Chronological

5 Moses kaldte hele Israels folk sammen og sagde til dem: „Lyt nu omhyggeligt til de love, Gud har givet jer, så I lærer dem og adlyder dem.

² Ved Horebs bjerg sluttede Herren, vores Gud, en pagt, ³ ikke kun med vores fædre, men med alle os, som lever i dag. ⁴ I hørte selv Herren tale til jer fra ilden på bjerget. ⁵ Ved den lejlighed var det mig, der var mellemmand mellem Herren og jer, så jeg kunne videredegive hans ord til jer. I var jo bange for ilden, og det var ikke jer, der gik op på bjerget. Han sagde:

⁶ ‚Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.

⁷ Du må ikke tilbede andre end mig.

⁸ Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på landjorden eller i havet. ⁹ Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. ¹⁰ Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.

¹¹ Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.

¹² Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet. ¹³ Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, ¹⁴ men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. ¹⁵ Husk på, at dine forfædre var slaver i Egypten, indtil jeg greb ind og førte dem ud med magt og vælde. Derfor befaler jeg, at du holder hviledagen hellig.

¹⁶ Du skal ære din far og din mor, sådan som Herren, din Gud, har befalet dig, så du kan få et langt og godt liv i det land, jeg vil give dig.

¹⁷ Du må ikke begå drab.

¹⁸ Du må ikke bryde ægteskabet.

¹⁹ Du må ikke stjæle.

²⁰ Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.

²¹ Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’

²² Herren gav de her befalinger til hele folket, da han talte til dem fra ilden på bjerget, som var omgivet af mørke og sorte skyer. Det var de eneste bud, han dengang gav folket, og han skrev dem på to stentavler og gav tavlerne til mig. ²³ Men da de hørte hans stemme og så ilden på bjergets top, kom deres ledere ²⁴ og bønfaldt mig: ‚I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det. ²⁵ Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde. ²⁶ Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud. ²⁷ Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’

²⁸ Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‚Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige. ²⁹ Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid. ³⁰ Gå nu ned og sig til dem, at de skal vende hjem til deres telte. ³¹ Når du kommer tilbage til mig, vil jeg give dig de love, du skal lære dem, for at de kan overholde dem i det land, jeg giver dem.’ ”

³² Derpå sagde Moses til folket, som nu opholdt sig på Moabs sletter: „I skal følge Herren, jeres Guds, befalinger til punkt og prikke og ikke på nogen måde gå på kompromis med dem. ³³ Gør I det, vil I få et langt og godt liv i det land, I snart skal ind og tage i besiddelse.

Trofasthed og lydighed mod Herren

6 Herren, jeres Gud, har befalet mig at undervise jer om hans love, for at I skal adlyde dem i det land, I snart skal tage i besiddelse. ² I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, så I selv, jeres børn og børnebørn livet igennem adlyder alle hans befalinger. Gør I det, vil I få et godt og langt liv. ³ Hør derfor opmærksomt efter, Israels folk, og vær rede til at adlyde lovene, så det må gå jer godt, og I må blive til et stort folk i et land, der ‚flyder med mælk og honning’, sådan som jeres forfædres Gud har lovet jer.

⁴ Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene! ⁵ Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte,^[a] med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! ⁶ De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, ⁷ så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. ^8-9 Bind dem om håndleddet, sæt dem på din pande og skriv dem på dørstolpen som et tegn på, at dine handlinger og tanker og dit hverdagsliv skal styres af Herrens ord.

¹⁰ Når Herren, jeres Gud, har ført jer ind i det land, han lovede jeres forfædre Abraham, Isak og Jakob, og givet jer store og smukke byer, I ikke selv har haft besværet med at bygge, ¹¹ prægtige huse med indbo, I ikke selv har samlet, med vandreservoirer, I ikke selv har udhugget af klippegrunden, med vingårde og olivenlunde, I ikke selv har plantet, og I har taget for jer af retterne, ¹² da skal I passe på, at I ikke glemmer Herren, som frelste sit folk fra slaveriet i Egypten. ¹³ Det er Herren, din Gud, du skal vise ærefrygt, og ham alene du skal tjene. Det er kun ved hans navn, du har lov at sværge på, at du taler sandt. ¹⁴ I må ikke dyrke nabofolkenes guder, ¹⁵ for Herren er en Gud, der ikke tåler rivaler. Ellers vil hans vrede ramme jer og udslette jer fra jordens overflade. ¹⁶ I må ikke provokere Herren, jeres Gud, som dengang jeres forældre gjorde oprør mod ham ved Massa. ¹⁷ I skal adlyde hans ord til punkt og prikke ¹⁸ og gøre, hvad der er godt og ret i Herrens øjne. Da vil det gå jer godt, så I får lykke til at erobre det gode land, han lovede jeres forfædre. ¹⁹ Ja, Herren selv har lovet at jage fjenderne på flugt foran jer.

²⁰ Når jeres sønner i fremtiden spørger jer: ‚Hvad er hensigten med de love og forordninger, Herren, vores Gud, har givet os?’ ²¹ skal I svare: ‚Dengang Israels folk var slaver i Egypten, befriede Herren dem med magt og vælde, ²² med mægtige undere og frygtelige katastrofer, der ramte egypterkongen og hans folk. De så det med deres egne øjne. ²³ Herren førte dem ud af Egypten, for at de skulle gå ind og tage det land i besiddelse, som han havde lovet vores forfædre. ²⁴ Han har befalet os at overholde hans love og vise ham ærefrygt, så det må gå os godt, og han kan bevare os, sådan som han har gjort det indtil denne dag. ²⁵ Så længe vi trofast adlyder Herren, vores Guds, love, vil han acceptere os som sit folk.’ ”

Herren er trofast, men forventer fuld hengivenhed

7 Moses fortsatte: „Herren, jeres Gud, vil føre jer ind i det land, I skal tage i besiddelse, og drive syv folkeslag, der er langt stærkere og mægtigere end jer, på flugt foran jer. Det er hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. ² Når Herren, jeres Gud, har udleveret dem til jer, skal I udrydde dem totalt. I må ikke skåne nogen af dem eller slutte fred med dem. ³ Hverken I selv eller jeres sønner og døtre må indgå ægteskab med dem, ⁴ for det kan let føre til, at de unge glemmer Herren og begynder at dyrke andre guder, så Herrens vrede blusser op og udsletter jer alle sammen.

⁵ I skal rive de fremmede folks altre ned, knuse deres stenstøtter, vælte deres Asherapæle og brænde deres afgudsbilleder. ⁶ I skal være et helligt folk, der er indviet til Herren, jeres Gud. Af alle verdens folkeslag har han udvalgt jer til sit ejendomsfolk. ⁷ I sin kærlighed udvalgte han jer, ikke fordi I var mægtige eller talstærke, for I var et ganske lille folk på jorden. ⁸ Det var alene på grund af sin kærlighed til sit folk, og på grund af sit løfte til jeres forfædre, at han førte folket ud af Egypten med magt og vælde.

⁹ Husk på, at Herren, jeres Gud, er den eneste sande Gud, en pålidelig Gud, der i tusind generationer holder fast ved sin pagt og sin trofasthed mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger. ¹⁰ Men alle, som hader ham, vil få deres velfortjente straf. Han vil ikke tøve med at udslette dem. ¹¹ Derfor skal I nøje overholde de love og bud, jeg pålægger jer i dag.

¹² Hvis I vil høre efter og adlyde de her bud, vil Herren vise sin trofasthed og overholde sin del af den pagt, han indgik med jeres forfædre. ¹³ Han vil elske jer og velsigne jer, så I bliver en stor og succesrig nation i et frugtbart land med masser af korn, vin, oliven og husdyr. Det var en sådan fremtid, han lovede jeres forfædre. ¹⁴ Der vil ingen barnløshed være iblandt jer, selv jeres dyr vil være sunde og forplantningsdygtige, fordi han har valgt at velsigne jer mere end noget andet folk på jorden. ¹⁵ Ja, Herren vil holde sygdomme væk fra jer. De frygtelige plager, han sendte over egypterne, vil I undgå. I stedet vil han sende dem over jeres fjender.

¹⁶ Men I må sørge for at udrydde de folk, som Herren udleverer til jer. I må ikke skåne nogen af dem, og for alt i verden ikke dyrke deres guder! Gør I det, bliver det jeres undergang! ¹⁷ Og hvis I kommer i tvivl og tænker: ‚Hvordan skal vi kunne besejre folk, der er langt mægtigere end os?’ ¹⁸ kan I jage frygten på flugt ved at huske på, hvad Herren, jeres Gud, gjorde ved egypterkongen og hans folk. ¹⁹ Glem ikke de plager, Herren lod ramme dem, og som jeres forældre så med egne øjne. Husk på, hvordan den almægtige Gud med magt og vælde førte dem ud af Egyptens land. På samme måde vil han slå ned på de folk, I frygter, ²⁰ ja, Herren, jeres Gud, vil skabe panik iblandt dem, og selv de, der prøver at skjule sig for jer, vil blive fundet og udryddet.

²¹ Vær derfor ikke bange for de fremmede folkeslag, for Herren, jeres Gud, er med jer, og han er en vældig Gud, der forstår at skabe ærefrygt omkring sig. ²² Når I marcherer frem, vil han give jer sejr over dem, ikke i hast, men gradvis, for at de vilde dyr ikke skal tage overhånd i landet. ²³ Herren vil udlevere jeres fjender til jer og skabe frygt og forvirring iblandt dem, så I kan hugge dem ned. ²⁴ Han vil overgive konger til jer, og I skal udrydde dem, så deres slægt går til grunde. Ingen skal kunne holde stand imod jer.

²⁵ Brænd deres afguder, og lad jer ikke friste af det sølv og guld, der findes på dem. Lad være at tage det som krigsbytte, for det er hæsligt i Herren, jeres Guds, øjne og kan føre til jeres undergang. ²⁶ I skal afsky alt det, der har med afguderne at gøre, og ikke bringe noget af den slags ind i jeres hjem. Jeg har sagt, at den slags ting skal udryddes, og gør I ikke det, bliver I selv udryddet.