Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds dom over samfundets ledere
82 En sang af Asaf.
Gud kalder lederne sammen,
han anklager sit folks dommere:[a]
2 „Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
3 Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
forsvar de svage og hjælpeløse,
4 red de magtesløse og undertrykte,
fri dem fra onde menneskers magt.
5 I er tåbelige, uvidende og blinde.
Derfor vakler verden i sin grundvold.
6 Jeg har kaldt jer guder,
for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[b]
7 men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
akkurat som andre landes gudløse ledere.”
8 Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
for du har magt over alle folkeslag.
12 Men I lokkede naziræerne til at drikke vin,
og I forbød profeterne at profetere.
13 Derfor vil jeg knuse jer,
som en vogn læsset med neg knuser, hvad den kører over.
14 Den hurtige når ikke at undslippe,
den stærke har ikke gavn af sine kræfter.
Krigeren kan ikke redde sit liv,
15 bueskytten kan ikke holde stand.
De hurtigste løbere er for langsomme,
rytterne når ikke at slippe væk.
16 Selv de modigste smider den dag deres våben
og flygter i håb om at redde livet.”
Gud har talt!
Straffen over et udvalgt folk
3 Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. 2 Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. 3 Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? 4 Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? 5 Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? 6 Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? 7 Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. 8 Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.
16 Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. 17 Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
18 De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn. 19 Dommen kommer som følge af menneskers egne valg. Da Lyset kom ind i verden, valgte de nemlig mørket frem for lyset. Det gjorde de, fordi deres handlinger var onde. 20 Onde mennesker hader lyset og undgår det. De ønsker ikke, at deres handlinger skal komme frem i lyset. 21 Men de, der følger sandheden, kommer frem i lyset, så det kan ses, at de har handlet efter Guds vilje.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.