Chronological

Advarsel mod at glemme Herren

8 I skal nøje overholde alle de befalinger, jeg i dag pålægger jer. Gør I det, vil I få lov at tage det land i besiddelse, Herren lovede jeres forfædre, og I vil få et godt liv og blive et stort folk. ² Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. ³ Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. ⁴ I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. ⁵ I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.

⁶ Adlyd Herren, jeres Guds, befalinger, gå på hans veje og hav ærefrygt for ham. ⁷ Herren vil føre jer ind i et godt land, et frodigt land med bakker og dale, med floder og kilder, der gennemstrømmer landet, ⁸ et land med hvede og byg, med vinranker, figentræer, granatæbletræer, oliventræer og honning, ⁹ et land med masser af føde og uden mangel på noget, et land, hvor der findes jernmalm, og hvor I kan bryde kobber i bjergene. ¹⁰ Når I har spist jer mætte i landets overflod, skal I lovprise Herren, jeres Gud, for det gode land, han har givet jer.

¹¹ Men pas på, at I ikke midt i jeres overflod glemmer Herren, jeres Gud, så I ikke længere holder hans love og befalinger. ^12-13 Når I spiser jer mætte og oplever fremgang, når I har bygget prægtige huse, når jeres velstand øges, og jeres besætninger vokser, ¹⁴ må I passe ekstra på, at I ikke bliver selvsikre, så I glemmer Herren, der reddede jer fra at være slaver i Egypten. ¹⁵ Tag jer i agt, at I ikke glemmer den Gud, der førte sit folk gennem den store og farlige ørken, hvor der er giftige slanger og skorpioner, og som midt i det udtørrede land lod vand springe frem fra den nøgne klippe. ¹⁶ Han gav dem manna i ørkenen, mad, som deres forfædre aldrig har smagt, for at ydmyge dem og sætte dem på prøve for senere at kunne velsigne dem. ¹⁷ Derved ville han undgå, at folket i fremtiden ville tro, at deres fremgang skyldes dem selv og deres egen dygtighed. ¹⁸ Husk altid på, at jeres velstand kommer fra Herren, jeres Gud, der trofast holder fast ved den pagt, han oprettede med jeres forfædre.

¹⁹ Men hvis I glemmer Herren, jeres Gud, så I dyrker andre guder, kan jeg forsikre jer om, at det bliver jeres undergang, ²⁰ og at I bliver udryddet på samme måde, som Herren vil udrydde de folk, han jager bort foran jer. Sådan går det, hvis I er ulydige imod Herren, jeres Gud.

Kana’anæernes ondskab

9 Hør efter, Israels folk! Nu er det tid at gå over Jordanfloden og erobre landet fra folkeslagene på den anden side. De er større og stærkere end jer og bor i byer med himmelhøje mure. ² Blandt dem bor de frygtede anakitter, kæmper, som siges at være uovervindelige. ³ Men Herren, jeres Gud, vil gå foran jer som en fortærende ild, der ødelægger alt på sin vej, og I vil hurtigt besejre dem og udrydde dem, sådan som Herren har lovet.

^4-5 Når Herren rydder dem bort foran jer og giver jer landet i besiddelse, må I ikke sige: ‚Herren hjalp os, fordi vi fortjente det!’ Nej, det er ikke jer, der fortjener hans hjælp, men dem, der fortjener hans straf. Han driver dem ud af landet på grund af deres ondskab og for at opfylde sit løfte til jeres forfædre, Abraham, Isak og Jakob. ⁶ Jeg kan forsikre jer om, at Herren ikke giver jer det dejlige land, fordi I har gjort jer fortjent til det. I er nemlig et stædigt og oprørsk folk!

Påmindelse om Israels folks genstridighed

⁷ Glem aldrig, hvordan folket gang på gang fremkaldte Herrens vrede i ørkenen, lige fra den dag, de forlod Egypten, og til nu. Hele vejen har de været stride imod ham.

⁸ Husk på, hvor vred de gjorde ham ved Horebs bjerg, så vred, at han faktisk havde besluttet at udrydde hele folket. ^9-11 Det var dengang jeg opholdt mig på bjerget i 40 dage^[a] uden at spise eller drikke, mens jeg ventede på, at Herren skulle give mig stentavlerne med pagtens betingelser, som de allerede havde hørt ham erklære fra ilden på bjerget. ¹² Han befalede mig imidlertid at skynde mig ned ad bjerget, fordi folket, jeg havde ført ud af Egypten, havde syndet ved at tage afstand fra ham og støbe et afgudsbillede i stedet.

^13-14 ‚Lad mig få lov til at udrydde dette oprørske folk fra jordens overflade!’ sagde Herren til mig. ‚Derefter vil jeg begynde forfra med dig og gøre dig til et mægtigt folk, større og stærkere end dem.’

¹⁵ Jeg gik så ned fra det flammende bjerg. I hænderne havde jeg de to stentavler. ¹⁶ Da jeg ved bjergets fod fik øje på den tyrekalv, de havde fremstillet, blev jeg så rasende over, at de så hurtigt havde forladt Herrens vej, ¹⁷ at jeg løftede stentavlerne i vejret og kastede dem til jorden, så de splintredes for øjnene af folket. ¹⁸ Derefter lå jeg for Herrens ansigt endnu 40 dage uden at spise eller drikke. Jeg sørgede over deres utrolige ondskab, som endnu en gang havde fremkaldt hans vrede. ¹⁹ Jeg rystede af angst for, at Herren ville gøre alvor af sin trussel og udslette sit folk, men også denne gang hørte han min bøn. ²⁰ Selv Aron, der havde svigtet sit ansvar, blev ramt af Herrens vrede, men han blev skånet ved, at jeg gik i forbøn for ham. ²¹ Den forfærdelige tyrekalv, folket havde fremstillet, brændte jeg i ilden, hvorefter jeg knuste resterne til fint støv og smed støvet i bækken, der flød ned ad bjerget.

²² Senere ved Tabera og Massa provokerede folket Herren igen, og endnu en gang ved ‚De Grådiges Grav’. ²³ Da vi nåede til Kadesh-Barnea, og Herren opfordrede dem til at gå ind i det land, han havde lovet dem, nægtede de at adlyde ham, fordi de ikke havde tillid til, at han ville hjælpe dem. ²⁴ Folket har været i oprør imod Herren, lige så længe jeg kan huske.

²⁵ Da jeg lå for Herrens ansigt i 40 dage og bad for dem, var det, fordi Herren havde sagt, at han ville udrydde sit folk. ²⁶ Derfor gik jeg i forbøn for dem med følgende ord: ‚Min Herre og Gud, udslet ikke dit ejendomsfolk, som du med magt og vælde befriede fra slaveriet i Egypten. ²⁷ Husk på dine løfter til dine tjenere Abraham, Isak og Jakob og se i nåde til det her oprørske folk med dets synd og ulydighed. ²⁸ Hvis du udrydder dem, vil egypterne jo påstå, at du ikke var i stand til at gennemføre din plan om at føre dem til det land, du havde lovet dem, eller de vil sige, at du er en ond Gud, der af had til dit folk lagde en fælde for dem i ørkenen. ²⁹ Vis dog, at de er dit ejendomsfolk, og at det ikke var forgæves, at du med magt og vælde førte dem ud af Egypten.’

Pagtens ark og levitternes tjeneste

10 Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen, ² så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen. ³ Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget. ⁴ Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig. ⁵ Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.

⁶ Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,^[b] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted. ⁷ Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.

⁸ På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag. ⁹ Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.

At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom

¹⁰ Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk, ¹¹ sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’

^12-13 Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. ¹⁴ Ham tilhører alt på jorden og i himlen, ¹⁵ og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag. ¹⁶ Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.

¹⁷ Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse. ¹⁸ Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder. ¹⁹ På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten. ²⁰ I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt. ²¹ Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort. ²² Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.