Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds dom over samfundets ledere
82 En sang af Asaf.
Gud kalder lederne sammen,
han anklager sit folks dommere:[a]
2 „Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
3 Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
forsvar de svage og hjælpeløse,
4 red de magtesløse og undertrykte,
fri dem fra onde menneskers magt.
5 I er tåbelige, uvidende og blinde.
Derfor vakler verden i sin grundvold.
6 Jeg har kaldt jer guder,
for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[b]
7 men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
akkurat som andre landes gudløse ledere.”
8 Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
for du har magt over alle folkeslag.
Dom over Juda
4 Herren siger:
„Juda har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De har forkastet mine bud
og gjort oprør mod mine befalinger.
De blev ført vild af de falske guder,
som deres forfædre besluttede at følge.
5 Derfor sætter jeg ild til Juda,
nedbrænder Jerusalems fæstningsværker.”
Dom over Israel
6 Herren siger:
„Israel har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sælger de fattige som slaver,
når de ikke kan betale deres gæld.
7 De træder de svage ned i skidtet
og skubber de sagtmodige væk.
Far og søn krænker mit hellige navn
ved at gå ind til den samme luder,
8 de lægger sig ved afgudsalteret
på kapper, de har taget i pant.
I afgudstemplerne svælger de i vin,
de har købt for penge, de har taget i bøder.
9 Har I glemt, at jeg udryddede amoritterne foran jer?
De var høje som cedre og stærke som ege.
Jeg rev bladene af dem
og skar rødderne over.
10 Var det ikke mig, som førte jer ud af Egypten
og holdt jer i live de 40 år i ørkenen?
Var det ikke mig, der hjalp jer,
så I kunne indtage amoritternes land?
11 Jeg lod nogle af jeres sønner vokse op som profeter
og andre blev indviet som naziræere.
Er det ikke rigtigt, mit folk, Israel?
9 Vores stamfædre var så misundelige på deres bror Josef, at de solgte ham som slave, og han blev ført til Egypten. Men Gud var med ham 10 og hjalp ham ud af alle hans vanskeligheder, ja, han sørgede for, at selveste Egyptens konge, faraoen, kom til at synes godt om ham. Gud gav Josef en usædvanlig visdom, og faraoen udpegede ham endog til at være landets øverste leder og gav ham ansvaret for alle kongehusets anliggender. 11 Men Egypten og Kana’an blev ramt af hungersnød, og der kom en vanskelig tid, hvor vores forfædre levede på sultegrænsen. 12 Da Jakob hørte, at der var korn at få i Egypten, sendte han sine sønner af sted, for at de kunne gøre de nødvendige indkøb. 13 Det var først, da de kom anden gang, at Josef gav sig til kende for sine brødre. Ved samme lejlighed fik faraoen at vide, at Josef havde sin familie i Kana’an. 14 Josef sendte nu bud efter sin far og alle sine brødre med deres familier, for at de skulle komme til Egypten—det drejede sig om i alt 75 personer.[a] 15 Jakob rejste altså til Egypten, og både han selv og hans sønner blev i Egypten resten af deres liv. 16 Deres jordiske rester blev senere bragt til Sikem og lagt i den grav, som Abraham havde købt for en ret stor sum penge af Hamor-slægten i Sikem.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.