Revised Common Lectionary (Complementary)

Den almægtige Konge

24 En sang af David.

¹⁸ „Så sandt jeg lever,” siger Herren, den Almægtige Konge, „en fjende skal rykke frem mod Egypten. Han er frygtindgydende som Tabors bjerg, som Karmel ved havet. ¹⁹ Pak jeres ejendele, egyptere, og gør jer klar til at gå i eksil. Memfis bliver jævnet med jorden og brændt af, så byen bliver en folketom ruin. ²⁰ Egypten er som en smuk kvie, der angribes af en bremse fra nord. ²¹ Hendes berygtede lejesoldater springer for livet som skræmte fedekalve. De giver op og flygter, for det er en katastrofal dag for Egypten, straffens time er kommet. ²² Egypten flygter som en hvæsende slange, når fjendens hær marcherer frem. De kommer som skovhuggere med hævede økser og slår alt ned. ²³ Egyptens folk er som en uigennemtrængelig urskov, men fjenden vil hugge det hele ned, for de er flere end en græshoppesværm, det er umuligt at tælle dem. ²⁴ Egypten bliver ydmyget og underlagt landet mod nord.”

²⁵ Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: „Jeg straffer Amon, Thebens gud, og alle Egyptens andre guder. Jeg nedkæmper Farao og hans embedsmænd samt alle dem, der stolede på ham. ²⁶ Jeg udleverer dem til deres fjender, til kong Nebukadnezar og hans hær. Men senere vil landet rejse sig igen og få fremgang.”

Et løfte om håb for Israels folk

²⁷ Herren fortsatte: „Du skal ikke være bange, min tjener Israel, for jeg vil befri jer fra de fjerne lande, hvor I lever i fangenskab, og føre jer hjem til jeres eget land. Der vil I opleve tryghed og fremgang, så I kan leve uden at skulle frygte de fremmede nationer. ²⁸ Frygt ikke, min tjener Jakob, siger Herren, for jeg er med dig, Jeg vil rasere de nationer, jeg spredte dig iblandt, men jeg vil ikke rasere dig. Jeg straffer dig, men ikke mere end højst nødvendigt.”

⁵ Han, der sad på tronen, sagde: „Se, jeg gør alting nyt!” Og han fortsatte: „Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.” ⁶ Så sagde han til mig: „Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. ⁷ De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. ⁸ Men de, der mangler tillid til og tro på Gud, de afskyelige mennesker og voldsmændene,^[a] de, der lever i seksuel synd, de okkulte og de, der dyrker afguder, og alle løgnerne—deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død.”

Det ny Jerusalem

⁹ En af de syv engle, der havde hældt de syv sidste plager ud over jorden, kom hen til mig og sagde: „Kom! Jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” ¹⁰ Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel. ¹¹ Den var fyldt med Guds herlighed og strålede som en kostbar ædelsten, som en krystalklar diamant. ¹² Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer. ¹³ Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest. ¹⁴ Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.

¹⁵ Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur. ¹⁶ Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier^[b] i hver retning, både længde, bredde og højde. ¹⁷ Derefter målte han muren til at være 144 alen^[c] efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte. ¹⁸ Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der skinnede som krystalglas. ¹⁹ Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd, ²⁰ onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacinth og ametyst. ²¹ De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.

²² Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet. ²³ Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. ²⁴ Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. ²⁵ Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. ²⁶ Folkene skal ære og lovprise byen, ²⁷ og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.