Chronological

Moses indsætter præsterne i deres embede

8 Derpå sagde Herren til Moses: ^2-3 „Før Aron og hans sønner hen til åbenbaringsteltets indgang og bring også deres præstedragter, salveolien, ungtyren, der skal bruges til syndoffer, de to væddere og kurven med det usyrnede brød. Og kald så hele folket sammen!”

⁴ Så samledes hele Israels folk uden for åbenbaringsteltet, ⁵ hvorefter Moses sagde til dem: „Det, som nu skal ske, er noget, Herren har befalet mig at gøre.”

⁶ Så lod han Aron og hans sønner træde frem og vaskede dem med vand. ⁷ Derefter iklædte han Aron inderkjortlen med bæltet, yderkjortlen og efoden med det fintvævede livbånd. ⁸ Så gav han ham brystklædet på og lagde Urim og Tummim inden i, ⁹ hvorefter han satte turbanen med guldpladen på hans hoved, sådan som Herren havde befalet ham.

¹⁰ Derefter tog Moses salveolien og stænkede den på teltet og alt dets inventar for på den måde at indvi stedet. ¹¹ Han stænkede alteret syv gange og stænkede også alterredskaberne, vaskefadet og dets stativ, så det hele var indviet. ¹² Derpå salvede han Aron ved at hælde olien ud over hans hoved. Aron var nu indviet til tjenesten som ypperstepræst. ¹³ Derefter kom turen til Arons sønner. Moses iklædte dem deres særlige dragter med bælter og hovedbeklædning, sådan som Herren havde befalet ham.

¹⁴ Moses tog nu den unge tyr, der var udvalgt til syndoffer, og Aron og hans sønner lagde hænderne på tyrens hoved, ¹⁵ hvorefter Moses slagtede den. Så dyppede han sin finger i det opsamlede blod og smurte noget rundt om alterets fire horn for på den måde at indvi alteret. Resten af blodet hældte han ud ved alterets fod. Alteret var nu indviet og renset for urenhed. ¹⁶ Så tog han fedtet fra tyrens indvolde, fedtklumpen over leveren, begge nyrer og fedtet rundt om og brændte det hele på alteret. ¹⁷ Kødet, huden og resten af indvoldene blev derefter brændt uden for lejren, sådan som Herren havde befalet ham.

¹⁸ Så førte Moses den vædder frem, som skulle være et brændoffer for Herren. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, ¹⁹ og Moses slagtede den, hvorefter han stænkede dens blod på alterets sider hele vejen rundt. ²⁰ Dernæst parterede han vædderen og brændte kødstykkerne samt hovedet og fedtet. ²¹ Så vaskede han dyrets ben og indvoldene med vand og lagde det på alteret, så hele vædderen blev brændt som et lifligt offer. På den måde fulgte Moses Herrens befaling.

²² Nu førte Moses den anden vædder frem, som skulle være et indvielsesoffer for præsterne. Aron og hans sønner lagde hænderne på vædderens hoved, ²³ hvorefter Moses slagtede den og smurte noget af blodet på Arons højre øre, højre tommelfinger og højre storetå. ²⁴ Derefter smurte han noget af blodet på Arons sønner, på deres højre øreflip, tommelfinger og storetå. Resten af blodet stænkede han på alteret hele vejen rundt.

²⁵ Så tog han alt fedtet, fedthalen, fedtet omkring indvoldene og ved leveren og begge nyrer med det omkringliggende fedt, samt det højre lår. ²⁶ Ovenpå placerede han et rundbrød og et fladbrød med olivenolie, samt et pandekageformet brød. Alle brødene var bagt uden surdej, og han tog dem fra brødkurven, som var stillet frem for Herren. ²⁷ Alt dette lagde han derefter i hænderne på Aron og hans sønner og beordrede dem at svinge det foran Herrens alter. ²⁸ Derefter tog Moses offergaverne og brændte dem på Herrens alter sammen med brændofferet som et lifligt offer. ²⁹ Moses tog nu brystet af vædderen og svingede det foran Herrens alter. Det var Moses’ personlige andel af offeret i overensstemmelse med, hvad Herren havde befalet ham.

³⁰ Dernæst tog Moses noget af blodet fra alteret og noget af olivenolien og stænkede det på Aron og hans tøj og på Arons sønner og deres tøj. Nu var Aron, hans sønner og deres præstedragter indviet til at gøre altertjeneste for Herren.

³¹ Da sagde Moses til Aron og hans sønner: „Kog kødet ved indgangen til åbenbaringsteltet og spis det dér sammen med brødet fra offerkurven, sådan som jeg har fået befaling om. ³² Hvad der levnes af kødet og brødet, skal I brænde. ³³ I skal blive uden for teltets indgang i syv dage, for så er indvielsen forbi. ³⁴ Det, som er sket i dag, er efter Herrens befaling, for at I kunne blive renset og indviet. ³⁵ Bliv ved indgangen i syv dage, dag og nat. I skal adlyde Herrens befalinger, ellers skal I dø! Det har Herren sagt til mig.”

³⁶ Så gjorde Aron og hans sønner nøjagtig, som Herren havde befalet gennem Moses.

Præsternes første offer på folkets vegne

9 Da indvielsesceremonien syv dage senere var forbi, kaldte Moses Aron, hans sønner og Israels ledere sammen. ² Så befalede han Aron at udvælge en tyrekalv til syndoffer og en vædder til brændoffer, begge uden skavanker. Dyrene skulle han gøre klar til at ofre til Herren.

³ „Og sig til Israels folk,” fortsatte Moses, „at de skal udvælge en gedebuk til syndoffer og en etårs tyrekalv og et etårs lam til brændoffer, alle uden skavanker. ⁴ Derudover skal folket bringe Herren et takoffer bestående af en tyr og en vædder, og et afgrødeoffer bestående af mel rørt med olivenolie. I dag vil Herren nemlig åbenbare sig for dem.”

⁵ Så bragte de det hele hen til åbenbaringsteltets indgang, sådan som Moses havde befalet, og folket stimlede sammen for at afvente Herrens tilsynekomst.

⁶ Da sagde Moses: „Når Herrens anvisninger er blevet fulgt, vil han vise sig for jer i al sin herlighed.”

⁷ Moses beordrede nu Aron at gå frem til alteret og ofre sit syndoffer og sit brændoffer for at skaffe soning for sig selv og sin familie. Derefter skulle han ofre de øvrige dyr for at skaffe folket soning, sådan som Herren havde befalet. ⁸ Og Aron gik frem til alteret og slagtede tyrekalven som offer for sin egen synd. ⁹ Hans sønner opsamlede blodet, hvorpå Aron dyppede sin finger i det og smurte det på alterets horn. Resten hældte han ud ved foden af alteret. ¹⁰ På alteret brændte han nu syndofferdyrets fedt, nyrerne og fedtklumpen ved leveren, sådan som Herren havde befalet Moses, ¹¹ men kødet og huden brændte han uden for lejren.

¹² Dernæst slagtede han vædderen, som var udvalgt til brændoffer. Hans sønner opsamlede blodet, hvorefter han stænkede det på siderne af alteret. ¹³ Så parterede sønnerne dyret og bragte kødet til ham stykke for stykke, også hovedet, og han brændte stykkerne på alteret. ¹⁴ Til sidst vaskede Aron vædderens ben og dens indvolde og ofrede også dem som et brændoffer på alteret.

¹⁵ Nu kom turen til de offerdyr, som folket var kommet med. Først slagtede Aron gedebukken som et syndoffer for folket på samme måde som med den tyrekalv, han netop havde ofret som sit eget syndoffer. ¹⁶ Dernæst ofrede han kalven og lammet, som var folkets brændoffer, alt sammen efter Herrens forskrifter.

¹⁷ Da denne del af ceremonien var overstået, frembar Aron afgrødeofferet ved at tage en håndfuld af det og brænde det på alteret sammen med det sædvanlige morgenbrændoffer.

¹⁸ Til sidst tog han folkets takoffer, tyren og vædderen, og slagtede dem. Hans sønner rakte ham blodet, som han stænkede rundt om på siderne af alteret. ¹⁹ Så lagde de offerdyrenes fedt, fedthalen og fedtet omkring indvoldene, nyrerne og fedtklumpen over leveren ²⁰ oven på dyrenes bryststykker, hvorefter Aron bragte fedtet som et røgoffer på alteret. ²¹ Derpå løftede han bryststykkerne og de højre lårstykker op og svingede dem for Herrens alter, sådan som Moses havde befalet.

²² Offerceremonien var dermed forbi, og med udrakte hænder velsignede Aron til sidst folket, hvorefter han gik ned fra alteret. ²³ Moses og Aron gik derpå ind i åbenbaringsteltet. Lidt senere kom de ud igen og velsignede folket. Da viste Herrens herlighed sig for hele forsamlingen, ²⁴ og Herren sendte en ild, som fortærede brændofferet og resten af fedtstykkerne på alteret. Da folket så det, råbte de af begejstring og kastede sig med ansigtet mod jorden for at tilbede Herren.

Nadabs og Abihus overmod og ulydighed

10 En dag tog Arons sønner Nadab og Abihu hver sit røgelseskar og ville bringe et røgoffer. Men da de kom frem for Herren med offeret, som ikke var i overensstemmelse med hans forskrifter, ² sendte Herren ild imod dem og dræbte dem.

³ Da sagde Moses til Aron: „Det er et alvorligt eksempel på, hvad Herren mente, da han sagde: ‚Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nærmest. Hele folket skal se min herlighed.’ ” Men Aron var stum af forfærdelse.

⁴ Moses kaldte på Mishael og Elsafan, der var sønner af Arons farbror Uzziel, og sagde: „Kom og fjern jeres slægtninge fra helligdommen og bær dem uden for lejren.” ⁵ De kom straks og bar de døde bort ved at tage fat i deres kjortler, sådan som Moses havde befalet dem.

⁶ Moses sagde nu til Aron og hans to efterladte sønner, Eleazar og Itamar: „I må ikke vise jeres sorg ved at tage jeres hovedbeklædning af og lade jeres hår hænge løst^[a] eller rive jeres tøj i stykker.^[b] Gør I det, vil Herren også slå jer ihjel, og hans vrede vil få konsekvenser for hele Israels folk. Lad i stedet folket sørge over Nadab og Abihu. Lad dem begræde den ulykke, Herrens ild har påført os. ⁷ Bliv her ved indgangen til åbenbaringsteltet, for I er salvet med Herrens olie til at tjene ham i hellighed. Ellers risikerer I også at dø.” Så gjorde de, som Moses befalede.

Regler for præsterne

⁸ Nu talte Herren til Aron: ⁹ „Hverken du eller dine sønner må drikke vin eller øl, når I går ind i åbenbaringsteltet. Hvis I gør det, skal I dø! Det samme gælder dine efterkommere i fremtiden. ¹⁰ I må kunne skelne mellem, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, og mellem hvad der er rent, og hvad der er urent, ¹¹ så I kan vejlede folket i alle de love, jeg har givet jer gennem Moses.”

¹² Derpå sagde Moses til Aron og hans to tilbageblevne sønner: „Tag den del af afgrødeofferet, som er tilbage, efter at en håndfuld af det er blevet brændt på Herrens alter. Bag brød af det uden at bruge surdej, og spis så brødet tæt ved alteret. Denne del af offeret er også hellig, ¹³ og derfor skal I spise det i helligdommens forgård. Det skal være jeres andel af de afgrødeofre, som bringes til Herren. Det har Herren selv givet mig besked på. ¹⁴ Men bryststykket og lårstykket, som blev ofret til Herren, ved at I svingede det frem og tilbage foran hans alter, kan I spise sammen med jeres familie på et indviet sted. Det skal være jeres andel af de takofre, som Israels folk bringer Herren. ¹⁵ Ligesom fedtet gives til Herren som et ildoffer, skal lårstykket og bryststykket symbolsk gives til Herren, ved at I svinger dem foran Herrens alter. Derefter skal de stykker tilhøre dig og din familie, for sådan har Herren befalet det.”

¹⁶ Moses spurgte nu, hvad der var blevet af kødet fra den buk, der var ofret som syndoffer for folket. Da han fik at vide, at kødet var blevet brændt uden for lejren, blev han vred på Eleazar og Itamar, som havde gjort det, for det var imod reglerne.

¹⁷ „Hvorfor har I ikke spist kødet fra folkets syndoffer i helligdommen?” spurgte han vredt. „Det er jo et helligt offer, og det er givet til jer, for at I skal fjerne folkets skyld og skaffe soning for dem foran Herrens ansigt. ¹⁸ Det er kun, når syndofferets blod bringes ind i åbenbaringsteltet, at kødet skal brændes.^[c] Ellers skal det spises i helligdommen, sådan som jeg gav jer besked på.”

¹⁹ Aron svarede: „Ja, men tænk på, hvad der er overgået mig i dag. Mine to sønner syndede og døde for Herrens ansigt. Hvis jeg havde spist af et helligt offer på en dag som denne, ville Herren så have godtaget det?” ²⁰ Det argument accepterede Moses.