Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Davids sidste ord
23 Det følgende er Davids sidste ord:
„Et budskab fra David, Isajs søn,
et budskab fra en, som Gud har gjort stor,
som Jakobs Gud har salvet til konge,
helten som Israel synger om.[a]
2 Herrens Ånd talte gennem mig,
hans ord lå på min tunge.
3 Israels Gud talte,
Israels beskytter sagde til mig:
‚Den, der regerer retfærdigt,
den, der hersker i ærefrygt for Gud,
4 stråler som morgenens lys,
skinner som solen fra en skyfri himmel,
som lysglimt i det våde græs,
der lokker urter frem af jorden.’
5 Står min slægt ikke ret ind for Gud?
Har Gud ikke oprettet en evig pagt med mig?
En nøje beregnet og bevaret pagt.
Alt, hvad jeg har brug for til frelse,
mine behov og det, jeg længes efter,
dem får han til at spire frem.
6 Men onde mennesker er som tjørne, der fejes bort,
ingen vil røre ved dem.
7 Med en jernstang eller et spydskaft bliver de samlet i bunke;
bagefter brændes de op.”
Herrens bolig
132 En valfartssang.
Herre, du husker Davids hengivenhed.
2 Han gav et højtideligt løfte,
han sagde til Israels mægtige Gud:
3 „Jeg under mig ikke ro,
jeg vil ikke lægge mig til hvile,
4 jeg vil ikke sove,
jeg vil ikke lukke et øje,
5 før jeg har bygget Herren et hus,
en værdig bolig for Israels vældige Gud!”
6 Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
vi tog til Ja’ars marker og fandt den.
7 Lad os nu bringe den til helligdommen,
så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
8 Kom, Herre, indtag din bolig,
på den Ark, der viser din magt.
9 Må præsterne altid gøre det rette,
og dit trofaste folk juble af glæde.
10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
sidde på tronen til evig tid.”
13 Herren har udvalgt Zion,
dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
men han selv skal regere i herlighed.”
Hilsen til de syv menigheder
4 Jeg, Johannes, sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder,[a] der står foran hans trone, 5 og fra Jesus Kristus, hvis ord er absolut troværdige. Han er den første, der er opstået fra de døde, og han regerer over alle jordens konger. Han elsker os, og ved sin død befriede han os fra syndens slaveri 6 og gjorde os til konger og præster for Gud, sin Far. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.
7 Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham.[b] Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå.
8 „Jeg er Alfa og Omega,”[c] siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.”
33 Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik også Jesus ført derind. „Er du jødernes konge?” spurgte han. 34 „Har du selv fundet på det spørgsmål, eller har andre omtalt mig på den måde?” sagde Jesus. 35 „Er jeg måske jøde?” svarede Pilatus. „Dit eget folks ypperstepræster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?”
36 „Mit rige er ikke af denne verden,” svarede Jesus. „Havde jeg ønsket at oprette et jordisk rige, så ville mine disciple have kæmpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de jødiske ledere.” 37 „Så er du altså en konge?” spurgte Pilatus. „På en måde er jeg en konge,” svarede Jesus. „Jeg er kommet til denne verden for at fortælle om sandheden. Det var derfor, jeg blev født, og alle, der hører sandheden til, vil adlyde mig.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.