Chronological

Forskellige sociale og religiøse regler

21 Når I har bosat jer i landet, og I finder en mand, der ligger myrdet på marken, uden at I er klar over, hvem gerningsmanden er, ² skal lederne og dommerne måle afstanden mellem gerningsstedet og de omliggende byer. ³ Derefter skal lederne i den nærmeste by tage en kvie, der endnu ikke har båret åg, ⁴ og føre den til en uopdyrket dal med en lille flod, hvor de skal brække dens hals. ⁵ Præsterne skal være til stede, for det er deres opgave at fælde dom i retssager, hvor der er tale om vold. Herren har udvalgt dem til at stå for tjenesten ved helligdommen og til at velsigne på hans vegne. ⁶ Derefter skal lederne fra byen nærmest gerningsstedet vaske deres hænder over kvien ⁷ og sige: ‚Vi har hverken været medvirkende eller tilskuere til dette mord. ⁸ Herre, se i nåde til dit folk Israel, som du befriede, så du ikke tilregner dem skyld for et mord, de ikke har ansvar for.’ På den måde bliver folket forsonet med Gud, ⁹ og de undgår straffen for mord. Det er at handle ret i Herrens øjne.

^10-11 Når Herren, jeres Gud, giver jer sejr i en krig mod et fremmed land, og en af jer får øje på en smuk ung pige blandt krigsfangerne, som han kunne tænke sig at have til kone, ¹² må han tage hende med hjem. Der skal hun rage håret af, klippe sine negle ¹³ og tage nyt tøj på. Efter at hun har været i huset en måned og sørget over tabet af sine forældre, kan han tage hende til kone og gå i seng med hende. ¹⁴ Hvis han bagefter ikke længere bryder sig om hende, skal han sætte hende i frihed. Han må ikke sælge hende eller på anden måde behandle hende som en slave, for han har taget hendes ære.

¹⁵ Hvis en mand har to koner og får børn med dem begge, men elsker den ene og ikke bryder sig om den anden, selv om det er hende, der er mor til hans førstefødte søn, ¹⁶ må han ikke overdrage førstefødselsretten til nogen af de sønner, han har med den kone, han elsker. ¹⁷ Han skal anerkende sin førstefødte søn, uanset hvem moderen er, ved at give ham dobbelt så meget i arv som de øvrige sønner.

¹⁸ En trodsig og oprørsk søn, der ikke vil adlyde sine forældre, selv om de afstraffer ham, ¹⁹ skal af forældrene føres for byrådet. ²⁰ ‚Denne søn er trodsig og oprørsk!’ skal forældrene sige til dommerne. ‚Han vil ikke adlyde os, men drikker og fører et udsvævende liv.’ ²¹ Da skal byrådet henrette ham ved stening, for at det onde kan udryddes fra jeres midte. Det skal være et afskrækkende eksempel for resten af de unge i Israel.

²² Hvis en mand idømmes dødsstraf og efter henrettelsen hænges op på en træpæl, ²³ må liget ikke hænge der natten over. Det skal begraves samme dag. For den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom. I må ikke gøre det land urent, som Herren vil give jer.

22 Hvis du opdager, at en ko, en ged eller et får er kommet på afveje, må du ikke lade, som om du ikke ser det. Det er dit ansvar at føre det bortkomne dyr tilbage til ejermanden. ² Hvis han ikke bor i nærheden, eller hvis du ikke ved, hvem han er, skal du føre dyret hjem til dig selv og passe på det, indtil ejeren går rundt og spørger efter det. ³ Både for bortkomne dyr og tabte ting gælder samme regel, hvad enten det drejer sig om et æsel, en beklædningsgenstand eller andet: Du skal sørge for, at ejermanden får det tabte tilbage.

⁴ Hvis du ser en okse eller et æsel segne under sin byrde, skal du ikke se den anden vej men hjælpe ejermanden med at få dyret på benene.

⁵ En kvinde må ikke klæde sig som en mand, og en mand må ikke klæde sig som en kvinde. Den slags er afskyeligt i Herrens øjne.

⁶ Hvis du får øje på en fuglerede enten på jorden eller i et træ, og der er unger i reden, eller fuglen er ved at ruge æggene ud, må du ikke tage både fuglemor og ungerne. ⁷ Du kan tage ungerne, men du skal lade moderen være, så det kan gå dig godt, og du kan nyde et langt liv.

⁸ Ethvert hus, du bygger, skal have rækværk rundt om husets flade tag. Ellers kunne nogen falde ned fra taget ved et uheld, og du ville være skyldig i manddrab.

⁹ Du må ikke så andre afgrøder inde imellem vinstokkene. Gør du det, har du ikke lov til at høste afgrøderne.

¹⁰ Du må ikke pløje med æsel og okse i samme åg.

¹¹ Du må ikke væve uld og hør sammen til et klædningsstykke. ¹² Du skal sy kvaster i alle fire hjørner af dit bedesjal.

^13-14 Hvis en mand gifter sig med en pige og går i seng med hende, men bagefter ikke bryder sig om hende og derfor udbreder onde rygter om hende og siger: ‚Hun var ikke jomfru, da jeg giftede mig med hende!’ ¹⁵ skal pigens forældre som bevis på hendes uskyld bringe det blodplettede lagen for byens ledere i retten, ¹⁶ og pigens far skal afvise anklagen med ordene: ‚Jeg bortgiftede min datter til denne mand, men nu afviser han hende ¹⁷ ved at påstå, at hun havde mistet sin mødom, inden de giftede sig. Men her er beviset på hendes uskyld!’ Så skal forældrene brede det blodplettede lagen ud foran lederne, ^18-19 og retten skal dømme manden til at betale en bøde på 100 sølvstykker til pigens far, fordi han førte falsk anklage imod en israelitisk jomfru. Derefter skal manden tage sin kone tilbage, og han må aldrig senere skille sig fra hende.

²⁰ Men hvis pigen ikke var jomfru ved ægteskabets indgåelse, og manden har ret i sin anklage, ²¹ skal lederne føre pigen til hendes forældres hus, og uden for døren skal byens mænd stene hende til døde, fordi hun har gjort landet urent ved sin utugt, mens hun som ugift boede hos sine forældre. På den måde skal I udrydde det onde af jeres midte.

²² Hvis en mand har samleje med en gift kvinde, og de tages på fersk gerning, skal de begge henrettes. På den måde skal I udrydde det onde i Israel.

^23-24 Hvis en mand forgriber sig på en forlovet pige, og det sker inde i byen, skal både manden og pigen føres uden for byporten og stenes til døde, pigen, fordi hun ikke skreg om hjælp, og manden, fordi han voldtog en andens forlovede. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte. ²⁵ Men hvis samme forbrydelse sker på et øde sted uden for byen, er det kun manden, som skal straffes med døden. ²⁶ Pigen derimod skal frifindes. Hun blev offer for voldtægt og er lige så uskyldig som et mordoffer, ²⁷ for ingen kunne høre hende, da hun skreg om hjælp.

²⁸ Hvis en mand voldtager en pige, der ikke er forlovet, og det bliver opdaget, ²⁹ skal han dømmes til at betale pigens far en bøde på 50 sølvstykker, hvorefter han skal gifte sig med pigen, og han må aldrig senere skille sig fra hende.

23 Ingen mand må gå i seng med sin stedmor.

² En mand, hvis testikler er knust, eller hvis lem er skåret af, må ikke komme frem for Herren.^{[a] 3} Det samme gælder enhver, der er født uden for ægteskabet, og for de kommende ti generationer af hans slægt.

⁴ Ingen af ammonitisk eller moabitisk afstamning inden for ti generationer må komme frem for Herren. ⁵ Hverken ammonitterne eller moabitterne bød jer velkommen og gav jer mad og drikke, dengang I kom til dem på vej fra Egypten. De forsøgte tilmed at leje Bileam, Beors søn fra Petor i Aram-Naharajim^[b], til at forbande jer, ⁶ men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. ⁷ Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde. ⁸ Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer,^[c] og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land. ⁹ Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

¹⁰ Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent. ¹¹ Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren ¹² og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage. ¹³ Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted. ¹⁴ Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen. ¹⁵ Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.

¹⁶ Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage. ¹⁷ Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.

^18-19 Religiøs prostitution er forbudt i Israel. Ingen, hverken mænd eller kvinder, må leve som prostitueret, og indtægter erhvervet ved prostitution må ikke bringes som løfteoffer til Herrens helligdom. Herren afskyr den slags.

²⁰ I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet. ²¹ Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

²² Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. ²³ Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. ²⁴ Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.

²⁵ Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. ²⁶ Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.