Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Bøn efter et nederlag i krigen
44 Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.
2 Gud, vi har hørt om de mange undere,
du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
3 Du drev Kana’ans folk bort
og lod dit folk bosætte sig i deres land.
4 De indtog ikke landet i egen kraft,
men du var med dem og hjalp dem.
5 Du er vor Konge og Gud.
Giv fortsat sejr til dit folk.
6 Med din hjælp får vi fjenderne under fod,
i dit navn besejrer vi vore modstandere.
7 Vi stoler ikke på bue og sværd,
8 for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
9 Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,
vi vil prise dit navn for evigt.
10 Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?
Hvorfor var du ikke med os i krigen?
Hvorfor har du forkastet os?
11 Du tillod fjenden at drive os på flugt.
De plyndrede hele vores hær.
12 Du udleverede os som får, der skal slagtes.
Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13 Du solgte os for en slik,
regnede os ikke for noget.
14 Vi blev til grin for nabofolkene,
de spotter og håner os.
15 Selv fjerne folkeslag ler ad os
og ser på os med foragt.
16 Vi føler os totalt ydmyget,
overvældet af skam.
17 Vore fjender ser ned på os
og udslynger hån og spot.
18 Hvordan kunne det ske, Gud?
Vi har da ikke svigtet dig
eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19 Vi har ikke været utro imod dig,
men har adlydt de bud, du gav os.
20 Og dog blev vores by lagt i ruiner,
du sendte mørke og død over os.
21 Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,
og havde dyrket afguder i stedet,
22 ville du da ikke vide besked?
Du kender jo vore inderste tanker.
23 Men på trods af, at vi tilhører dig,
er vi i livsfare hver eneste dag.
Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24 Vågn op, Herre, hvorfor sover du?
Rejs dig, forkast os ikke længere!
25 Hvorfor ser du den anden vej
og ignorerer vores nød og sorg?
26 Vi ligger med ansigtet i støvet,
vore kroppe klæber til jorden.
27 Grib ind, Herre, kom os til hjælp!
Red os i din trofasthed og nåde.
11 Juda, også for dig kommer regnskabets time, for jeg vil befri mit folk fra syndens lænker.
Et fordærvet samfund
7 Når jeg prøver at kurere Israel, kommer Efraims ondskab klart til syne, og Samarias synder kommer frem i lyset, for de er fulde af løgn og bedrag. Der begås indbrud i husene, og man bliver overfaldet på gaden. 2 De tænker ikke på, at jeg ser dem. Deres syndige handlinger tårner sig op omkring dem og stirrer mig i øjnene. 3 Kongen støtter dem i deres ondskab, og lederne opmuntrer dem til at lyve. 4 De brænder alle for deres utroskab. De er som en ophedet bageovn, hvor bageren ikke behøver at rode op i ilden eller komme mere brænde på, fra han lægger dej til brødet og indtil dejen er hævet.
5 På kongens festdag drikker lederne sig fulde. De bliver øre af vinen som af feber, og kongen tager del i deres tåbeligheder. 6 De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen. 7 I deres brændende lidenskab myrder de den ene konge efter den anden, men ingen af kongerne råber til mig om hjælp.
8 Efraim er blandet op med gudløse folkeslag. Mit folk er som en brændt pandekage, der ikke blev vendt på panden. 9 De fremmede folkeslag tapper mit folks styrke, uden at mit folk lægger mærke til det. Israels folk er udbrændt som en gammel, gråhåret mand, men de ved det ikke. 10 Deres selvsikre hovmod vidner imod dem. Men alligevel vender de sig ikke til mig, deres Gud, for at få hjælp.
11 Israel er som en due uden forstand, der først kalder på Egypten for at få hjælp og siden sender bud til Assyrien. 12 Men jeg kaster mit net over den i flugten og fanger den, for jeg vil straffe mit folk for deres onde handlinger.
13 Stakkels mit folk, som har vendt mig ryggen. De styrer mod afgrunden, for de har gjort oprør imod mig. Jeg vil gerne redde dem, men de er fulde af falskhed og løgn. 14 De søger mig ikke af et oprigtigt hjerte, men ligger og jamrer på deres senge. De skærer sig selv til blods for at få afguderne til at give dem korn og vin. 15 Jeg underviste dem og gjorde dem stærke, men de vendte sig imod mig. 16 De søger hjælp alle vegne, bare ikke hos mig.[a] De er som en slap bue, der ikke kan bruges til noget. Landets ledere vil falde for sværdet på grund af deres oprør mod mig, og egypterne vil godte sig over deres skæbne.”
43 I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[a] 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[b] 45 Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47 Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48 Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[c]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.