M’Cheyne Bible Reading Plan
Retfærdighed og upartisk vidneudsagn
23 Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. 2 Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. 3 Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.
4 Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. 5 Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.
6 At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. 7 Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.
8 Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.
9 Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.
Sabbatår og sabbatsdag
10 Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, 11 men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.
12 Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.
13 Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.
De tre store højtider
14 Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.
15 I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.
16 Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.
Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.
17 Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.
18 I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.
19 Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.
I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.
Løfter og yderligere instrukser
20 Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. 21 Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. 22 Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. 23 Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.
24 I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. 25 I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. 26 Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.
27 Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. 28 Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. 29 Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. 30 Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. 31 Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden[a] mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. 32 I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. 33 De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”
Jesus udfører sit første mirakuløse tegn
2 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2 Jesus og hans disciple var også indbudt. 3 Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”
4 „Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” 5 Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”
6 Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.[a] De rummede hver ca. 100 liter. 7 Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8 sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” 9 Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10 og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”
11 Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.
12 Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.
Den første tempeludrensning
13 Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden. 14 Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge. 15 Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde. 16 Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.” 17 Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,[b] der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”
18 De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”
19 Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”
20 „Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”
21 Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme. 22 Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.
23 På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias. 24-25 Men Jesus betroede sig ikke til dem,[c] for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.
41 Det er håbløst at forsøge at fange den.
Synet af den er nok til, at modet forsvinder.
2 Når ingen tør kæmpe mod dette mægtige dyr,
hvem tør da kæmpe imod mig?
3 Hvem tør sige, at jeg skylder dem noget?
Alt i hele verden tilhører mig.
4 Lad mig beskrive Livjatans krop.
Den er velformet med enorme lemmer og vældig styrke.
5 Hvem kan flå huden af den
eller trænge ind under dens panser?
6 Hvem kan åbne munden på den,
så man ser de frygtindgydende tænder?
7 Ryggen er dækket af rækker af plader,
der beskytter den fuldstændigt som skjolde.
8 Pladerne sidder så tæt,
at intet kan trænge ind imellem dem.
9 De overlapper hinanden,
og det er umuligt at skille dem ad.
10 Når den fnyser, er det som lysglimt,
øjnene gløder som en solopgang.
11 Flammer står ud af munden på den,
et fyrværkeri af gnister.
12 Damp kommer ud ad dens næsebor
som fra en kedel med kogende vand.
13 Dens ånde får kul til at gløde,
fra gabet spruder den ild.
14 Halsmusklerne er utroligt stærke,
den skaber rædsel overalt, hvor den kommer.
15 Dens bug er hård og fast,
den kan modstå ethvert angreb.
16 Dens hjerte er hårdt som sten,
urokkeligt som en møllesten.
17 Går den til angreb, gyser de stærkeste helte,
de løber rædselsslagne deres vej.
18 Det er nytteløst at kæmpe imod den med sværd,
hverken spyd, pil eller lanse kan bruges.
19 Den bøjer jernstænger, som var det strå,
bronze splintrer den som råddent træ.
20 Pile kan ikke jage den på flugt,
og sten preller af som ingenting.
21 Stridskøller har ingen virkning,
og kastespyd ler den blot ad.
22 Dens bug er dækket af skarpe skæl,
som sætter dybe spor i jorden.
23 Flodvandet pisker den i kog,
det bobler som i en gryde.
24 Kølvandet er som en glinsende sti,
en stribe af sølvhvidt skum.
25 Der findes ingen skabning på jorden,
der er så frygtløs som den.
26 Den har intet at være bange for,
den er det stolteste dyr på jorden.”
Paulus og de falske apostle
11 Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side—ja, det gør I jo allerede! 2 Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene. 3 Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne. 4 For hvis nogen kommer og forkynder jer en anden Jesus, end ham vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre! 5 Men jeg mener ikke, at jeg står tilbage for de „superapostle”, som optræder hos jer. 6 Det kan godt være, at jeg ikke er nogen stor taler, men jeg har til gengæld et indgående kendskab til det, jeg taler om. Det er I vist også klar over, for vi har bevist det over for jer på mange forskellige måder.
7 Var det forkert af mig at forkynde Guds budskab uden at få betaling for det? Skulle jeg have fremhævet mig selv noget mere? Når jeg bøjede mig ned, var det for at kunne løfte jer op. 8 I de andre menigheder tog jeg imod betaling, for at jeg kunne klare at betjene jer. 9 Og da mine penge slap op, mens jeg var hos jer, bad jeg ikke jer om noget, men det var de kristne, som kom fra Makedonien, der gav mig, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig bebyrdet jer med udgifter og vil heller ikke gøre det. 10 Så sandt Kristus bor i mig, skal den ære ikke tages fra mig i provinsen Akaja. 11 Hvorfor ikke? Mon det er, fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, hvor meget jeg elsker jer!
12 Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os. 13 De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus. 14 Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel. 15 Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.
Paulus’ lidelser som apostel
16 Nu vil jeg alligevel prale lidt. Det gør jeg ikke, for at I skal synes, jeg er tåbelig, men selvom I skulle synes det, så hør alligevel på mig. 17 Herren har ikke befalet mig at fremhæve mig selv, og det er sikkert tåbeligt af mig at gøre det. 18 Men når så mange andre roser sig af de ydre ting, som verden ser på, så vil jeg også gøre det. 19 I er jo så kloge, at I gladelig tager imod nogle tåbeligheder. 20 I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. 21 Jeg må med skam bekende, at vi er for svage til den slags!
Men når de andre nu tillader sig at prale, så lad mig også gøre det, selvom det er tåbeligt. 22 De er stolte over at være hebraisktalende jøder. Det er jeg også! De siger, at de hører til Guds udvalgte folk. Det gør jeg også! De siger, at de er Abrahams efterkommere. Det er jeg også! 23 De siger, at de tjener Kristus. Nu bliver jeg helt ustyrlig: Det gør jeg da endnu mere end dem! Jeg har slidt og slæbt mere end dem, og jeg har været i fængsel flere gange, end de har. Jeg er blevet pryglet mere end dem og har ofte været døden nær. 24 Fem gange har jøderne givet mig de frygtelige 39 piskeslag. 25 Tre gange er jeg blevet slået med stokke, og én gang er jeg blevet stenet. Tre gange har jeg lidt skibbrud, og et helt døgn har jeg drevet rundt på havet. 26 Jeg har haft mange farlige rejser. Jeg har været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd og i fare blandt fremmede folkeslag. Jeg har været i fare i byer, i ørkener og på de oprørte have. Jeg har også været i fare midt iblandt mennesker, der gav sig ud for at være kristne. 27 Jeg har slidt, lidt afsavn og haft mange søvnløse nætter. Jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset og manglet tøj at tage på. 28 Og oven i alt det daglige, ydre stress bekymrer jeg mig for, hvordan menighederne klarer sig. 29 Er det mærkeligt, at også jeg føler mig svag? Er det mærkeligt, at også jeg fristes til at give op, når andre falder fra? 30 Skal jeg endelig rose mig af noget, så lad mig rose mig af min magtesløshed. 31 Gud, vores Herres Jesu Kristi Far, ved, at jeg taler sandt. Han være priset i al evighed! 32 I Damaskus satte Kong Aretas’ guvernør vagter ved byens porte for at fange mig. 33 Men gennem et hul i bymuren blev jeg firet ned i en kurv og slap derfra.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.