Revised Common Lectionary (Complementary)
Endnu en bøn om beskyttelse
141 En sang af David.
Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
Hør mig, når jeg beder til dig.
2 Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
mine løftede hænder som et aftenoffer.
3 Herre, hjælp mig til at holde min mund
og være varsom med, hvad jeg siger.
4 Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
selv om det nok kan være fristende.
5 En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
6 og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
vil man indse, at jeg havde ret.
7 Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
som sten, der er pløjet op af marken.[a]
8 Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
Du er min hjælp og min tilflugt,
overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
9 Bevar mig fra deres baghold,
fra forbrydernes fælder.
10 Lad dem selv gå i fælden,
og lad mig gå fri.
Guds løfte til eksiljøderne
14 Derpå sagde Herren til mig: 15 „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ 16 Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. 17 Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. 18 Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. 19 Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, 20 så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 21 Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”
22 Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. 23 Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.
24 Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, 25 og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.
25 Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[a] Vi er jo lemmer på det samme legeme. 26 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[b] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, 27 og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. 28 De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. 29 Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. 30 Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.
31 Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. 32 Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.
Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje
5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 2 Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.