Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 146

Om at sætte sin lid til Herren

146 Halleluja!
    Min sjæl, pris Herren!
Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
    synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
Stol ikke på stormænd,
    for mennesker kan ikke frelse jer.
De dør og bliver lagt i deres grav,
    da er det slut med alle deres planer.
Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
    de, der sætter deres lid til Herren.
Han skabte himlen og jorden,
    havet og alt, hvad der lever deri.
        Han er trofast til evig tid.
Han står på de undertryktes side
    og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
    og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
    han elsker dem, der gør hans vilje.
Han tager sig af de fremmede,
    viser omsorg for enker og forældreløse,
        men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
    Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!

Rut 2:1-9

Boaz’ venlighed imod Ruth

Der var en velstående mand i Betlehem, som hed Boaz. Han var af samme slægt som Elimelek og derfor i familie med No’omi.

En dag sagde Ruth til No’omi: „Lad mig gå hen og samle nogle af de aks op, som høstfolkene efterlader på marken. Måske er der en venlig landmand, som vil hjælpe os.”

„Det er en god idé, min datter!” svarede No’omi.

Så gik Ruth ud på en mark, der viste sig at tilhøre Boaz. Mens hun opholdt sig på marken, kom Boaz derud fra Betlehem. „Gud velsigne jer!” sagde han til høstfolkene, og de svarede: „Gud velsigne dig, herre.” Så spurgte han formanden: „Hvem er den unge pige derovre?”

„Det er den pige fra Moab, som No’omi bragte med hertil,” lød svaret. „I morges bad hun om tilladelse til at følge efter høstfolkene og samle aks op. Hun har samlet ihærdigt siden da, lige bortset fra en kort hvilepause i skyggen.”

Derefter gik Boaz over til Ruth. „Hør, min pige,” sagde han, „du er velkommen til at samle alle de aks, du har brug for, her på min mark, så du ikke behøver gå andre steder hen. Følg bare efter de piger, der binder neg på min mark. Jeg skal nok sige til de unge mænd, at de ikke må genere dig. Når du er tørstig, skal du bare gå hen og drikke af det vand, de øser op fra brønden.”

Romerne 3:21-31

Hvordan bliver man accepteret af Gud?

21-22 Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen[a] og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde den jødiske lov, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23 Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.[b] 24 Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26 Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd.[c] Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.

27 Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. 28 Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som den jødiske lov forlanger.

29 Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30 For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.

31 Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Guds lov væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde[d] den.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.