Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

138 Jeg vil prise dig Herre, at hele lovsynge dig for Guderne; ² jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord. ³ Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. ⁴ Alle Jordens Konger skal prise dig, Herre, når de hører din Munds Ord, ⁵ og synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære, ⁶ thi Herren er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand. ⁷ Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse. ⁸ Herren vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, Herre, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

¹² Og Herren sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne. ¹³ Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron; ¹⁴ I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.

¹⁵ Og Moses talte således til Herren: ¹⁶ "Måtte Herren, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden, ¹⁷ som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke Herrens Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!" ¹⁸ Da sagde Herren til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham, ¹⁹ fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn; ²⁰ og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham. ²¹ Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for Herrens Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden." ²² Moses gjorde som Herren havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden; ²³ og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som Herren havde påbudt ved Moses.

²⁶ Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig til Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Discipel. ²⁷ Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at han havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn. ²⁸ Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem ²⁹ og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes med Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel. ³⁰ Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte ham videre til Tarsus.

³¹ Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligånds Formaning voksede den.