M’Cheyne Bible Reading Plan
Regler for sabbatsdagen
35 Moses sammenkaldte derefter alle israelitterne til et møde og sagde: „Det følgende er de regler, som Herren har befalet jer at overholde: 2 Hver uge må I arbejde i seks dage, men den syvende dag skal være helligdag, hvor I lader arbejdet hvile. Det er en dag, som er indviet til Herren. Hvis nogen arbejder på den dag, skal de dø. 3 Der må heller ikke tændes ild nogen steder i jeres hjem på en sabbat.”
Offergaver til Guds bolig
4 Moses sagde endvidere til dem: „Herren har også givet følgende forordninger: 5 ‚Alle, som ønsker at give Herren en frivillig offergave, kan bringe noget af det følgende: guld, sølv eller bronze; 6 blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, 7 rødfarvede vædderskind, kraftigt læder, akacietræ, 8 olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, 9 onykssten eller andre ædelsten til at sætte på efoden og på brystklædet.
10 Alle de af jer, som er velsignet med kunstneriske evner, skal lave de ting, Herren har befalet: 11 Guds bolig med teltdugene og de overliggende presenninger; krogene, modulerne, tværstængerne, stolperne og soklerne; 12 arken med bærestængerne og forsoningsstedet samt forhænget foran det allerhelligste; 13 bordet med dets bærestænger og tilbehør, og de hellige brød; 14 lysestagen med de tilhørende redskaber, lamperne og olien dertil; 15 røgelsesalteret med dets bærestænger, salveolien og den vellugtende røgelse; forhænget ved indgangen til boligen, 16 brændofferalteret med dets bronzegitter, bærestænger og andet tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; 17 forgårdens stofvægge og forhænget ved indgangen til forgården med tilhørende stolper og sokler; 18 teltpløkkerne både til boligen og forgården med dertil hørende barduner; 19 de prægtige dragter til brug ved tjenesten i helligdommen, både ypperstepræsten Arons hellige dragt og dragterne til hans sønner, når de skal gøre præstetjeneste.’ ”
20 Derefter gik alle israelitterne hjem for at hente deres gaver. 21 Alle, som ønskede at give Herren en frivillig offergave, kom med deres bidrag til Guds bolig og dens udstyr eller til præstedragterne.
22 Både mænd og kvinder kom, alle, som havde et villigt hjerte. De bragte deres gaver som et særligt offer til Herren: guld og smykker af mange slags: brocher, øreringe, fingerringe og halskæder. 23 Andre kom med blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind eller kraftigt læder. 24 Andre bragte sølv eller bronze som deres gave til Herren. Atter andre bragte akacietræ.
25 De kvinder, som havde særlige evner inden for håndarbejde, spandt blåt, violet og purpurrødt garn og vævede fint linned, 26 mens andre flettede gedehår. 27 Lederne kom med onykssten og andre ædelsten til efoden og brystklædet. 28 De bragte også aromatiske stoffer af forskellig slags til salveolien og til røgelsen samt olivenolie til lamperne. 29 Enhver, som havde på hjerte at hjælpe til med det arbejde, som Herren havde pålagt Moses, kom med deres gaver til Herren.
Kunstnerne og kunsthåndværkerne
30 Moses sagde til israelitterne: „Herren har udvalgt Betzalel, som kommer fra Judas stamme og er søn af Hurs søn Uri, 31 og fyldt ham med sin Ånd. Han har givet ham rige evner og kunstnerisk snilde på mange områder, 32 så han kan designe smukke ting i både guld, sølv og bronze. 33 Også som juvelér og billedskærer er han fremragende. 34 Herren har givet både Betzalel og Oholiab, Ahisamaks søn af Dans stamme, særlige evner til at oplære andre 35 på mange forskellige områder såsom billedskærerarbejde, design, broderi og vævning af forskellig art. De er eksperter indenfor alle de kunstneriske fagområder, som er nødvendige for arbejdet.
Jesus er vejen til Faderen
14 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.[a] 2 I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for[b] jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3 Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4 Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”
5 „Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”
6 Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. 7 Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er.[c] Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”
8 „Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”
9 „Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’? 10 Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. 11 Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.
12 Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen. 13-14 Hør godt efter: Hvad I end beder om i mit navn,[d] det vil jeg gøre. På den måde vil Faderen blive æret gennem Sønnen.
Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet
15 Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. 16 Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder,[e] som altid skal være hos jer. 17 Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I kender ham, for han er hos jer og skal være i jer.
18 Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken—og jeg kommer tilbage til jer igen. 19 Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv—og det har I også. 20 Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.
21 De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.”
22 Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?”
23 Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. 24 Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.
25 Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, 26 men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.
27 Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! 28 Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. 29 Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.
30 Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, 31 men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.”
11 Herren afskyr overlagt bedrag,
men glæder sig over oprigtig ærlighed.
2 Hovmod fører til fald,
ydmyghed fører til visdom.
3 Retskafnes ærlighed fører til fremgang,
de onde ødelægges af deres uærlighed.
4 Rigdom gavner intet på dommens dag,
retskaffen levevis redder fra døden.
5 De godes retskaffenhed jævner vejen for dem,
de onde rammes af deres egen ondskab.
6 De godes retsindighed bliver deres redning,
de svigefulde snubler i deres griskhed.
7 Når de gudløse dør, dør alle deres forhåbninger,
for alt, hvad de levede for, bliver til intet.
8 De gudfrygtige reddes ud af faren,
de gudløse fanges i snaren.
9 Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse,
retskafne reddes ved deres visdom.
10 Når retskafne har fremgang, er der fest i byen,
når onde bliver straffet, er der megen glæde.
11 De gudfrygtiges bønner får byen til at blomstre,
de gudløses intriger lægger den i ruiner.
12 Den, der håner sin næste, er uden forstand,
den kloge har lært at holde mund.
13 Den, der løber med sladder, snakker over sig,
den trofaste kan holde på en hemmelighed.
14 Mangel på ledelse fører til lovløshed,
vise rådgivere bringer redning.
15 Det er farligt at kautionere for en fremmed,
den, der afslår at gøre det, undgår problemer.
16 En venlig kvinde vinder respekt,
nådesløse mænd vinder kun rigdom.
17 Venlighed er sundt for sjælen,
ubarmhjertighed ødelægger kroppen.
18 De ondes udbytte er kun blændværk,
de retskafne får den sande belønning.
19 At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
at elske ondskab styrter en i døden.
20 Herren afskyr folk med falske hjerter,
men han glæder sig over ædle motiver.
21 De onde slipper bestemt ikke for straf,
men de gudfrygtige går fri.
22 Som en guldring i en grisetryne
er en smuk kvinde uden taktfølelse.
23 De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
de gudløse kan kun vente vrede og straf.
24 Den gavmilde øger sin rigdom,
gnieren øger kun sin fattigdom.
25 Den, der giver til andre, får mere igen,
den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
26 De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
27 Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
den, der leder efter problemer, finder dem også.
28 Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.
29 Den, der bringer sin familie i ulykke, mister sin arv,
tåben ender som tjener for den kloge.
30 Den retskafne er som et livets træ,
den vise redder manges liv.
31 Hvis retskafne mennesker får løn som forskyldt,
hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?
Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed
4 Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. 2 Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. 3 Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. 4 Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. 5 Der er kun én Herre, én tro, én dåb 6 og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.
Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling
7 Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan. 8 Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”[a] 9 Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.[b] 10 Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.
11 Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. 12 Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, 13 indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.
14 Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme. 15 Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, 16 og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.
Lev det nye liv
17 På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet. 18 På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem. 19 De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.
20 Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus, 21-22 og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. 23 I stedet skal I fornyes i tanker og sind. 24 I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.
25 Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[c] Vi er jo lemmer på det samme legeme. 26 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[d] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, 27 og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. 28 De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. 29 Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. 30 Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.
31 Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. 32 Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.