M’Cheyne Bible Reading Plan
Kunstnerne Betzalel og Oholiab
31 Herren sagde til Moses: 2 „Jeg har udvalgt Betzalel, som er søn af Hurs søn Uri fra Judas stamme, 3 og fyldt ham med min Ånd. Jeg har givet ham rige evner og kunstnerisk talent og forstand på alle mulige ting, 4 så han kan designe kunstværker og andre smukke ting i guld, sølv og bronze. 5 Han kan indgravere ædelsten og indfatte dem i guld, og han kan lave flotte udskæringer i træ. Han er en fremragende kunsthåndværker.
6 Ligeledes har jeg udvalgt Oholiab, Ahisamaks søn fra Dans stamme, til at være hans medhjælper. Og alle de andre kunsthåndværkere har jeg givet viden og håndelag til at lave de ting, jeg har befalet: 7 åbenbaringsteltet; arken med forsoningsstedet; 8 bordet med tilbehør; guldlysestagen og dens redskaber; røgelsesalteret; 9 brændofferalteret med tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; 10 de prægtige dragter til Aron og hans sønner; 11 salveolien og den krydrede røgelse til helligdommen. Disse kunstnere skal nøje følge de anvisninger, jeg her har givet dig.”
Sabbatten
12 Herren sagde endvidere til Moses: 13 „Sig til Israels folk: I skal være omhyggelige med at overholde sabbatten. Den er et pagtstegn mellem jer og jeres Gud fra slægt til slægt, for at I skal huske, at jeg er Herren, og at I tilhører mig. 14 Lad jeres eget arbejde hvile på sabbatsdagen, for det skal være en hellig dag for jer. Den der vanhelliger sabbatten, skal dø. Den, der gør sit eget arbejde på sabbatten, skal fjernes fra mit folk. 15 I seks dage kan I arbejde, men den syvende dag skal være en total hviledag, indviet til mig. Den, som arbejder på den dag, skal dø. 16 Israels folk skal fra slægt til slægt holde sabbatsdagen hellig. 17 Det skal for altid være et tegn på min pagt med israelitterne. For på seks dage fuldendte jeg arbejdet med at skabe himlen og jorden. Men på den syvende dag hvilede jeg mig efter det fuldførte værk.”
18 Da Herren var færdig med at tale til Moses på Sinaibjerget, overrakte han ham de to stentavler, som Gud med egen hånd havde skrevet de ti bud på.
Farisæerne beskrives som tyve og røvere
10 Jesus fortsatte med at tale til farisæerne: „Det siger jeg jer: Enhver, som ikke går ind ad døren til fårefolden, men sniger sig ind på anden måde, er en tyv eller røver. 2 Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, 3 og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. 4 Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. 5 Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.”
6 Jesus brugte det billede på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.
7 Derfor prøvede han at forklare det nærmere: „Det siger jeg jer: Jeg er døren til fårefolden. 8 Fårene har ikke lyttet til de ‚hyrder’, som er kommet før mig, for de er tyve og røvere.
9 Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. 10 Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.”
Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene
11 Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. 12-13 Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.
14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
16 Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
17-18 Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.”
19 Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. 20 Mange sagde: „Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?” 21 Andre sagde: „Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?”
De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias
22-23 Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka[a] festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. 24 De jødiske ledere omringede ham og spurgte: „Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!”
25 Jesus svarede: „Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. 26 Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. 27 Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. 28 Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. 29 Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. 30 Jeg og Faderen, vi er ét.”
31 Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. 32 Men han sagde: „Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?”
33 „Du skal ikke stenes for nogen god gerning,” svarede de. „Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!”
34 „Står der ikke i Skriften: ‚Jeg har kaldt jer guder’?[b]” spurgte Jesus. 35 „Hvis altså Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker ‚guder’, som Gud havde indsat til at gøre hans vilje, 36 hvordan kan I så anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg håner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds Søn? 37 Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, så skulle I ikke tro mig. 38 Men når jeg nu gør hans gerninger, så tro i det mindste for gerningernes skyld, så I må kunne forstå og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.”
39 De forsøgte derefter at fange ham, men han slap fra dem.
Mange almindelige mennesker kommer til tro på Jesus som Messias
40 Jesus tog nu igen over til området øst for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, 41 og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: „Johannes udførte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.” 42 Og mange af dem kom til tro på Jesus.
7 Glem ikke mine gode råd, min søn,
hav dem altid i tanke.
2 Lyt til mine råd, så du får et godt liv,
pas på dem som på en dyrebar skat.
3 Skriv dig dem bag øret,
så du aldrig glemmer dem.
4 Elsk visdom som en søster,
lad indsigten være din bedste ven.
5 Lad dem værne dig mod en andens hustru,
beskytte dig mod løsagtige kvinders smiger.
6 En dag, jeg sad ved mit vindue
og kiggede ud gennem gitteret,
7 så jeg blandt de uforstandige unge mænd
en, der virkede utrolig naiv.
8 Jeg så ham gå hen ad gaden,
på vej mod en bestemt kvindes hus.
9 Tusmørket var faldet på,
og snart ville natten komme.
10 Da kom kvinden ham i møde,
smilende og udfordrende klædt.
11 Det er en højrøstet og trodsig kvinde,
som ikke bare kan sidde derhjemme.
12 Hun står altid på lur efter de unge mænd
i en døråbning eller på et gadehjørne.
13 Hun greb fat i den unge mand og kyssede ham,
mens hun skamløst forklarede:
14 „Jeg har lige bragt et takoffer til Gud,
så jeg har masser af kød i huset!
15 Jeg var netop på vej for at opsøge dig,
så det var godt, at jeg mødte dig.
16 Min seng er redt med puder og tæpper
og det fineste spraglede linned fra Egypten.
17 Jeg har stænket dem med parfume
af myrra, aloe og kanel.
18 Kom, lad os beruse os i elskov,
lad os more os til morgenen gryr.
19 Min mand er ikke hjemme,
han er taget på en lang rejse.
20 Han tog en hel sæk penge med,
så det varer længe, før han kommer hjem.”
21 Hun besnærede ham med sin talestrøm,
forførte ham med sine sukkersøde ord.
22 Hurtigt fulgte han efter hende,
som en tyr på vej til slagtning,
som en hjort, der går i fælden
23 og kun venter på at få en pil gennem hjertet,
som en fugl, der er fanget i nettet
og ikke ved hvilken skæbne, der venter den.
24 Hør godt efter, min søn,
læg nøje mærke til, hvad jeg siger.
25 Lad dig ikke besnære af sådanne kvinder,
hold dig på lang afstand af dem.
26 Utallige mænd har de fået i saksen,
mange har mistet livet på grund af dem.
27 Døren til deres hus er indgangen til døden,
den fører direkte ned i dødsriget.
Løft hinanden op, ikke jer selv
6 Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. 2 Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov.
3 Hvis I tror for meget om jer selv, bedrager I jer selv. 4 I må hver især vurdere jeres egne handlinger. Er I tilfredse med dem, kan I være glade. Men lad være at sammenligne jer med hinanden. 5 I må tage det ansvar på jer, som I hver især har fået.
6 De, der modtager undervisning i Guds ord, bør dele alt godt med dem, der underviser dem.
Man høster, som man sår
7 Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. 8 De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. 9 Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. 10 Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus.
Afsluttende formaninger og hilsen
11 Det her skriver jeg selv.[a] I kan kende min håndskrift på de store bogstaver. 12 De, der gerne vil gøre jøderne tilpas, prøver at tvinge jer til at blive omskåret. De ønsker nemlig ikke at blive forfulgt på grund af budskabet om, at Gud accepterer mennesker alene ved tro på Kristus, uden omskærelse. 13 De jødekristne, som lægger så meget vægt på omskærelse, overholder ikke selv alle de jødiske love, men de vil gerne have jer omskåret, så de kan prale af jeres omskærelse over for andre jøder. 14 Men hvis jeg skal prale af noget, bliver det kun af, at Jesus Kristus, vores Herre, døde på korset for vores skyld. På grund af hans død er verden som død for mig, og jeg er som død for verden. 15 Om man er omskåret eller ej har intet at gøre med at blive accepteret af Gud. Det, der betyder noget, er, om et menneske har modtaget det nye, åndelige liv.
16 Alle, som følger disse anvisninger, vil opleve Guds fred og barmhjertighed. De udgør det sande Israel, Guds folk.
17 Lad ingen volde mig flere bryderier. Det er jo mig og ikke de omtalte folk, der går rundt med ar på kroppen, og det gør jeg, fordi jeg fortæller om Jesus.
18 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. Amen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.