Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Bøn om vejledning og beskyttelse
25 En sang af David.
Til dig, Herre, råber min sjæl.
2 Min Gud, jeg stoler på dig,
lad mig ikke i stikken!
Lad ikke fjenderne sejre over mig!
3 For de, der stoler på Herren,
bliver ikke til skamme.
Men de, der gør oprør mod ham,
går deres undergang i møde.
4 Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje,
vis mig den sti, jeg skal følge.
5 Lær mig at leve i din sandhed,
for du er min Gud og min frelser.
Det er dig, jeg sætter min lid til.
6 Du har altid været en kærlig Gud,
din barmhjertighed varer til evig tid.
7 Tilgiv mig min ungdoms oprør,
vis mig din trofasthed og nåde.
8 Herren er god og barmhjertig,
han hjælper de vildfarne tilbage på vejen.
9 Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt,
lærer dem den rette vej.
10 Når vi ønsker at gøre hans vilje,
leder han os med sin kærlige hånd.
6 „Du er Gud, du er den eneste!
Du skabte himlen med alle dens stjerner,
jorden med alt, hvad den rummer,
havene med alt, hvad der findes i dem.
Fra dig udspringer alt liv,
og hele himlen tilbeder dig.
7 Det var dig, Herre, vor Gud,
som udvalgte Abram,
førte ham ud af Ur i Kaldæa
og gav ham navnet Abraham.
8 Du så hans hjertes trofasthed.
Derfor sluttede du pagt med ham
og gav ham løftet om landet,
hvor kana’anæerne og hittitterne,
amoritterne og perizzitterne,
jebusitterne og girgashitterne boede.
Og du holdt dit løfte, som du altid gør!
9 Du så vores forfædres nød i Egypten,
hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10 Du fældede Farao og alle hans folk,
du vidste, hvor hovmodige de var.
Med tegn og undere greb du ind.
Derfor er du æret den dag i dag!
11 Du kløvede havet for folkets øjne
og lod dem vandre tørskoet over.
Men deres fjender fejede du bort.
Du druknede dem på havets bund,
de sank som sten i bølgernes brus.
12 Med en skysøjle viste du vej om dagen,
en ildsøjle lyste for dem om natten.
13 Du steg ned på Sinais bjerg
og talte til folket fra Himlen.
Du gav dem retfærdige regler,
gode love, bud og befalinger.
14 Du bød dem at holde Sabbatten hellig,
gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15 Du stillede deres sult med brød fra himlen,
slukkede deres tørst med vand fra en klippe.
Du bød dem gå hen og indtage landet,
det land, du havde lovet dem.
Vær parat, men frygt ikke
5 Hvornår vil det ske? Det behøver vi vist ikke sige så meget om, kære venner. 2 I ved udmærket godt, at Herrens dag kommer lige så uventet som en tyv om natten. 3 Når folk siger: „Der er fred og ingen fare!” kommer ulykken pludselig over dem—som veer over en fødende kvinde—og der er ingen steder, de kan flygte hen. 4 Men I, kære venner, lever jo ikke i mørket, og den dag vil derfor ikke overrumple jer som en tyv. 5 I er jo alle sammen lysets børn og lever ikke under mørkets magt. 6 Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige, 7 for de, der sover åndeligt, lever i mørket, ligesom dem, der beruser sig. 8 Men lad os, der hører lyset til, være årvågne og mådeholdne, iført troen og kærligheden som brynje og frelsesvisheden som hjelm.
9 Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. 10 Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.[a] 11 Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.