Når Timoteus når frem til jer, så tag jer godt af ham, så han ikke har noget at frygte. Han arbejder jo for Herren ligesom jeg, ¹¹ og I skal vise ham respekt. Når han tager tilbage hertil, så giv ham det, han har brug for til rejsen. Jeg vil vente på ham og hans ledsagere her.

¹² Med hensyn til min gode medarbejder, Apollos, så havde jeg stærkt opfordret ham til at tage med på rejsen til jer sammen med de andre, men det var han ikke opsat på lige på det tidspunkt. Han vil komme, når han finder det belejligt.

¹³ Vær altid parat til Herrens genkomst og vær trofaste over for ham. Vær modige og stærke. ¹⁴ Hvad I end gør, så gør det i kærlighed!

^15-16 I kender jo Stefanas og hans familie og ved, at de var blandt de første, der blev kristne i provinsen Akaja. De har givet sig selv fuldt ud til tjenesten i menigheden. Jeg beder jer om at underordne jer og vise respekt over for sådanne mennesker og alle vores medarbejdere, som arbejder hårdt i tjenesten for Herren. ¹⁷ Jeg blev glad for at få besøg af Stefanas, Fortunatus og Akaikos. De har afhjulpet savnet af jer, ¹⁸ for de har været mig til trøst og opmuntring, ligesom de har været det for jer. Jeg håber, at I skønner på sådanne mænd.

¹⁹ Menighederne i provinsen Asien sender jer mange hilsener. Akvila og Priska og menigheden, som samles i deres hus, hilser jer hjerteligt i Herren. ²⁰ Også menighedens ledere sender deres særlige hilsen. Hils hinanden med et helligt kindkys.

²¹ Disse afsluttende ord skriver jeg med egen hånd. ²² Den, som ikke elsker Herren, vil blive dømt. Kom snart, Herre!

²³ Herren Jesu nåde være med jer!

²⁴ Mine kærligste hilsener til jer alle i Jesu Kristi navn.

Fordømmelse af afgudsdyrkelsen

14 En dag kom nogle af Israels ledere til mig for at spørge Herren til råds. ² Da sagde Herren til mig: ³ „De mænd dyrker afguderne i deres hjerter og lever i åben synd. Hvorfor skulle jeg rådgive dem? ⁴ Sig til dem: Hør, hvad Gud Herren siger: De israelitter, som dyrker afguder i det skjulte, og som tillader sig at synde, men alligevel kommer til min profet for at spørge mig til råds, vil jeg give et svar, der passer sig til deres afguderi. ⁵ Jeg vil straffe dem i håbet om, at Israels folk vil opgive deres afguder og vende tilbage til mig.

⁶ Derfor skal du give hele Israels folk følgende budskab fra Gud Herren: Tag afstand fra jeres afguder og jeres afskyelige handlinger. ⁷ Alle de israelitter og de fremmede, der bor iblandt dem, som vender sig fra mig og i det skjulte dyrker afguder, der fører dem ud i synd, men alligevel kommer til min profet for at spørge mig til råds, vil jeg personligt tage mig af. ⁸ Jeg vil straffe dem, så de bliver et eksempel til skræk og advarsel. Jeg vil udrydde dem af mit folk, så I kan indse, at jeg er Herren. ⁹ Men hvis en profet lader sig lokke til selv at give dem et svar, er det mig, der har lokket ham, for at jeg kan få ham udryddet af Israels folk. ¹⁰ Spørgeren og den falske profet er begge skyldige og får den samme straf, ¹¹ så Israels folk kan lære ikke at forlade mig og gøre sig urene ved syndige handlinger. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud, siger jeg, Herren.”

¹² Herren sagde til mig: ¹³ „Du menneske, hvis mit folk gør oprør imod mig, så må jeg straffe dem med hungersnød, så både mennesker og dyr mister livet. ¹⁴ Selv hvis Noa, Job og Daniel havde været i live, ville deres gudfrygtighed kun kunne redde dem selv. De ville ikke kunne afværge katastrofen.

¹⁵ Eller hvis jeg sendte rovdyr, som dræbte folk i hele landet, og ingen længere turde færdes udendørs, ¹⁶ ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

¹⁷ Eller hvis jeg straffede landet med krig og befalede fjendens hær at udrydde både mennesker og dyr, ¹⁸ ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

¹⁹ Eller hvis jeg udøste min vrede ved at sende en sygdomsepidemi over landet, som gjorde det af med både mennesker og dyr, ²⁰ ville end ikke Noas, Jobs og Daniels gudfrygtighed kunne redde deres egne børns liv, så meget mindre resten af folket. Kun de selv ville blive reddet.

²¹ Så kan I måske forstå, hvor forfærdeligt det bliver, når jeg snart straffer Jerusalem med krig, hungersnød, rovdyr og epidemier. ²² Men jeg vil lade en rest overleve og lade dem og deres børn komme til jer i Babylonien. Når I så hører om al den ondskab, de har bedrevet, vil I bedre kunne forstå, hvorfor jeg var nødt til at straffe Jerusalem så hårdt, ²³ og I vil kunne indse, at de fortjente den straf, de har fået.”

Om at blive forrådt af sine venner

55 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.