Chronological
24 Hvis en mand gifter sig, og hvis hans kone senere falder i unåde hos ham, fordi han opdager, at hun har gjort noget usømmeligt, kan han give hende et skilsmissebrev og derefter sende hende bort. 2 Hvis hun gifter sig igen, 3 og den anden mand også sender hende væk, eller han dør, 4 kan den første mand ikke gifte sig med hende igen, for hun er blevet uren, ja, det ville være afskyeligt i Herrens øjne og bringe skyld over det land, han vil give jer i eje.
5 En nygift mand må ikke indkaldes til krigstjeneste eller pålægges andre offentlige forpligtelser. Det første år skal han have lov til at blive hjemme og glæde sig sammen med sin kone.
6 Det er ulovligt at tage et redskab[a] i pant, som ejeren har brug for til den daglige madlavning.
7 Hvis nogen kidnapper en landsmand og sælger ham eller på anden måde udnytter ham, skal kidnapperen dø, for at det onde kan udryddes fra jeres midte.
8 I tilfælde af smitsomme hudsygdomme skal I nøje følge de instrukser, præsterne giver. Jeg har jo givet dem reglerne, for at de skal følges. 9 Glem ikke, hvad Herren gjorde imod Mirjam på vej fra Egypten.
10 Hvis I har udlånt noget til en anden, må I ikke gå ind i hans hus for at hente et pant. 11 Vent udenfor, til han kommer ud med det, han vil give i pant. 12-13 Hvis manden er fattig og kun har sit overtøj at give i pant, må I ikke beholde det natten over, men I skal returnere det senest ved solnedgang, så han kan holde varmen om natten og velsigne jer for jeres godhed. På den måde gør I det, som er rigtigt i Herrens øjne.
14-15 I må ikke udnytte en fattig daglejer, hvad enten han er en landsmand eller en fremmed, der bor iblandt jer. Betal ham hans dagløn hver dag ved solnedgang, for han er fattig og har brug for pengene straks. Gør I ikke det, vil Herren høre hans beklagelser og kræve jer til regnskab for jeres synd.
16 Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.
17 I skal behandle fremmede og forældreløse retfærdigt, og I må ikke tage en enkes tøj i pant for, hvad hun skylder jer. 18 Husk på, at I selv var fremmede og hjælpeløse i Egypten, dengang Herren, jeres Gud, befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling. 19 Hvis I under høstarbejdet overser et neg på marken, skal I lade det ligge, så den fremmede, enken eller den forældreløse kan samle det op. Så vil Herren velsigne jer i jeres arbejde. 20 Og når I har høstet jeres oliven ved at slå på træets grene, må I ikke gå grenene efter, men skal efterlade resten til den fremmede, enken og den forældreløse. 21 Det samme gælder under vinhøsten: Gå ikke rankerne efter, men efterlad de sidste druer til dem, der ikke selv har marker. 22 Husk på, at I selv engang var slaver i Egypten og intet ejede.
25 1-2 Hvis en mand kendes skyldig for retten og idømmes pryglestraf, skal dommeren befale manden at lægge sig ned på maven og modtage sin tilmålte straf, mens alle ser på det, 3 dog højst 40 slag, for at manden ikke skal blive totalt ydmyget.
4 I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.[b]
5 Hvis to brødre bor i nærheden af hinanden, og den ene dør, uden at hans kone har født ham en søn, må hans enke ikke gifte sig uden for slægten. Broderen skal tage hende til kone. 6 Hvis kvinden da bliver gravid og føder en søn, skal denne søn regnes for søn af den afdøde bror, for at dennes slægt kan fortsætte. 7 Men hvis den afdødes bror nægter at gifte sig med enken, skal hun gå til byens ledere og sige: ‚Min svoger vil ikke gifte sig med mig. Derved nægter han at føre sin afdøde brors slægt videre.’ 8 Da skal byens ledere sende bud efter manden og drøfte sagen med ham, og hvis han stadig nægter at gifte sig med hende, 9 skal hans svigerinde for øjnene af byrådet gå hen til ham, trække hans sandal af og spytte ham i ansigtet med ordene: ‚Sådan går det den, der nægter at skaffe sin bror efterkommere!’ 10 Fra da af skal mandens slægt kaldes ‚dem med de bare fødder’.
11 Hvis to mænd er i slagsmål, og den enes kone kommer sin mand til hjælp ved at gribe fat i den anden mands kønsdele, 12 må I ikke vise barmhjertighed, men hugge hendes hånd af.
13-15 Når I køber og sælger, skal I bruge korrekt mål og vægt, hvis I vil gøre jer håb om et langt og godt liv i det land, Herren vil give jer, 16 for Herren afskyr enhver, der snyder.
Amalekitterne
17 Glem ikke, hvad amalekitterne gjorde imod jer, da I kom fra Egypten. 18 Husk på, hvordan de overfaldt jer undervejs og brutalt og uden gudsfrygt huggede alle dem ned, der var kommet bagud af udmattelse. 19 Når I har bosat jer i det land, Herren har givet jer til arvelod, og når de omliggende lande ikke længere udgør en trussel, skal I huske at udrydde amalekitterne fuldstændigt.
Høstofre og tiende
26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, 2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ 4 Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. 5 Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. 6 Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, 7 men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. 8 Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde 9 og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. 10 Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. 11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.
12 Hvert tredje år skal I tage en tiendedel af jeres afgrøder og give den til levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse, så de kan spise sig mætte. 13 Når det er gjort, skal I bede følgende bøn til Herren, jeres Gud: ‚Nu har jeg givet den del, som er helliget dig, til de trængende, sådan som du har befalet. Jeg har ikke glemt eller overtrådt nogen af dine befalinger. 14 Jeg har ikke rørt ved tienden, mens jeg var i sorg eller var uren. Jeg har heller ikke ofret noget til de døde, men jeg har adlydt Herren, min Gud, og gjort, hvad han har befalet mig. 15 Se derfor i nåde til os fra din hellige bolig i Himlen. Velsign dit folk og det land, du har givet os, et land, der „flyder med mælk og honning”, sådan som du lovede vores forfædre.’
Påmindelse om pagten mellem Herren og hans folk
16 Herren, jeres Gud, pålægger jer i dag at adlyde hans love og bestemmelser af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. 17 I har i dag bekræftet jeres pagt med Herren. Det betyder, at han vil være jeres Gud, og at I vil holde jer til hans veje, lytte til hans røst og følge hans love og forskrifter. 18 Det betyder, at I vil være hans ejendomsfolk, som han har udvalgt, og at I derfor vil overholde alle hans befalinger. 19 Gør I det, vil han gøre jer til en mægtig nation, større end nogen anden nation, han har skabt, så I kan bringe ham ære og lovsang og være et helligt folk, indviet til Herren, sådan som han har sagt.”
Alteret og stenene med pagtens bud på Ebals bjerg
27 Moses stod sammen med Israels ledere og sagde til folket:
„Husk at adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer i dag. 2-4 Når I går over Jordanfloden og kommer ind i det land, Herren, jeres Gud, har lovet jer, et land, der ‚flyder med mælk og honning’, skal I tage nogle store sten fra floden og senere stille dem op på Ebals bjerg. Stenene skal I stryge over med kalk, og I skal skrive Herrens love i kalken. 5-7 Samtidig skal I bygge et alter af utilhugne kampesten og ofre brændofre og takofre til Herren, og I skal feste og glæde jer for hans ansigt. 8 Glem ikke at skrive de her love på de kalkede sten med tydelig skrift.”
9 Derefter sagde Moses på præsternes vegne til hele folket: „Hør efter, Israels folk! I dag er pagten mellem jer og Herren, jeres Gud, blevet bekræftet. 10 Adlyd nu alle hans befalinger, som jeg har givet jer.”
Dramaet på Ebals og Garizims bjergsider
11 Samme dag sagde Moses til folket: 12 „Når I er kommet over på den anden side af Jordanfloden, skal Simeons, Levis, Judas, Issakars, Josefs og Benjamins stammer stille sig op på Garizims bjergside som tegn på, at Herren vil velsigne dem, der holder sig pagten for øje, 13 mens Rubens, Gads, Ashers, Zebulons, Dans og Naftalis stammer skal stille sig op på Ebals bjergside som tegn på, at Herren vil dømme dem, der vender ryggen til pagten.[c] 14 Levitterne[d] skal så med høj røst erklære over for hele Israels folk:
15 ‚Herren afskyr afgudsdyrkelse, og han vil dømme enhver, der laver støbte eller udskårne afgudsbilleder og i al hemmelighed stiller dette menneskeværk op!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
16 ‚Guds dom over enhver, der ringeagter sin far eller mor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
17 ‚Guds dom over enhver, der flytter markskellet mellem sin og sin nabos jord!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
18 ‚Guds dom over enhver, der leder den blinde vild!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
19 ‚Guds dom over enhver, der behandler de fremmede, enkerne eller de forældreløse uretfærdigt!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
20 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin fars kone!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
21 ‚Guds dom over enhver, der har seksuel omgang med dyr!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
22 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin søster eller halvsøster!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
23 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin svigermor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
24 ‚Guds dom over enhver, der med overlæg slår et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
25 ‚Guds dom over enhver, der tager imod betaling for at slå et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
26 ‚Guds dom over enhver, der ikke holder fast ved og handler efter ordene i denne lovbog!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’ ”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.