M’Cheyne Bible Reading Plan
Præstedragten
28 Din bror Aron og hans sønner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar, skal have en anderledes opgave end de andre israelitter. De skal være præster og gøre tjeneste for mig. 2 Lav en særlig dragt til Aron, som viser, at han er indviet til denne tjeneste, smukke klæder, som understreger den værdighed, som er forbundet med præstetjenesten. 3 Du skal forklare de folk, som jeg har givet særlige evner inden for design, at de skal skabe klæder, som vil fremhæve Arons særstilling som præst for mig. 4 De skal skabe følgende klædningsstykker: et brystklæde, en efod, en yderkjortel, en broderet inderkjortel, en turban og et livbånd. De skal ligeledes skabe specielle dragter til Arons sønner, som også skal tjene mig som præster. 5 Til fremstillingen af dragterne skal bruges fintvævet linned, broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn.
Efoden
6 Efoden skal laves af fintvævet linned, smukt broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn. 7 Den skal bestå af to stykker, et forstykke og et bagstykke, som skal forbindes med to remme, der går over skuldrene. 8 Der skal laves et livbånd af samme materialer; blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd, og det skal sys i et med efoden og gå rundt om livet. 9 Tag to onykssten og indgraver navnene på Israels 12 sønner på dem. 10 Der skal indgraveres seks navne i fødselsrækkefølge på hver sten. 11 Når du indgraverer navnene, skal du bruge samme teknik, som når man indgraverer en signatur på et segl. Sæt derefter stenene i guldindfatninger 12 og placer dem øverst på efodens remme, for at de kan repræsentere Israels 12 stammer, hvis navne Aron derved frembærer på sine skuldre som en påmindelse overfor Herren. 13 Lav så to guldspænder, der skal sidde foran på remmene, 14 og to kæder af rent, snoet guld, som skal fastgøres i de to guldspænder.
Brystklædet
15 Lav derefter et brystklæde til brug for præsten, når han skal afgøre Guds vilje i en sag. Det skal laves af en dygtig tekstilkunstner, og der skal bruges samme materialer, som blev brugt til efoden, blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd. 16 Brystklædet skal foldes dobbelt og være kvadratisk—et fingerspand[a] på hver led. 17 Fastgør 12 ædelsten på det i fire rækker. Den øverste række skal bestå af en rubin, en topas og en smaragd, 18 den anden række af en granat, en safir og en månesten, 19 den tredje række af en opal, en agat og en ametyst, 20 og den fjerde række af en krysolit, en onyks og en jaspis. De skal alle indfattes i guld. 21 Hver sten skal repræsentere en af Israels stammer, og hver stammes navn skal indgraveres på den respektive sten efter samme teknik, som når man laver segl.
22 Som før nævnt skal du lave to snoede kæder af rent guld. 23 Lav nu to ringe af guld og fastgør ringene til de to øverste hjørner af brystklædet. 24 Sæt den ene ende af de to guldkæder fast i de to guldringe på brystklædet, 25 mens den anden ende af kæderne skal fastgøres til de to guldspænder foran på efodens to remme. 26 Lav derpå to guldringe mere og fastgør dem på indersiden af brystklædets to nederste hjørner, der vender mod efoden. 27 Lav to tilsvarende guldringe og sæt dem fast nederst på efodens to remme ved sømmen lige over livbåndet. 28 Bind nu brystklædets nederste to ringe sammen med de to ringe på remmene over livbåndet ved hjælp af en violet snor, så brystklædet er bundet godt fast til efoden. 29 Sådan skal Aron bære navnene på Israels 12 stammer på brystklædet over sit hjerte, når han går ind i boligens hellige rum for at minde Herren om hans folks ve og vel. 30 I brystklædet, der er foldet dobbelt, skal du lægge Urim og Tummim, så de ligger på Arons hjerte, når han træder frem for Herren. Han skal altid bære brystklædet, når han forretter tjeneste, så han er parat til at afgøre, hvad Herrens vilje er for Israels folk.
Andre klædningsstykker vedrørende præstedragten
31 Yderkjortlen under efoden skal laves af blåt klæde, 32 med en åbning i midten til hovedet. Åbningen skal forstærkes med et vævet kantebånd, så den ikke bliver slidt i stykker. 33-34 Til kjortlens nederste kant skal fastgøres granatæbler af blåt, violet og purpurrødt garn samt guldbjælder, så der sidder skiftevis et granatæble og en guldbjælde hele vejen rundt. 35 Aron skal altid bære kjortlen, når han forretter tjeneste, så man kan høre, når han går rundt inde i helligdommen for at tjene Herren. Hvis ikke han gør det, skal han dø.
36 Derefter skal du lave en plade af det fineste guld og lade den indgravere, som når man indgraverer segl. På guldpladen skal der stå: INDVIET TIL HERREN, 37 og den skal fastgøres med et blåt bånd foran på Arons turban. 38 Aron skal gå med den over sin pande, fordi han påtager sig ansvaret for enhver synd, som Israels folk måtte have begået i forbindelse med de ofre, de kommer med. Han skal altid bære pladen, når han forretter tjeneste, for at Herren kan acceptere deres ofre.
39 Lav Arons inderkjortel af fintvævet linned, og lav hans turban af samme stof. Bæltet skal være broderet af en dygtig tekstilkunstner.
40 Lav på samme måde dragter, bælter og hovedbeklædning til Arons sønner, så deres dragter indgyder ære og respekt. 41 Giv Aron og hans sønner dragterne på og indvi dem til tjeneste ved at salve deres hoveder med olivenolie. Derved ordinerer du dem til at være mine præster. 42 Lav også underbenklæder af linned, som de skal have på inderst under præstedragten. Underbenklæderne skal gå fra taljen og et stykke ned på låret. 43 Aron og hans sønner skal have benklæderne på under inderkjortlen, når som helst de færdes i åbenbaringsteltet[b] eller nærmer sig alteret[c] under tjenesten i det hellige rum, for at de ikke skal pådrage sig skyld og dø. Denne forordning skal altid gælde for Aron og hans efterkommere, der skal tjene som præster.
Konfrontationen med de jødiske ledere forstærkes
7 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa. Han holdt sig borte fra Judæa, fordi de jødiske ledere dér var ude på at slå ham ihjel. 2 Men løvhyttefesten, en af de årlige jødiske højtider, nærmede sig, 3 og Jesu brødre opfordrede ham til ikke kun at vandre rundt i Galilæa, men at tage ned til Judæa. „Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så også dine tilhængere dér kan se dem,” sagde de. 4 „Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!” 5 Ikke engang hans egne brødre troede på ham.
6 Jesus svarede: „For mig er tiden endnu ikke kommet, men I kan gøre, hvad I vil, hvornår I vil. 7 Denne verdens mennesker har ingen grund til at hade jer, men de hader mig, fordi jeg konfronterer dem med deres synd og ondskab. 8 I kan godt rejse op til festen, men jeg går ikke med jer, for min tid er endnu ikke kommet.” 9 Så tog de af sted, mens Jesus blev i Galilæa.
10 Noget senere tog Jesus også af sted, men i al hemmelighed. 11 Under festen søgte de jødiske ledere efter ham. „Hvor bliver han af?” spurgte de hinanden. 12 Han var byens store samtaleemne. „Han er et godt menneske,” hviskede nogle. „Nej, han vildleder folk,” var der andre, der mente. 13 Ingen turde tale højt om ham af frygt for de jødiske ledere.
14 Midt under den ugelange fest kom Jesus ind på tempelpladsen og underviste de mange mennesker, der flokkedes om ham.
15 De jødiske ledere var der også. „Hvordan kan han kende Skrifterne så godt?” spurgte de undrende hinanden. „Han er jo ikke skriftlærd.”
16 „Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar. 17 „Enhver, der er villig til at gøre Guds vilje, vil finde ud af om det, jeg siger, kommer fra Gud, eller det bare er mine egne tanker. 18 Den, der fremfører sine egne tanker, ønsker selv at blive æret, men jeg ønsker at ære ham, som sendte mig. Derfor siger jeg sandheden uden nogen form for selviskhed.”
19 Jesus fortsatte med at tale til de jødiske ledere: „Har Moses ikke givet jer Toraens lovbud? Men ingen af jer overholder dem. Hvorfor vil I slå mig ihjel?”
20 „Du er ikke rigtig klog!” protesterede de omkringstående. „Hvem vil slå dig ihjel?”
21 Jesus ignorerede dem og fortsatte, henvendt til de jødiske ledere: „I undrer jer alle over, at jeg udførte et enkelt mirakel på en sabbat. 22 Men hvad gør I selv? Overtræder I ikke den samme lov ved at omskære jeres sønner på sabbatten? I forklarer jeres overtrædelse med, at Moses har forordnet, at omskærelsen skal finde sted nøjagtig syv dage efter fødslen—ja, egentlig kommer den forordning ikke fra Moses, men den stammer helt tilbage fra patriarkerne.[a] 23 Hvis det altså er tilladt at foretage omskærelse på et menneskes krop på en sabbat, for at Toraens bud ikke skal blive overtrådt, hvorfor hidser I jer så op over, at jeg på en sabbat gør et menneske rask? 24 Hold op med at dømme så overfladisk. Døm retfærdigt!”
Mange almindelige mennesker accepterer, at Jesus er Messias
25 Jerusalems indbyggere var i vildrede:
—Er det ikke ham, de vil slå ihjel? 26 Hvordan kan han så stå her og tale på et offentligt sted, uden at de siger et ord til ham?
—Mon vores ledere har accepteret, at han er Messias?
27 —Det kan han ikke være, for alle ved jo, hvilken by han kommer fra. Men når Messias viser sig, vil ingen vide, hvor han kommer fra.
28 „Nå, så I kender mig og ved, hvor jeg kommer fra!” råbte Jesus til dem. „Jeg kan fortælle jer, at det er den sande Gud, som har sendt mig. Ham kender I ikke, 29 men jeg kender ham, fordi jeg var hos ham, og det er ham, der har sendt mig til jer.”
30 Efter den udtalelse var de jødiske ledere parate til at arrestere ham med det samme. Men ingen lagde hånd på ham, for den af Gud fastsatte tid var endnu ikke kommet. 31 Dog var der mange i folkeskaren, der var parate til at tro på ham, og de gik rundt og sagde til hinanden: „Når Messias kommer, mon han så vil gøre flere undere, end den mand her har gjort?”
Farisæerne vil gerne have Jesus arresteret
32 Da farisæerne hørte, hvad der blev hvisket i krogene, fik de ypperstepræsterne med på at sende tempelvagten hen for at arrestere ham.
33 Da sagde Jesus: „Endnu en kort tid skal jeg være hos jer. Derefter vender jeg tilbage til ham, der udsendte mig. 34 I vil lede efter mig, men I vil ikke kunne finde mig, for I kan ikke komme derhen, hvor jeg er.”
35-36 De jødiske ledere spurgte undrende hinanden: „Hvad mener han? Hvor mon han vil tage hen, så vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han vil rejse til udlandet og prædike for de græsktalende eksiljøder?”
Løftet om Helligåndens komme til dem, der tørster
37 På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: „De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! 38 Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land.[b] Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.” 39 Med det „livgivende vand” mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed.
Er Jesus Messias eller ej?
40 Da folket hørte ham råbe disse ord, udbrød nogle: „Den mand må være den store Profet, vi har ventet på!” 41 Andre sagde: „Han er Messias!” Atter andre: „Umuligt! Messias kommer ikke fra Galilæa. 42 Siger Skriften ikke, at han skal nedstamme fra David, og at han skal komme fra Betlehem, hvor David blev født?” 43 Der var således delte meninger om, hvem Jesus var. 44 Nogle forlangte ham arresteret, men det skete ikke.
Nikodemus forsvarer Jesus over for farisæerne
45 Tempelvagtmandskabet, der var blevet sendt hen for at arrestere Jesus, vendte tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne med uforrettet sag. „Hvorfor pågreb I ham ikke?” spurgte man dem.
46 „Aldrig har noget menneske talt, som han gør,” svarede de.
47 „I er altså også blevet vildledt!” råbte farisæerne. 48 „Er der måske en eneste af farisæerne eller de andre jødiske ledere, der tror på, at han er Messias? 49 Men den uvidende hob, som ikke kender Toraen, de er under Guds dom.”
50 Her brød Nikodemus ind. Det var ham, der havde opsøgt Jesus, og han var selv farisæer: 51 „Det er slet ikke lovligt at dømme en mand, medmindre man først foretager en nærmere undersøgelse af, hvad han har gjort, og han har fået lov til at forsvare sig.”
52 „Du er måske også fra Galilæa?” hånede de. „Slå op i Skriften og se efter. Der står ingen steder om en profet, der skal komme fra Galilæa.”
53 Derefter gik de hver til sit,[c]
En fars formaninger
4 Min søn, lyt til din fars formaninger,
hør godt efter, så du kan blive klogere,
2 for jeg giver dig mange gode råd.
Vig ikke fra mine retningslinier.
3 Jeg har jo selv været ung engang,
min mors øjesten og min fars stolthed.
4 Min far indprentede mig dengang:
„Hvis du følger de råd, jeg giver dig,
vil du få et langt og lykkeligt liv.
5 Stræb efter visdom og søg efter indsigt,
husk på mine ord og gør, som jeg siger.
6 Vig ikke fra visdommen, for den vil beskytte dig.
Elsker du visdom, vil den værne om dig.
7 Visdom er det vigtigste, du kan vinde.
Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris.
8 Ærer du visdom, vil du selv blive æret.
Agter du visdom, vil du selv blive agtet.
9 Den vil sætte en krone på dit hoved,
belønne dig med en sejrskrans.”
Visdommens vej
10 Min søn, hør på mig og gør, hvad jeg siger,
så får du et langt og lykkeligt liv.
11 Jeg viser dig visdommens vej
og leder dig ad de rette stier.
12 På visdommens vej snubler du ikke,
på retfærdighedens vej vil du ikke falde.
13 Hold fast ved mit råd og slip det ikke,
for mine ord vil føre dig sikkert gennem livet.
14 Slå ikke følge med onde mennesker,
drej ikke ind på synderes vej.
15 Hold dig langt væk fra ondskabens vej.
Vend dig bort og gå forbi.
16 De onde får ingen ro, før de har forbrudt sig,
sover ikke, før de har bragt nogen til fald.
17 De lever af ondskab, som var det brød,
og nyder vold, som var det vin.
18 De, der følger Guds vej, ser hans lys,
og det vokser og vokser, som tiden går.
19 Men den vej, de onde følger, ligger i mørke,
de ved ikke, hvad de falder over.
20 Min søn, lyt til mine ord,
hør godt efter, hvad jeg siger.
21 Hold godt fast ved dem,
og lad dem slå rod i dit hjerte,
22 for de giver liv til alle, som følger dem,
de giver sundhed til krop og sjæl.
23 Pas på dine tanker og motiver,
for det er dem, der former dit liv.
24 Hold din tunge fra falsk tale,
lad ingen løgn komme over dine læber.
25 Hav målet for øje, hvor du end går,
lad være med at se til siden.
26 Vælg den rette vej,
og du vil opleve, at alt går godt.
27 Bøj ikke af til højre eller venstre,
hold dig fra alt, hvad der er ondt.
Guds accept opnås ved tro, ikke ved at overholde de jødiske love
3 I tåbelige galatere, hvordan kunne I komme sådan på afveje? Har nogen forhekset jer? Har vi ikke klart fortalt jer om Kristi død på korset? 2 Sig mig engang: Modtog I Helligånden, fordi I var gode til at overholde de jødiske love? Eller var det, fordi I greb om budskabet i tro? 3 Er I virkelig så tåbelige? I begyndte jeres kristenliv så godt i Åndens kraft. Vil I nu forsøge at fuldføre det ved jeres egne anstrengelser? 4 I har allerede været udsat for megen forfølgelse, siden I blev kristne. Har det hele været til ingen nytte? 5 Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt?
6 Tænk på, at Abraham havde tro til Gud, og det var derfor, Gud accepterede ham.[a] 7 I skal vide, at det er dem, der har tro som Abraham, der er de sande børn af Abraham. 8 Skriften har for længe siden gjort det klart, at Gud ville acceptere alle folkeslag på grund af deres tro. Det kan man se af det løfte, Gud gav Abraham, nemlig: „Gennem dig vil alle folkeslag blive velsignet.”[b] 9 Derfor vil alle, der har den samme tillid til Gud, som Abraham havde, også opnå den samme velsignelse, som Abraham opnåede.
10 Alle, som prøver at blive accepteret af Gud på grundlag af lovgerninger, lever under Guds dom. Der står jo skrevet: „Enhver, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i denne lovbog, kommer under Guds dom.”[c] 11 Det skulle være klart for enhver, at ingen opnår det evige liv ved at overholde alle lovene. Der står jo skrevet: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[d] 12 Men den jødiske lov bygger ikke på tro, men på overholdelse af alle lovene. Der står jo skrevet: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”[e] 13 Nu har Kristus frikendt os fra den dom, som følger af ikke at kunne overholde alle lovene. Det gjorde han ved selv at gå ind under dommen i stedet for at lade dommen ramme os. Da Jesus døde på korset, oplevede han Guds dom, for der står skrevet: „Den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom.”[f] 14 Da Jesus døde i stedet for os, nåede den velsignelse, som var lovet Abraham, ud til alle folkeslagene. Det betyder også, at det er ved tro, vi modtager Helligånden, som blev lovet os.
Løfterne til Abraham sammenlignet med lovens pagt
15 Lad mig prøve at forklare det for jer ved at bruge et dagligdags eksempel. Når et testamente først er underskrevet og gjort retsgyldigt, kan ingen føje noget til eller trække noget fra. 16 Sådan er det også med pagten mellem Gud og Abraham. Guds pagt med Abraham indeholdt et løfte om, at en af hans efterkommere ville blive til stor velsignelse. Skriften siger ikke „og dine efterkommere”, som om det gjaldt mange, men „og en af dine efterkommere”,[g] og det vil sige Kristus. 17 Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud oprettede lovens pagt efter 430 år.[h] 18 Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.
19 Hvad er så formålet med loven? Den blev nødvendig på grund af menneskers ondskab, og den skulle være i kraft, indtil den efterkommer, som løftet talte om, var kommet. Jødernes lov blev givet til Moses med engles hjælp, og Moses var som et mellemled mellem Gud og folket. 20 Gud gav ikke sine love direkte til folket. Men da han gav sit løfte til Abraham, skete det direkte, for Gud er ikke afhængig af et mellemled.
Abrahams velsignelse fås ved tro på Kristus, ikke gennem loven
21 Er loven da i modstrid med Guds løfter? Selvfølgelig ikke! Havde der eksisteret et sæt lovregler, som kunne give evigt liv, så ville man kunne blive accepteret af Gud ved at overholde de regler. 22 Men det kan ikke lade sig gøre, for Skriften siger, at alle mennesker er under syndens magt.[i] Det er kun ved tro på Jesus Kristus, at mennesker kan få del i det evige liv, som Gud har lovet.
23 Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24 Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25 Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.[j]
I er ikke umyndige slaver, men Guds børn
26 Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27 Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28 Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29 Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.