Revised Common Lectionary (Complementary)
Lovsang til Gud for hans frelse
98 Syng en ny sang for Herren
om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
ved sin egen guddommelige kraft.
2 Han har vist sin magt til at frelse,
alle folkeslag har set hans retfærdige dom.
3 Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
4 Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
råb af fryd og syng af glæde.
5 Syng for Herren til harpeklang,
lad lovsangen lyde til strengespil,
6 til trompeter og vædderhornets lyd,
en vældig symfoni til Herren, vor konge.
7 Lad havet med alt dets liv stemme i,
sammen med jorden og alle dens folk.
8 Lad floderne juble og klappe i hænderne,
bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
9 for han kommer og dømmer jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle folkeslag får en fair behandling.
Herrens herlighed forlader templet
10 Derefter så jeg i mit syn noget, der lignede en trone af safir, som stod på den lysende hvælving over kerubernes hoveder. 2 Jeg hørte Herren sige til manden, der var klædt i linned: „Gå ind mellem hjulene under keruberne og tag en håndfuld af de glødende kul og strø dem ud over byen.”
3 Da manden fik besked på at gå hen til keruberne, stod de ved templets sydside, og den strålende sky af Herrens herlighed fyldte den indre forgård. 4 Herrens stråleglans havde løftet sig fra keruberne og flyttet sig hen over templets indgang, så hele templet fyldtes af skyen, og hele forgården fyldtes af skæret fra Herrens herlighed. 5 Lyden af kerubernes vingeslag kunne høres helt ud i den ydre forgård, og det lød, som når Gud, den Almægtige, taler.
6 Da Herren befalede manden at gå ind mellem hjulene under keruberne og tage en håndfuld glødende kul, gik han hen og stillede sig ved et af hjulene. 7 Derefter rakte en af keruberne hånden ud, tog nogle af de glødende kul fra ilden og gav dem til ham. Han tog imod kullene og gik tilbage, hvor han kom fra.
8 Under kerubernes vinger var der nemlig noget, der lignede menneskehænder. 9 Under hver af de fire keruber var der et hjul, der funklede som ædelsten. 10 Alle hjulene var ens og inden i hvert hjul sad der et andet hjul på tværs. 11 Keruberne og hjulene kunne bevæge sig i alle fire retninger uden at vende sig. De fulgte efter den ledende kerub uden at vende sig. 12 Kerubernes krop, ryg, hænder og vinger var fulde af øjne, og det samme gjaldt hjulene. 13 Jeg hørte, at hjulene blev kaldt „hvirvelhjul”.
14 Hver af keruberne havde fire ansigter: et kerubansigt, et menneskeansigt, et løveansigt og et ørneansigt.
15 Derpå bevægede de sig op i luften. De var ligesom de levende væsener, jeg tidligere havde set ved Kebarfloden. 16 Når keruberne flyttede sig, gjorde hjulene det også. Når keruberne hævede sig i vejret, fulgte hjulene med dem og blev hos dem, mens de fløj. 17 Hvor som helst de bevægede sig hen, fulgte hjulene med, for deres ånd var i hjulene.
18 Derefter flyttede Herrens herlighed sig fra templets indgang til tronen over keruberne, 19 og jeg så keruberne sprede vingerne ud og løfte sig fra jorden sammen med hjulene. De fløj væk fra templet, men gjorde ophold ved den østlige port, og Israels Guds herlighed hvilede hele tiden over dem.
Om Guds riges komme
20 En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”
„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. 21 „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler(A)
22 Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. 23 Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.
24 Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. 25 Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.[a]
26 Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. 27 Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. 28 Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, 29 lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. 30 Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.
31 Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. 32 Husk på, hvad der skete med Lots hustru! 33 De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.
34 Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 35 To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”[b]
37 „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.
„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”[c] var Jesu svar.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.