Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Bøn om vejledning og beskyttelse
25 En sang af David.
Til dig, Herre, råber min sjæl.
2 Min Gud, jeg stoler på dig,
lad mig ikke i stikken!
Lad ikke fjenderne sejre over mig!
3 For de, der stoler på Herren,
bliver ikke til skamme.
Men de, der gør oprør mod ham,
går deres undergang i møde.
4 Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje,
vis mig den sti, jeg skal følge.
5 Lær mig at leve i din sandhed,
for du er min Gud og min frelser.
Det er dig, jeg sætter min lid til.
6 Du har altid været en kærlig Gud,
din barmhjertighed varer til evig tid.
7 Tilgiv mig min ungdoms oprør,
vis mig din trofasthed og nåde.
8 Herren er god og barmhjertig,
han hjælper de vildfarne tilbage på vejen.
9 Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt,
lærer dem den rette vej.
10 Når vi ønsker at gøre hans vilje,
leder han os med sin kærlige hånd.
16 Men vores forfædre blev hovmodige,
hørte ikke på dine bud.
De adlød ikke dine befalinger,
17 men fortsatte i deres ulydighed.
De glemte alle de undere,
som du gjorde engang.
De nægtede stædigt at ydmyge sig,
ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!
Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.
Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.
Stor er din nåde og trofasthed,
du lod dem ikke i stikken.
18 De støbte en tyrekalv af guld og råbte:
‚Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’
De hånede dig op i dit åbne ansigt,
19 men du viste dem alligevel nåde.
Du prisgav dem ikke i ørkenen!
Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,
ildsøjlen viste dem vej om natten.
20 Du vejledte dem ved din gode Ånd,
gav dem manna at spise
og vand til at slukke deres tørst.
21 Du sørgede for dem i 40 år,
de manglede intet i ørkenen.
Deres klæder blev ikke slidt op,
deres fødder blev ikke ømme!
22 Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,
hjalp dem indtage landet stykke for stykke.
De erobrede kong Sihon af Heshbons land
og siden kong Og af Bashans rige.
23 Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.
Du førte dem ind i det dejlige land,
som du havde lovet deres forfædre,
at de skulle få i arv og eje.
24 Deres børn kom og indtog landet.
Du overgav kana’anæerne til dem,
så de kunne gøre, hvad de ville,
med både konger og folkeslag.
25 De indtog befæstede byer,
overtog fornemme huse med store vandreservoirer.
De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,
olivenlunde og frugtplantager.
De spiste sig mætte og fede
og glædede sig over dine gaver.
Afsluttende formaninger, ønsker og hilsener
12 Vi beder jer, venner, respekter dem, der har ansvar for at vejlede jer og være ledere i menigheden. 13 På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden.
14 Konfronter de genstridige,[a] giv de modløse nyt mod, styrk de svage og hav tålmodighed med alle. 15 Sørg for, at ingen gengælder ondt med ondt. Stræb altid efter at gøre godt mod hinanden i menigheden, ja, mod alle mennesker.
16 Vær altid glade, 17 bed uden at blive trætte, 18 og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.
19 Udsluk ikke Ånden, 20 og foragt ikke profetiske budskaber, 21 men vurder det hele. Hold fast ved det, som er godt, 22 og hold jer fra alt, hvad der er ondt.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.