M’Cheyne Bible Reading Plan
Brændofferalteret
27 Du skal bygge et alter af akacietræ med kvadratisk grundflade, 2,25 m langt, 2,25 m bredt og 1,35 m højt. 2 Lav et horn i hvert af alterets fire hjørner, så de går ud i et med alteret og belæg det hele med bronze. 3 De nødvendige redskaber til brug ved alteret skal ligeledes laves af bronze: bakkerne til at fjerne asken i, diverse skovle, stænkeskåle, kødgafler og bakker til gløder. 4 Lav et bronzegitter med en ring i hvert hjørne 5 og placer gitteret under listen, så det når til midt på alteret. 6-7 Lav derefter stænger af akacietræ belagt med bronze og stik stængerne gennem ringene på hver side af alteret, så alteret kan bæres. 8 Alteret skal laves som en hul trækasse, nøjagtig som jeg har vist dig på bjerget.
Forgården og indhegningen omkring den
9-10 Rundt om boligen skal du lave en forgård, omgivet af en indhegning. Indhegningen skal laves af stolper og fintvævet linned. På sydsiden skal indhegningen bestå af et stykke stof på 45 meters længde. Det skal ved hjælp af sølvkroge hænges op på sølvstænger, der sidder fast på 20 bronzestolper, der hver står på en sokkel af bronze. 11 Indhegningen på forgårdens nordside skal laves på samme måde og bestå af et stykke stof på 45 m, der ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger er hængt op på 20 stolper med sokler af bronze. 12 Indhegningen på forgårdens vestside skal være 22,5 m lang med ti stolper og ti sokler. 13 Forgårdens østside, hvor indgangen til boligen er, skal ligeledes være 22,5 m. 14-15 På begge sider af indgangen skal der være et stykke indhegning på 6,75 m, hver med tre stolper og tre sokler.
16 Foran indgangen til forgården skal der hænges et 9 m langt stykke stof af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn. Det skal hænges op på fire stolper med dertil hørende sokler. 17 Alle stolperne hele vejen rundt om forgården skal stå på bronzesokler og forbindes med sølvstænger, og stoffet til indhegningen skal hænges op på sølvstængerne med sølvkroge. 18 Forgårdens mål er altså 45 m i længden og 22,5 m i bredden. Stofindhegningen skal være 2,25 m i højden.
19 Samtlige redskaber, der bruges i arbejdet ved boligen, inklusive teltpløkkerne til boligen og indhegningen, skal være lavet af bronze.
Olie til lamperne
20 Befal Israels folk at bringe ren olivenolie til lamperne på den syvarmede lysestage, så de kan blive ved at brænde. 21 Lysestagen skal stå udenfor forhænget til det allerhelligste rum, og Aron og hans sønner skal hver aften og morgen sørge for at gøre lamperne i stand, så de altid er tændt.[a] Det skal være en vedvarende forordning blandt Israels folk fra slægt til slægt.
Bespisningen af de 5000(A)
6 Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen. 2 En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge. 3 Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene. 4 (Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.) 5 Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.
Senere på dagen sagde han til Filip: „Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?” 6 Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre. 7 Filip svarede: „Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.”
8 En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde: 9 „Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?”
10 „Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn. 11 Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, 12 og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” 13 Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.
14 Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: „Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!” 15 Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.
Jesus kommer gående på vandet(B)
16 Hen imod aften gik disciplene ned til søen. 17 Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum. 18 Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne. 19 Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne. 20 „Det er mig,” råbte Jesus. „I skal ikke være bange!” 21 Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.
Jesus som det virkelige, livgivende brød
22 Næste morgen var der stadig mange mennesker samlet på den østlige side af søen. De havde lagt mærke til, at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var med om bord, da disciplene sejlede ud. 23 I mellemtiden var der kommet en del småbåde fra Tiberias, og de havde lagt til i nærheden af det sted, hvor bespisningsunderet var foregået. 24 Da folk nu opdagede, at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de om bord i bådene og sejlede over til Kapernaum for at lede efter ham dér.
25 Da de havde fundet ham, spurgte de: „Mester, hvordan er du kommet herover?”
26 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: I søger mig, fordi I kunne spise jer mætte, ikke fordi I forstod betydningen af det under, jeg udførte. 27 Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som varer ved og giver evigt liv, det liv, som Faderen, Gud selv, har givet Menneskesønnen fuldmagt til at give jer.”
28 „Jamen, hvordan kan vi arbejde for Gud?” spurgte de.
29 Jesus svarede: „At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.”
30 Så spurgte de: „Hvilket tegn vil du give os, så vi kan tro dig? 31 Vores forfædre, der vandrede i ørkenen, fik jo sendt manna fra himlen, sådan som der står skrevet: ‚Han gav dem brød fra himlen at spise.’ ”[a]
32 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. 33 Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.”
34 „Så giv os det brød hver dag!” sagde de alle sammen.
35 Jesus svarede: „Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste. 36 Men som jeg har sagt jer før: I tror det ikke, selv om I har set mig. 37 Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. 38 Jeg er jo kommet fra Himlen, ikke for at gøre det, jeg selv vil, men for at gøre det, min Far vil. 39 Og det er hans vilje, at jeg ikke skal miste en eneste af alle dem, han har givet mig. 40 Min Far vil nemlig, at alle, der ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og at jeg skal oprejse dem fra de døde på den sidste dag.”
41 De jødiske ledere kunne ikke acceptere, at Jesus havde sagt, at han var kommet ned fra Himlen. 42 De stak hovederne sammen og hviskede til hinanden: „Det er jo Jesus, ham der er søn af Josef! Vi ved, hvem hans far og mor er. Hvad er det for noget snak, at han skulle være kommet ned fra Himlen?”
43 Men Jesus svarede: „Lad være med at stå der og skumle! 44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde. 45 Der står skrevet hos profeterne: ‚De vil alle blive undervist af Gud.’[b]
Alle, som har lyttet til Faderen og erkendt sandheden, vil komme til mig. 46 Det betyder ikke, at der er nogen, som har set Faderen, undtagen mig, som er kommet fra Gud. Jeg har set Faderen.
47 Det siger jeg jer: Den, der tror, har allerede fået det evige liv. 48 Jeg er det brød, der giver liv. 49 Det gav ikke jeres forfædre livet at spise det brød, der kom ned fra himlen under ørkenvandringen. 50 Det brød, jeg taler om, er kommet ned fra Himlen, for at alle kan få mulighed for at spise det. Og gør de det, skal de ikke dø. 51 Jeg er det livgivende brød, der er kommet ned fra Himlen. Alle, som spiser af det brød, skal leve i al evighed. Det brød er mit eget legeme, som jeg vil give til mennesker, for at de kan opnå det evige liv.”
52 Det udløste en heftig diskussion blandt de jødiske ledere. „Hvad mener han?” sagde de. „Hvordan kan han give os sit legeme at spise?”
53 Så sagde Jesus til dem: „Det siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens legeme og drikker hans blod, har I ikke evigt liv i jer! 54 Men de, der spiser mit legeme og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil opvække dem på den sidste dag. 55 Mit legeme er den sande mad, og mit blod er den sande drik. 56 De, der spiser mit legeme og drikker mit blod, vil opleve et varigt fællesskab med mig. 57 Jeg lever i kraft af Gud, som har sendt mig, ham som er kilden til alt liv. På samme måde skal de, der spiser mig, leve i kraft af mig. 58 Jeres forfædre spiste manna, som kom ned fra himlen, men det gav dem ikke evigt liv. Anderledes er det med dem, der spiser af det brød, som nu er kommet ned fra Himlen—de skal leve til evig tid.”
59 Alt det her sagde Jesus, mens han underviste i synagogen i Kapernaum.
Nogle falder fra, andre holder fast
60 Selv mange af Jesu tilhængere begyndte at stikke hovederne sammen og sige til hinanden: „Nu er han gået for vidt. At sige sådan noget er helt uacceptabelt!”
61 Jesus var klar over, hvad det var, de mumlede om. „Er de ord, jeg her har talt, nok til, at I falder fra?” spurgte han. 62 „Hvad ville I da sige til at se Menneskesønnen stige op til Himlen, hvor han kom fra? 63 Det er kun Guds Ånd, der kan give åndeligt liv. Det liv kan man ikke få på menneskelig vis, men de ord, jeg har talt til jer, giver liv, fordi de kommer fra Guds Ånd. 64 Men nogle af jer tror ikke på mig.” Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvem der ikke troede på ham, og at en af hans disciple ville forråde ham. 65 Han tilføjede: „Det var det, jeg mente, da jeg sagde, at ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen drager dem til mig.”
66 Derefter var der mange af Jesu tilhængere, der trak sig tilbage og ikke længere ville have noget med ham at gøre. 67 Så vendte Jesus sig til de Tolv og spurgte: „Går I også jeres vej?”
68 Simon Peter svarede: „Herre, hvor skulle vi gå hen? Du taler de ord, som giver evigt liv, 69 og vi er kommet til tro på og har erkendt, at du er Messias, Guds Søn![c]”
70 Da sagde Jesus: „Jeg har selv udvalgt jer 12, og alligevel er en af jer en djævel.” 71 Dermed hentydede han til Judas Iskariot, som senere forrådte ham, skønt han var en af de Tolv.
Resultatet af lydighed og troskab
3 Glem ikke, hvad jeg fortæller dig, min søn.
Tag imod min vejledning og følg den.
2 Så vil du få et langt og rigt liv
og opleve mange gode år.
3 Hold fast ved sandhed og troskab,
bær dem som et smykke om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle.
4 Gør du det, vil du møde velvilje
både fra Gud og mennesker.
5 Stol på Herren af hele dit hjerte,
følg ikke kun dine egne tanker.
6 Søg Guds vilje i alt, hvad du gør,
så vil han lade livet lykkes for dig.
7 Vær ikke selvklog og egenrådig,
adlyd Herren og tag afstand fra det onde,
8 det giver sundhed til sjæl og krop,
styrke til hele dit legeme.
9 Brug din rigdom til ære for Herren,
giv ham det første af hele din indtægt.
10 Så vil han fylde din lade med korn
og dine vinbeholdere med vin.
11 Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,
bliv ikke bitter, når han sætter dig i rette.
12 Det er jo dem, han elsker, han opdrager på,
som når en far irettesætter sin elskede søn.
Visdommens værdi
13 Velsignede er de, der vinder sig visdom,
lykkelige de, som opnår indsigt.
14 Hvad de vinder, er vigtigere end sølv,
det, de opnår, er bedre end guld.
15 Visdom er mere værd end juveler,
ingen skatte kan måle sig med den.
16 Den giver dig et langt og lykkeligt liv
og desuden både rigdom og ære.
17 Den leder dig ad herlige stier
og fører dig fremad i fred.
18 Visdom er et livets træ for dem, der tager imod den.
Velsignede er de, der klynger sig til den.
19 Herren skabte jorden ved hjælp af sin visdom,
han brugte sin indsigt til at danne himlen.
20 På hans kundskabs ord brød jordens kilder frem,
og skyerne begyndte at sende væde.
21 Bevar din dømmekraft og omtanke,
tab dem aldrig af syne, min søn.
22 De får dit liv til at lykkes
og giver dig ære og respekt.
23 Så kan du færdes med sikre skridt,
dine fødder vil ikke snuble.
24 Så kan du gå til ro uden at være bange,
lægge dig ned og nyde din søvn.
25 Du frygter ikke en pludselig fare,
ængstes ikke, når gudløse straffes,
26 for du regner med Herrens hjælp,
han bevarer dine fødder fra fælden.
Vejledning til at leve ret
27 Afslå ikke at hjælpe nogen,
hvis du er i stand til det.
28 Sig ikke: „Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig,”
hvis du har, hvad der er brug for.
29 Du må ikke pønse på ondt imod dem, som har tillid til dig.
30 Lad være at starte et skænderi med nogen, som intet ondt har gjort dig.
31 Vær aldrig misundelig på en voldsmands magt,
tag ikke ved lære af ham.
32 For Herren hader uretfærdighed,
men han holder sig nær til de retskafne.
33 Herren forbander de gudløses huse,
men de retskafnes hjem velsigner han.
34 Herren modarbejder de hovmodige,
men de ydmyge viser han nåde.
35 Herren lønner de vise med ære,
men tåberne får kun skam som belønning.
Paulus’ budskab blev accepteret af apostlene i Jerusalem
2 14 år efter tog jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas. Jeg tog også Titus med. 2 Gud havde gennem en åbenbaring vist mig, at jeg skulle tage derhen. Jeg mødtes så med lederne i menigheden i Jerusalem, som alle var jødekristne, og forelagde dem det budskab, som jeg forkynder for alle folkeslagene. Det gjorde jeg for at sikre mig, at mit arbejde ikke ville blive modarbejdet af de andre og derfor være forgæves. 3 Titus, som jeg havde med, var aldrig blevet omskåret, fordi han ikke er jøde. Men lederne i Jerusalem accepterede ham som en kristen uden at kræve, at han først skulle omskæres.
4 Jeg tog til Jerusalem, fordi nogle jøder var kommet til Antiokia og havde påstået, at man ikke kunne være kristen uden at blive omskåret. De havde sneget sig ind i menigheden under påskud af at være kristne, men de var ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus, vores Frelser, og gøre os alle til slaver af de jødiske love. 5 Men vi nægtede at bøje os for deres krav. At leve i Guds nåde er nemlig selve kernen i vores budskab.
6 Under mødet i Jerusalem blev det klart, at lederne dér ikke havde noget at indvende imod det budskab, jeg forkynder. (At disse ledere var meget ansete, er uvæsentligt for mig, for Gud vurderer ikke mennesker efter, hvilken status de har.) 7 Tværtimod accepterede de fuldt ud, at Gud har givet mig den opgave at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag, mens Peter har fået til opgave at forkynde det for jøderne. 8 De accepterede, at ligesom Gud står bag Peters tjeneste som apostel for jøderne, på samme måde står han også bag min tjeneste som apostel for de andre folkeslag. 9 Da Jakob, Peter og Johannes, der regnes for de øverste ledere, hørte, hvordan Gud havde velsignet min tjeneste, gav de Barnabas og mig hånden på, at vi alle skulle stå sammen i tjenesten for Gud. De accepterede, at vi skulle koncentrere os om de øvrige folkeslag, mens de selv ville gå til jøderne. 10 Dog bad de os om at hjælpe de fattige kristne i Jerusalem, men det har jeg også altid været mere end villig til.
Paulus har tidligere konfronteret Peter i Antiokia
11 Engang, da Peter var på besøg i menigheden i Antiokia, var jeg nødt til at konfrontere og irettesætte ham, for han var helt forkert på den. 12 Da han først ankom, havde han intet imod at have spisefællesskab med de kristne, som ikke var jøder. Men da nogle af Jakobs jødiske bekendte fra Jerusalem kom, trak han sig tilbage fra fællesskabet med de ikke-jødiske kristne. Det gjorde han af frygt for dem, der mener, at man ikke kan være kristen uden også at være omskåret. 13 De øvrige jødekristne i Antiokia fulgte Peter i hans hykleri. Ja, selv Barnabas lod sig rive med ind i det.
14 Da jeg så, hvordan de jødekristne ledere gik på kompromis med sandheden, irettesatte jeg Peter i alles påhør. Jeg sagde til ham:
„Selvom du er jøde, følger du jo ikke længere alle de jødiske skikke. Hvordan kan du så forlange, at de kristne, som ikke er jøder, skal antage jødiske skikke, før du kan acceptere dem?[a] 15 Vi, der er født som jøder, har i modsætning til dem, der ikke er jøder, et grundigt kendskab til de jødiske love. 16 Alligevel har vi indset, at mennesker ikke kan blive accepteret af Gud ved at overholde de jødiske love, men det bliver de ved at tro på, at Jesus er deres Frelser. Derfor har vi også sat vores lid til Jesus. Vi ved, at vi er blevet accepteret af Gud på grund af vores tro på Kristus og ikke ved at overholde de jødiske love. 17 Nogle jøder betragter os som store syndere, fordi vi har sat de jødiske love til side for i stedet at blive accepteret på grundlag af, hvad Kristus har gjort for os. Er det sandt, at vi er store syndere, fordi vi har sat vores lid til Kristus i stedet for lovgerninger? Absolut nej! 18 Det er kun, hvis jeg går tilbage og genopbygger det system af love, som jeg er blevet løst fra, at jeg virkelig er en synder.
19 Også mit liv var engang styret af de jødiske love. Men jeg blev løst fra dem for at kunne leve for Gud. 20 Mit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke, som jeg gjorde før, men nu lever Kristus i mig. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sit liv for mig. 21 Jeg står fast på, at Gud accepterer os alene på grund af sin nåde. Hvis det var muligt at blive accepteret af Gud ved blot at overholde de jødiske love, så døde Kristus jo til ingen nytte!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.