Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
3 og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. 4 Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til Ægypten; 5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv; 6 i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu skal der hverken pløjes eller høstes; 7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live. 8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten. 9 Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig 10 og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; 11 der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til Grunde!
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.
37 Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret! 2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne. 3 Stol på Herren og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab, 4 da skal du have din Fryd i Herren, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår. 5 Vælt din Vej på Herren, stol på ham, så griber han ind 6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag. 7 Vær stille for Herren og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker. 8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm. 9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på Herren, skal arve Landet. 10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke. 11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
39 De retfærdiges Frelse kommer fra Herren, deres Tilflugt i Nødens Stund; 40 Herren hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?" 36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør. 37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art. 38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed; 43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft; 44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt. 45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd. 46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige. 47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen. 48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske. 49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
27 Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder; 28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder. 29 Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen! 30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen! 31 Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem! 32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske. 33 Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme. 34 Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen. 35 Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. 36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
37 Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, så skulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder; 38 giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Mål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder igen."