Chronological

Opbrud fra Guds bjerg

33 ^1-3 Herren sagde til Moses: „Det er tid at drage bort herfra med det folk, som du førte ud af Egypten, og gå videre til det land, jeg lovede at give Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere. Det er et rigt og frugtbart land. Jeg vil sende min engel i forvejen, og han skal bortdrive kana’anæerne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Men selv vil jeg ikke tage med jer, for I er et egenrådigt og oprørsk folk, og hvis jeg er midt iblandt jer, kunne jeg komme til at tilintetgøre jer undervejs.”

^4-5 „Sig til israelitterne, at de er et genstridigt og oprørsk folk,” fortsatte Herren. „Hvis jeg skulle rejse sammen med dem bare en dag, ville de blive tilintetgjort. Sig, at de skal tage deres smykker af, mens jeg overvejer, hvad jeg vil gøre ved dem.” Folket sørgede over de hårde ord, ⁶ og der ved Horebs bjerg^[a] tog de deres smykker af.

Åbenbaringsteltet

⁷ Moses plejede at rejse det telt, som han kaldte åbenbaringsteltet, et stykke uden for lejren. Enhver, som ønskede at søge Herrens vilje i en sag, gik ud til det telt.

⁸ Hver gang Moses gik derud, rejste folket sig og stillede sig i deres teltdøre og holdt øje med ham, indtil han nåede indgangen. ⁹ Når han så gik ind i åbenbaringsteltet, sænkede skysøjlen sig og stod ved indgangen, mens Herren talte med Moses. ¹⁰ Når alt folket så skysøjlen stå ved indgangen til åbenbaringsteltet, stillede de sig ved deres teltdøre og lagde sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærefrygt. ¹¹ Inde i teltet talte Herren med Moses ansigt til ansigt, som når to venner taler sammen. Bagefter vendte Moses tilbage til lejren, men Josva, Nuns søn, den unge mand, som var hans hjælper, forlod ikke åbenbaringsteltet.

Herrens herlighed

¹² Moses sagde til Herren: „Du har sagt, at jeg skal føre folket af sted, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig. Du har også sagt, at du accepterer mig, og at du holder af mig. ¹³ Hvis det virkelig er sandt, så lær mig mere om dig selv, så jeg bedre kan forstå dig og fortsat leve, som du ønsker. Husk på, at det folk, som jeg skal lede, er dit eget folk.”

¹⁴ Da sagde Herren: „Jeg vil være med jer og føre jer til det sted, hvor I kan slå jer ned.” ¹⁵ „Hvis du ikke var med os, var der ingen grund til at gå et skridt videre!” svarede Moses. ¹⁶ „Hvem vil tro, at du har forkærlighed for mig og Israels folk, hvis ikke du går med? Hvad fortrin har vi ellers frem for jordens øvrige folkeslag?” ¹⁷ Herren svarede: „Jeg vil gøre, hvad du beder om, for jeg holder af dig, og du er min ven.” ¹⁸ Da sagde Moses: „Lad mig få lov at se dig i din herlighed!” ¹⁹ Herren svarede: „Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig råbe mit navn ‚Jahve’. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil. ²⁰ Men du kan ikke få mit ansigt at se, for intet menneske kan se mig i min herlighed og overleve. ²¹ Stil dig ved klippen her udenfor. ²² Når jeg så går forbi i min herlighed, mens du står i klippespalten, vil jeg dække dig med min hånd, indtil jeg har passeret dig. ²³ Så vil jeg tage min hånd til side, og du kan se mig bagfra, men mit ansigt får ingen at se.”

De nye stentavler

34 Herren sagde derefter til Moses: „Lav to nye stentavler som dem, du slog i stykker. Så vil jeg skrive de samme ord på de nye tavler. ² I morgen tidlig skal du gøre dig klar og komme op på Sinaibjerget. Stå og vent på mig på toppen. ³ Ingen må følge med dig denne gang, og ingen må færdes på bjerget. Husdyrene må ikke engang græsse i nærheden af bjerget.”

⁴ Så lavede Moses to stentavler, der lignede de første. Tidligt næste morgen gik han af sted med stentavlerne i hånden op på Sinaibjerget, sådan som Herren havde sagt.

⁵ Da steg Herren ned, stillede sig i en sky foran Moses og nævnte sit navn „Jahve”. ⁶ Han passerede forbi Moses, alt imens han sagde: „Jeg er Jahve, en nådig og kærlig Gud, langmodig og rig på barmhjertighed. ⁷ Jeg er en trofast Gud, der viser nåde gennem tusind generationer og er villig til at tilgive ondskab, oprør og synd. Men den, der fortsætter med at gøre oprør, får sin straf. Børnene i tre eller fire generationer må bøde for forældrenes ondskab.”

⁸ Da bøjede Moses sig hurtigt til jorden i tilbedelse ⁹ og sagde: „Herre, hvis du virkelig holder af mig, så gå med os! Jeg ved, at det er et stædigt og oprørsk folk. Men tilgiv os vores synd og skyld, og lad os være dit folk.”

¹⁰ Herren svarede: „Jeg opretter en pagt med jer: For øjnene af jer vil jeg udføre undere så store, at noget lignende aldrig før er set på jorden, og hele Israels folk skal være vidne til de store gerninger, jeg vil gøre gennem jer. ¹¹ Jeres del af pagten er at adlyde mine befalinger. Så vil jeg bortdrive amoritterne, kana’anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne foran jer. ¹² Indgå ingen fredspagt med folkene i det land, I kommer til. Hvis de bliver boende iblandt jer, vil de føre jer på afveje. ¹³ I stedet skal I jævne deres afgudsaltre med jorden, slå deres gudestatuer i stykker og hugge deres afgudsbilleder ned. ¹⁴ I må ikke tilbede nogen anden gud, for jeg er Herren, jeres Gud, og jeg forventer jeres fulde loyalitet. Jeg tåler ingen rivaler.

¹⁵ I må ikke indgå nogen form for fredsaftale med folkene i landet. Hold jer langt væk fra dem og deres afgudsfester, som de vil invitere jer med til. ¹⁶ I må ikke tillade, at jeres sønner indgår ægteskab med deres døtre, for de dyrker fremmede guder, og med deres afgudsdyrkelse vil de friste jeres sønner til utroskab imod Herren. ¹⁷ I må aldrig fremstille afgudsbilleder eller tilbede dem.

¹⁸ I skal fejre de usyrnede brøds fest til den fastsatte tid i aviv måned, den måned I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej efter de forskrifter, som jeg har givet jer.

¹⁹ Ethvert førstefødt dyr af hankøn tilhører mig, og det gælder alle husdyr. ²⁰ Hvad æselføl angår, kan de købes fri ved at ofre et lam i deres sted. Men hvis I beslutter ikke at frikøbe æselføllet, skal I brække halsen på det. Jeres førstefødte sønner derimod kan I købe fri ved at betale en passende løsesum. Ingen må komme til mig uden offergave.

²¹ Året rundt, også i såtid og høsttid, skal I arbejde seks dage i ugen. Den syvende dag skal I hvile fra jeres arbejde.

²² I skal fejre ugefesten for hvedehøsten med det første neg fra marken, og senere festen for frugthøsten, når alle jeres afgrøder er i hus. ²³ Tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for Herren, Israels Gud. ²⁴ Ingen skal få lov at angribe eller erobre jeres land, når I tre gange årligt drager op for at træde frem for Herren, jeres Gud. Jeg vil bortdrive folkene foran jer og udvide jeres grænser.

²⁵ I må ikke bruge syrnet brød i forbindelse med jeres ofre til mig, og intet kød fra påskelammet må gemmes til næste morgen. ²⁶ I skal bringe den bedste del af den første høstafgrøde til Herrens, jeres Guds, hus. I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.”

²⁷ Herren sagde endvidere til Moses: „Skriv de love ned, som jeg her har givet dig. De udgør betingelserne for min pagt med dig og med Israel.”

²⁸ Moses blev oppe på bjerget sammen med Herren i 40 dage, og i al den tid hverken spiste eller drak han. Han skrev så pagtens grundlæggende bestemmelser, de ti bud, på de nye stentavler.

Moses’ strålende ansigt

²⁹ Da Moses kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvor pagtens ord stod skrevet, lyste hans ansigt efter samværet med Herren, men det var han ikke selv klar over. ³⁰ Da Aron og israelitterne så hans lysende ansigt, turde de ikke komme i nærheden af ham. ³¹ Men han kaldte dem til sig, og Aron og folkets ledere kom hen til ham og talte med ham. ³² Derefter samledes hele folket, og han fortalte dem alt, hvad Herren havde sagt til ham på bjerget. ³³ Da han var færdig med at tale til dem, dækkede han sit ansigtet med et slør. ³⁴ Men hver gang han gik ind i åbenbaringsteltet og trådte frem for Herren, fjernede han sløret. Når han derefter kom ud igen og fortalte folket, hvad Herren havde sagt til ham, ³⁵ kunne de se, at hans ansigt strålede. Derefter tog han sløret på igen og beholdt det på, indtil han igen trådte frem for Herren.

Regler for sabbatsdagen

35 Moses sammenkaldte derefter alle israelitterne til et møde og sagde: „Det følgende er de regler, som Herren har befalet jer at overholde: ² Hver uge må I arbejde i seks dage, men den syvende dag skal være helligdag, hvor I lader arbejdet hvile. Det er en dag, som er indviet til Herren. Hvis nogen arbejder på den dag, skal de dø. ³ Der må heller ikke tændes ild nogen steder i jeres hjem på en sabbat.”

Offergaver til Guds bolig

⁴ Moses sagde endvidere til dem: „Herren har også givet følgende forordninger: ⁵ ‚Alle, som ønsker at give Herren en frivillig offergave, kan bringe noget af det følgende: guld, sølv eller bronze; ⁶ blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, ⁷ rødfarvede vædderskind, kraftigt læder, akacietræ, ⁸ olivenolie til lamperne, aromatiske stoffer til salveolien og til røgelsen, ⁹ onykssten eller andre ædelsten til at sætte på efoden og på brystklædet.

¹⁰ Alle de af jer, som er velsignet med kunstneriske evner, skal lave de ting, Herren har befalet: ¹¹ Guds bolig med teltdugene og de overliggende presenninger; krogene, modulerne, tværstængerne, stolperne og soklerne; ¹² arken med bærestængerne og forsoningsstedet samt forhænget foran det allerhelligste; ¹³ bordet med dets bærestænger og tilbehør, og de hellige brød; ¹⁴ lysestagen med de tilhørende redskaber, lamperne og olien dertil; ¹⁵ røgelsesalteret med dets bærestænger, salveolien og den vellugtende røgelse; forhænget ved indgangen til boligen, ¹⁶ brændofferalteret med dets bronzegitter, bærestænger og andet tilbehør; vaskefadet med tilhørende stativ; ¹⁷ forgårdens stofvægge og forhænget ved indgangen til forgården med tilhørende stolper og sokler; ¹⁸ teltpløkkerne både til boligen og forgården med dertil hørende barduner; ¹⁹ de prægtige dragter til brug ved tjenesten i helligdommen, både ypperstepræsten Arons hellige dragt og dragterne til hans sønner, når de skal gøre præstetjeneste.’ ”

²⁰ Derefter gik alle israelitterne hjem for at hente deres gaver. ²¹ Alle, som ønskede at give Herren en frivillig offergave, kom med deres bidrag til Guds bolig og dens udstyr eller til præstedragterne.

²² Både mænd og kvinder kom, alle, som havde et villigt hjerte. De bragte deres gaver som et særligt offer til Herren: guld og smykker af mange slags: brocher, øreringe, fingerringe og halskæder. ²³ Andre kom med blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind eller kraftigt læder. ²⁴ Andre bragte sølv eller bronze som deres gave til Herren. Atter andre bragte akacietræ.

²⁵ De kvinder, som havde særlige evner inden for håndarbejde, spandt blåt, violet og purpurrødt garn og vævede fint linned, ²⁶ mens andre flettede gedehår. ²⁷ Lederne kom med onykssten og andre ædelsten til efoden og brystklædet. ²⁸ De bragte også aromatiske stoffer af forskellig slags til salveolien og til røgelsen samt olivenolie til lamperne. ²⁹ Enhver, som havde på hjerte at hjælpe til med det arbejde, som Herren havde pålagt Moses, kom med deres gaver til Herren.

Kunstnerne og kunsthåndværkerne

³⁰ Moses sagde til israelitterne: „Herren har udvalgt Betzalel, som kommer fra Judas stamme og er søn af Hurs søn Uri, ³¹ og fyldt ham med sin Ånd. Han har givet ham rige evner og kunstnerisk snilde på mange områder, ³² så han kan designe smukke ting i både guld, sølv og bronze. ³³ Også som juvelér og billedskærer er han fremragende. ³⁴ Herren har givet både Betzalel og Oholiab, Ahisamaks søn af Dans stamme, særlige evner til at oplære andre ³⁵ på mange forskellige områder såsom billedskærerarbejde, design, broderi og vævning af forskellig art. De er eksperter indenfor alle de kunstneriske fagområder, som er nødvendige for arbejdet.