Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
115 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" 3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; 7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9 Israel stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter Herren, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12 Herren kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter Herren, og det både små og store. 14 Herren lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af Herren, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er Herrens Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover Herren, fra nu og til evig Tid!
5 Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang: 2 Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover Herren! 3 Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for Herren, lovsynge Herren, Israels Gud!
4 Herre, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand; 5 Bjergene bæved for Herrens Åsyn, for Herren Israels Guds Åsyn!
6 I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier; 7 der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel. 8 Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
9 For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover Herren! 10 I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng! 11 Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de Herrens Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog Herrens Folk ned til Portene.
26 Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse! 27 Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det! 28 Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud! 29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det; 30 men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første! 31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede, 32 og Profeters Ånder ere Profeter undergivne. 33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger. 35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. 36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud. 38 Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende! 39 Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger! 40 Men alt ske sømmeligt og med Orden!