Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds dom over samfundets ledere
82 En sang af Asaf.
Gud kalder lederne sammen,
han anklager sit folks dommere:[a]
2 „Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
3 Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
forsvar de svage og hjælpeløse,
4 red de magtesløse og undertrykte,
fri dem fra onde menneskers magt.
5 I er tåbelige, uvidende og blinde.
Derfor vakler verden i sin grundvold.
6 Jeg har kaldt jer guder,
for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[b]
7 men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
akkurat som andre landes gudløse ledere.”
8 Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
for du har magt over alle folkeslag.
1 Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.[a] 2 Amos begyndte:
„Når Herren råber fra Jerusalem,
når han brøler som en løve fra Zion,
da visner græsset på marken,
og Karmels regnskove tørrer ud.”
Guds dom over Israels nabofolk
3 Herren siger:
„Damaskus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De knuste mit folk i Gilead
som under en tærskeslæde med jernpigge.
4 Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,
ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.
5 Jeg smadrer Damaskus’ byporte,
fjerner dem, der bor på ondskabens slette.[b]
Aramæernes konge nyder livet på tronen,[c]
men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”
Gud har talt!
6 Herren siger:
„Gaza har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sendte en hel befolkning i eksil,
solgte dem som slaver til Edom.
7 Jeg sætter ild til Gazas mure,
ødelægger byens fæstningsværker.
8 Jeg dræber kongen af Ashdod,
og tilintetgør regenten i Ashkalon.
Jeg udrydder Ekrons befolkning,
ja, hver eneste filister skal dræbes.”
Gud Herren har talt!
9 Herren siger:
„Tyrus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De solgte en hel befolkning til Edom,
selv om de havde sluttet fredspagt med dem.
10 Jeg sætter ild til Tyrus’ mure,
nedbrænder byens fæstningsværker.”
11 Herren siger:
„Edom har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De angreb deres broderfolk
og lod hånt om al barmhjertighed.
De rev og flåede uden ophør,
der var ingen ende på deres vrede.
12 Jeg sætter ild til Teman,
nedbrænder Botzras fæstningsværker.”
13 Herren siger:
„Ammon har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
Under et erobringstogt i Gilead
skar de maven op på gravide kvinder.
14 Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,
nedbrænder deres fæstningsværker.
Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,
kampen vil rase som en ødelæggende orkan.
15 Ammons konge bliver sendt i eksil,
og landets ledere bliver alle ført bort.”
Gud har talt!
2 Herren siger:
„Moab har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De hånede Edoms afdøde konge
ved at brænde hans knogler til kalk.
2 Derfor sætter jeg ild til Moab
nedbrænder Kerijots fæstningsværker.
Moab vil gå til i kampens hede,
vædderhorn og krigshyl viser dets fald.
3 Jeg tilintetgør landets konge
og gør det af med alle dets ledere.”
Gud har talt!
Samspillet mellem tro og handling
14 Hvad får man ud af at have en tro, som man ikke giver udtryk for i handling? Den slags tro giver ikke adgang til det evige liv. 15 Hvis man har venner, der mangler både tøj og mad, 16 og man siger til dem: „Husk nu at tage noget varmt tøj på og sørg for at få noget at spise! Farvel, og Gud velsigne jer!”, uden at man giver dem hverken mad eller tøj, hvad hjælper det så? 17 Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
18 Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den? 19 Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.
20 Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? 21 Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. 22 Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. 23 Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro.[a] Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” 24 Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
25 Selv den prostituerede Rahab er et eksempel på tro, der viste sig i handling. Reddede hun ikke livet på grund af, hvad hun gjorde? Hun nøjedes ikke med kun at „tro”, men hun handlede ved at skjule de israelitiske udsendinge og hjælpe dem med at slippe bort ad en anden vej. 26 Ligesom kroppen dør, når åndedrættet hører op, sådan dør troen, hvis den ikke giver sig udtryk i handling.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.