Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
138 Jeg vil prise dig Herre, at hele lovsynge dig for Guderne; 2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord. 3 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. 4 Alle Jordens Konger skal prise dig, Herre, når de hører din Munds Ord, 5 og synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære, 6 thi Herren er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand. 7 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse. 8 Herren vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, Herre, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!
22 Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor. 23 Og Herren talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde: 24 "Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand. 25 Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor; 26 affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!" 27 Da gjorde Moses som Herren bød, og de gik op på Bjerget Hor i hele Menighedens Påsyn; 28 og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget, 29 og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.
19 Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.
20 Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn. 21 Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?" 22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus. 23 Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå ham ihjel. 24 Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtede endog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel. 25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.