Chronological

17 De får, geder eller okser, I ofrer til Herren, må ikke være syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.

^2-3 Hvis I hører om nogle mænd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, månen eller stjernerne, ⁴ skal I først undersøge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, ⁵ skal vedkommende pågribes, føres uden for byen og stenes til døde. ⁶ Henret aldrig nogen på grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. ⁷ Vidnerne skal kaste de første sten, hvorefter de øvrige tilstedeværende skal stene den skyldige til døde. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.

Den øverste domstol

^8-9 Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til præsterne og den fungerende dommer ved helligdommen. ^10-11 Den dom, de fælder, kan ikke appelleres, men må følges til punkt og prikke. ¹² Hvis de anklagede nægter at anerkende den dom, som den ansvarlige præst eller dommer fælder, skal de straffes med døden. Den slags egenrådighed skal udryddes i Israel. ¹³ Når folk hører om det, vil de blive bange og ikke gøre oprør en anden gang.

Bestemmelser om kongemagten

¹⁴ Når I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og slået jer ned i landet, og I så tænker: ‚Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,’ ¹⁵ må I ikke selv vælge en konge, men vente på, at Herren viser jer, hvem det skal være. Kongen skal være israelit, ikke udlænding, ¹⁶ og han må ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han må heller ikke sende folk til Egypten for at opkøbe heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. ¹⁷ Kongen må ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store mængder må han heller ikke skaffe sig.

¹⁸ Så snart han er blevet indsat og sætter sig på kongetronen, skal han få lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i præsternes varetægt.

^19-20 Denne kopi skal han altid have ved hånden, og han skal læse i den hver dag, så han kan lære at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke føle sig hævet over sine landsmænd. Så vil han få lov at regere længe, og hans slægt vil få lov at sidde på Israels trone i mange generationer.

Præsternes og levitternes underhold

18 Husk, at præsterne og de øvrige levitter ikke får nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Præsterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. ² De må ikke eje jord som deres landsmænd. De skal sætte deres lid til Herren, og han har lovet at sørge for dem.

³ Når I ofrer hornkvæg eller småkvæg til Herren, skal I overlade boven, kæberne og maven til præsterne. ⁴ Derudover har de krav på førstegrøden af jeres korn-, vin- og olivenhøst, samt den første uld fra fåreklipningen. ⁵ Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at gøre tjeneste ved helligdommen.

^6-7 Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til når som helst at komme til helligdommen og gøre tjeneste der på lige fod med alle andre levitter, som regelmæssigt arbejder der. ⁸ Han har krav på sin retmæssige del af ofrene, også selv om han har indtægter ved salg af nogle af sine ejendele.

Advarsel imod at følge hedenske skikke

⁹ Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, så pas på, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. ¹⁰ Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, ¹¹ bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. ^12-14 Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.

En profet som Moses

¹⁵ Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. ¹⁶ Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.

¹⁷ ‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. ¹⁸ Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, ¹⁹ og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. ²⁰ Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’

²¹ Hvordan kan man så afgøre, om en profeti kommer fra Herren eller ej? ²² Hvis profetien ikke går i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet på, og I skal ikke være bange for den dom, han forkynder.

Tilflugtsbyerne

19 Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse, ^2-3 skal I udvælge tre tilflugtsbyer, hvor drabsmænd kan søge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og sørg for, at vejene dertil er farbare.

⁴ Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby. ⁵ Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby, ^6-7 og den dødes slægtning, som ønsker hævn, må ikke røre drabsmanden, så længe han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, så man let og uhindret kan nå dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dræbt af den dødes slægtning, på trods af at han ikke er skyldig i mord.

^8-9 Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres grænser, som han har lovet jeres forfædre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer, ¹⁰ hvor drabsmænd kan søge i sikkerhed. Derved undgår I, at uskyldige mennesker bliver dræbt ved et hævnmord.

¹¹ Men hvis nogen af had til sin næste lægger sig på lur og slår ham ihjel med vilje, og morderen så bagefter søger sikkerhed i tilflugtsbyen, ¹² skal byrådet i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes slægtninge, så de kan hævne mordet og slå morderen ihjel. ¹³ I så fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal sørge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.

Om retssikkerheden

¹⁴ Når I har slået jer ned i det land, Herren giver jer, må I ikke stjæle jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.

¹⁵ Fæld aldrig dom over nogen på et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidnesbyrd til, før en sag kan afgøres. ¹⁶ Hvis nogen aflægger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har begået, ¹⁷ skal både anklageren og den anklagede krydsforhøres af de dommere og præster, der på det tidspunkt gør tjeneste ved helligdommen. ¹⁸ Hvis det så viser sig, at anklageren lyver, ¹⁹ skal han idømmes den straf, den anklagede skulle have haft for den påståede forbrydelse. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte ²⁰ og derved forebygge, at andre vidner falsk. ²¹ I må ikke vise medlidenhed med den skyldige. Princippet er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd og fod for fod.

Bestemmelser vedrørende krig

20 Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. ² Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:

³ ‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. ⁴ Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’

⁵ Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. ⁶ Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. ⁷ Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. ⁸ Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ ⁹ Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.

¹⁰ Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. ¹¹ Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. ¹² Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, ¹³ og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, ¹⁴ men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. ¹⁵ De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.

¹⁶ Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, ¹⁷ men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. ¹⁸ På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.

¹⁹ Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. ²⁰ De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.