M’Cheyne Bible Reading Plan
Åbenbaringsteltet rejses og klargøres
40 Herren sagde nu til Moses: 2 „Rejs åbenbaringsteltet på den første dag i det nye år, 3 sæt pagtens ark ind i det, og hæng det indre forhæng op, så arken er afskærmet bag det. 4 Sæt derefter bordet på plads og anbring de forskellige redskaber på det. Sæt også lysestagen på plads og gør lamperne klar.
5 Placer nu røgelsesalteret af guld udenfor det indre forhæng lige over for arken. Hæng det ydre forhæng op ved teltets indgang 6 og sæt brændofferalteret op foran indgangen. 7 Anbring vaskefadet mellem teltet og alteret og fyld vand i det. 8 Rejs derefter indhegningen, så der dannes en forgård rundt om teltet, og hæng forhænget op for indgangen til forgården.
9 Tag salveolien og stænk den på boligen og alt det, der er inde i boligen, så det hele bliver indviet og helligt. 10 Stænk også olie på brændofferalteret og dets tilbehør, så det bliver indviet og fuldkommen helligt. 11 Gør det samme med vaskefadet og dets stativ, så det bliver indviet.
12 Før derpå Aron og hans sønner til åbenbaringsteltets indgang og vask dem med vand. 13 Giv så Aron den hellige dragt på og salv ham, så han indvies til at gøre præstetjeneste for mig. 14 Giv også hans sønner deres dragter på 15 og salv dem, så de ligeledes kan tjene som præster. Denne salvning skal være indvielse til en præstetjeneste, som skal fortsætte i alle kommende slægtled.”
16 Moses gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham. 17 På den første dag i året efter udfrielsen blev boligen rejst. 18 Først blev soklerne anbragt på deres pladser, vægmodulerne blev rejst på soklerne, tværstængerne blev skubbet på plads og stolperne på østsiden blev rejst op. 19 Så bredte han teltdugen ud over det hele og lagde presenningerne ovenpå, nøjagtig som Herren havde befalet.
20 Derpå lagde han stentavlerne med de ti bud ned i arken, satte bærestængerne fast og lagde forsoningstedet ovenpå som låg. 21 Arken blev så båret ind i det allerhelligste rum, og det indre forhæng blev hængt op, så arken blev skjult, nøjagtig som Herren havde befalet.
22 Bordet blev placeret uden for forhænget ved åbenbaringsteltets nordvæg, 23 og de hellige brød blev lagt ud på bordet foran det allerhelligste, hvor Herrens nærvær var, nøjagtig efter forskriften.
24 Ved teltets sydvæg, over for bordet, anbragte Moses lysestagen 25 og satte lamperne på stagen foran det allerhelligste rum, hvor Herrens nærvær var, nøjagtig som Herren havde befalet ham.
26 Røgelsesalteret af guld placerede han foran det indre forhæng, 27 og han brændte vellugtende røgelse derpå, nøjagtig som Herren havde befalet.
28 Dernæst hængte han det ydre forhæng op ved boligens indgang 29 og anbragte brændofferalteret uden for teltet nær ved indgangen. Så ofrede han brændofferet og afgrødeofferet, nøjagtig som Herren havde befalet.
30 Derefter placerede han vaskefadet mellem brændofferalteret og teltet og fyldte det med vand, 31 og han selv og Aron og Arons sønner vaskede hænder og fødder. 32 Hver gang de gik ind i Guds bolig eller skulle bringe et offer på alteret, vaskede de sig, sådan som Herren havde befalet Moses.
33 Endelig rejste han forgårdens vægge rundt om teltet og alteret og hængte forhænget op for indgangen til forgården. Således fuldendte Moses værket.
Herrens herlighed fylder helligdommen
34 Da dækkede skyen teltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. 35 Moses kunne ikke gå ind i teltet, for skyen dækkede det, og Herrens herlighed fyldte boligen.
36 Under resten af rejsen mod det land, Gud havde lovet israelitterne, brød folket kun op, når skyen løftede sig fra teltet. 37 Hvis skyen blev over teltet, blev folket, hvor de var, indtil skyen lettede. 38 Om dagen hvilede skyen over boligen, og om natten lyste skyen som ild, så Israels folk kunne se, at Gud var med dem.
19 Pilatus lod nu Jesus piske, 2 og derefter flettede soldaterne en krans af tornede grene, satte den på hovedet af ham som en slags kongekrone og kastede en purpurrød kappe om ham. 3 Efter tur gik de hen til ham og sagde: „Længe leve jødernes konge!” Samtidig slog de ham i ansigtet.
4 Pilatus gik igen ud til de jødiske ledere, som stod og ventede udenfor. „Jeg vil føre ham ud til jer nu,” sagde han, „for at I skal vide, at jeg ikke finder ham skyldig i nogen forbrydelse.” 5 Så kom Jesus ud med tornekronen på hovedet og purpurkappen over sig. „Se, her er han!” sagde Pilatus.
6 Så snart ypperstepræsterne og det jødiske vagtmandskab så ham, råbte de: „Korsfæst ham, korsfæst ham!” „Så må I selv gøre det!” sagde Pilatus. „Jeg finder ham ikke skyldig!” 7 Jøderne svarede: „Ifølge vores lov skal han dø, fordi han har kaldt sig selv for Guds Søn.”
8 Ved de ord blev Pilatus bange. 9 Han førte Jesus ind i borgen igen og spurgte ham: „Hvor kommer du egentlig fra?” Men Jesus gav ham intet svar. 10 „Hvorfor svarer du mig ikke?” fortsatte Pilatus. „Er du ikke klar over, at jeg har magt til at sætte dig fri og til at lade dig korsfæste?” 11 Jesus svarede ham: „Du havde slet ingen magt over mig, hvis ikke den var givet dig ovenfra. Derfor er der større skyld hos dem, der har overgivet[a] mig til dig.”
12 Derpå forsøgte Pilatus at få Jesus løsladt, men de jødiske ledere råbte: „Sætter du ham fri, er du ikke kejserens ven! For den, der udråber sig selv til konge, gør oprør mod kejseren.”
13 Da Pilatus hørte det, førte han igen Jesus udenfor og satte sig i dommersædet på den stenlagte terrasse, der på hebraisk kaldes „Gabbata”. 14 Klokken var omkring seks om morgenen,[b] og det var dagen før den sabbat, som faldt i påskeugen.[c] Pilatus vendte sig til de jødiske ledere: „Her er jeres konge!” sagde han. 15 „Væk med ham!” skreg de. „Væk med ham—korsfæst ham!” „Ønsker I virkelig, at jeg skal korsfæste jeres konge?” indvendte Pilatus. „Vi har ingen anden konge end kejseren,” råbte ypperstepræsterne.
16 Så udleverede Pilatus Jesus til at blive korsfæstet, og soldaterne førte ham bort.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere(A)
17 Jesus bar selv sit kors til det sted, der kaldtes „Hovedskalsstedet”, på hebraisk „Golgata”. 18 Dér korsfæstede de ham. Samtidig korsfæstede de to andre mænd, og deres kors blev rejst, et på hver sin side af Jesu kors. 19 Pilatus havde fået lavet et skilt med teksten: „Jesus fra Nazaret—jødernes konge”, og det blev anbragt på korset. 20 Teksten var skrevet på hebraisk, latin og græsk, og skiltet blev læst af mange mennesker, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå tæt ved byen. 21 Men ypperstepræsterne henvendte sig til Pilatus og sagde: „Du må ændre teksten på det skilt. I stedet for ordene ‚jødernes konge’ skal du skrive: ‚Denne mand påstod at være jødernes konge.’ ” 22 „Hvad jeg skrev, det skrev jeg!” svarede Pilatus kort.
23 Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, fordelte de fire af hans fem klædningsstykker imellem sig—et stykke til hver. Men Jesu kjortel var uden sammensyninger, vævet i ét stykke fra øverst til nederst. 24 Da sagde de: „Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.” Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: „De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.”[d]
25 Imens det foregik, stod Jesu mor og hans moster i nærheden af korset. Den Maria, som var gift med Klopas, og Maria Magdalene var der også. 26 Da Jesus så sin mor stå ved siden af den discipel, som han holdt særlig meget af, sagde han til hende: „Han skal være din søn.” 27 Og til disciplen sagde han: „Hun skal være din mor.” Fra da af tog den discipel sig af hende.
Jesus dør(B)
28 Jesus vidste, at alt nu var fuldført. Så sagde han: „Jeg er tørstig.” Det blev opfyldelsen af endnu et skriftord.[e] 29 Nu stod der en beholder med billig, sur vin i nærheden. En af de tilstedeværende soldater dyppede en svamp i vinen, satte den på en stang og rakte den op til Jesus.
30 Da han havde smagt på den sure vin, sagde han: „Det er fuldbragt!” og han bøjede hovedet og udåndede.
31 Alt det her fandt sted dagen før den højhellige påskesabbat. De jødiske ledere ville gerne undgå, at de tre korsfæstede mænd blev hængende til offentlig beskuelse sabbatten over. De bad derfor Pilatus om at give ordre til, at mændenes ben skulle brækkes, så de hurtigt ville dø. 32 Så kom soldaterne og brækkede benene på de to mænd, der var korsfæstet sammen med Jesus, 33 men da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. Derfor brækkede de ikke hans ben, 34 men en af soldaterne stak i stedet et spyd i siden på ham, og der flød vand og blod ud.
35 Det, jeg her har fortalt, har jeg set med mine egne øjne, og alt, hvad jeg siger, er sandt. Jeg kan stå inde for, at det er sandhed, og jeg fortæller det, for at I skal tro det. 36 Også den sidste hændelse var en opfyldelse af Skriftens ord, der siger: „Ingen af hans knogler må brækkes,”[f] 37 og: „De vil se på ham, som de har gennemboret.”[g]
Jesus lægges i graven(C)
38 Kort efter henvendte Josef fra Arimatæa sig til Pilatus. Josef var en af Jesu disciple, men ikke åbenlyst, for han var bange for de jødiske ledere. Han bad om tilladelse til at tage Jesu lig ned, og det gav Pilatus ham lov til. Da han tog det ned, 39 var Nikodemus også med. Det var ham, der var kommet til Jesus om natten. Han medbragte 30 kilo salve, en blanding af myrra og aloe. 40 De to mænd svøbte Jesu lig ind i linnedklæder sammen med den vellugtende salve, sådan som det var skik ved en jødisk begravelse. 41 Det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, lå i nærheden af en have, hvor der var en nyudhugget grav, som endnu aldrig var blevet brugt. 42 Da de skulle skynde sig at blive færdige, inden sabbatten begyndte ved solnedgang, og da den grav lå i nærheden, lagde de ham i den.
16 Vi mennesker har mange tanker i hovedet,
men Herren kan lægge os ord i munden.
2 Vi kan mene, at vi er uskyldige,
men Herren kender de skjulte motiver.
3 Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,
så vil det lykkes for dig.
4 Herren har en plan med alt,
og onde mennesker vil få deres straf.
5 Herren afskyr de hovmodige,
også de vil få deres straf.
6 Ubetinget kærlighed tilgiver synd,
gudsfrygt afværger meget ondt.
7 Når mennesker lever ret for Gud,
lader Gud dem leve i fred for fjender.
8 Bedre at være fattig og ærlig
end at være rig og uærlig.
9 Et menneske kan udtænke gode planer,
men Herren afgør, hvad der sker med dem.
10 En konge taler på Guds vegne,
så hans domme skal være retfærdige.
11 Herren er med i forretningslivet,
så enhver handel skal være ærlig.
12 En konge kan ikke tolerere forbrydelser,
for retfærdighed er grundlaget for hans magt.
13 En konge glæder sig over ærlighed,
han sætter stor pris på at høre sandheden.
14 En konges vrede er dødsens farlig,
men den kloge forstår at dæmpe den.
15 Når kongen smiler, er der fremgang og fred,
hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.
16 Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,
hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.
17 Den retskafnes vej fører væk fra det onde,
ved at se sig godt for kan man redde livet.
18 Hovmod står for fald,
den overmodige snubler let.
19 Hellere være tilfreds med det lidt, man har,
end at dele rov med de rige og stolte.
20 Den, der har indsigt, klarer sig godt,
velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.
21 Den vise kendes på sin sunde fornuft,
velvalgte ord bliver der lyttet til.
22 God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23 De vise kommer med visdomsord,
derfor lytter man gerne til dem.
24 Venlige ord er som honning,
en lise for sjælen og helse til kroppen.
25 Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
26 Arbejderens sult er til gavn for ham,
for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27 Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
deres ord hærger som en steppebrand.
28 Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
sladder kan skille selv de bedste venner.
29 En forbryder opflammer sine kammerater
og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30 Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31 Det er en ære at blive gammel,
for så har man levet et retskaffent liv.
32 Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33 Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
men det er Herren, der bestemmer udfaldet.
Advarsel mod jødisk religiøsitet
3 Venner, glæd jer over at tilhøre Herren! Jeg gentager gerne mig selv for at slå det helt fast for jer.
2 Vogt jer for de ondskabsfulde mennesker blandt jøderne, der siger, at I skal omskæres for at høre med til Guds folk. 3 Det er jo os, der er Guds folk, os, der tjener Gud i Åndens kraft og sætter al vores lid til, hvad Jesus Kristus har gjort for os og ikke til en religiøs baggrund og tradition.
4 Skal vi endelig tale om religiøs baggrund, så er der næppe nogen, der har en bedre baggrund end mig. 5-6 Jeg er født israelit og hører til Benjamins stamme. Alle mine forfædre er jøder, og jeg blev omskåret på ugedagen for min fødsel. Som farisæer var jeg fanatisk med hensyn til at overholde den jødiske lov, hvilket resulterede i, at jeg forfulgte de kristne. Jeg opfyldte alle reglerne til punkt og prikke.
7 Men alt det, som jeg dengang mente, var så vældig værdifuldt, har jeg lært at regne for værdiløst på grund af Kristus. 8 Ja, faktisk regner jeg alt det gamle for at være uden værdi, fordi jeg nu har noget langt bedre. Jeg har nemlig lært Jesus Kristus at kende som min Herre. Derfor har jeg taget afstand fra min tidligere religiøsitet og kasseret den som affald. 9 Nu ønsker jeg kun at blive ét med Kristus. Jeg forsøger ikke længere at opnå Guds accept ved at prøve at overholde den jødiske lov, men sætter min lid til, hvad Kristus har gjort for mig. 10 Derved kan jeg også blive ét med ham i hans lidelser og død og få del i den kraft, der oprejste ham fra de døde. 11 Jeg ser jo frem til at genopstå fra de døde, ligesom han gjorde.
Hold målet for øje
12 Jeg mener ikke, at jeg allerede har forstået det hele eller er blevet fuldkommen. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod det mål, som Kristus gav mig, da han i sin tid greb ind i mit liv. 13 Kære venner, jeg mener som sagt ikke, at jeg har nået målet endnu, men jeg bestræber mig på ikke at se tilbage på det, der ligger bag mig, og kæmper i stedet frem mod det, der ligger foran. 14 Jeg løber frem mod målet for at kunne modtage den himmelske sejrskrans, som Gud har kaldet os til gennem Jesus Kristus. 15 Lad nu alle os, som er nået til åndelig modenhed, have samme indstilling. Og skulle der være et og andet, I ser anderledes på, så vil Gud åbenbare det for jer. 16 Men lad os i alle tilfælde stå sammen og være enige, så langt som vi nu er nået i vores fælles forståelse.
17 Følg mit eksempel, kære venner, og læg mærke til dem, der lever med os som forbillede. 18 Mange gange har jeg sagt det, og jeg siger det igen med tårer i øjnene: Der er mange, som har taget afstand fra budskabet om Kristi forsoningsdød på korset. 19 De går deres undergang i møde. De lever for at tilfredsstille deres lyster, sætter en ære i det, de burde skamme sig over, og er kun optaget af jordiske ting. 20 Men vores fokus og hjemsted er i Himlen, hvorfra vi med længsel venter på, at vores Frelser, Jesus Kristus, skal vende tilbage. 21 Han vil forvandle vores ufuldkomne, jordiske legemer og gøre dem lig sit eget fuldkomne, himmelske legeme ved den kraft, som gør ham til Herre over alle ting.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.