Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Den almægtige Guds godhed

En brud til Isak

24 Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.

² En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han, ³ „og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kana’anæiske piger, som vi bor iblandt. ⁴ Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”

⁵ „Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”

⁶ „Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre! ⁷ For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud. ⁸ Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!” ⁹ Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.

¹⁰ Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.^[a]

Om at vejlede andre med respekt

5 ^1-2 Du må ikke tale hårdt til en ældre mand, men vejled ham med respekt, som var han din egen far. Vejled de yngre mænd, som var det dine egne brødre, og de ældre kvinder, som var det din egen mor. De unge piger skal du omgås med anstændighed og respekt, som var det dine søstre.

Om at tage ansvar for familien og menighedens ansvar for enkerne

³ Hvis en enke ingen børn har, der kan tage sig af hende, bør menigheden træde til og hjælpe.^{[a] 4} Men hvis hun har børn eller børnebørn, må det være dem, der skal lære at vise gudsfrygt ved at tage sig af deres egne familiemedlemmer. På den måde viser de deres taknemmelighed for, hvad deres forældre eller bedsteforældre har givet dem. Det er en handlemåde, som Gud værdsætter. ⁵ Menigheden bør altså tage sig af de enker, som står alene i verden, som har sat alt deres håb til Gud, og som nu lever i bøn og påkaldelse dag og nat. ⁶ Men enker, der kun lever for at møde deres egne behov, er derimod som levende døde. ⁷ Giv menigheden de her anvisninger, så der ikke er noget at udsætte på dem. ⁸ De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro.