Revised Common Lectionary (Complementary)
Lovsang til Gud for hans frelse
98 Syng en ny sang for Herren
om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
ved sin egen guddommelige kraft.
2 Han har vist sin magt til at frelse,
alle folkeslag har set hans retfærdige dom.
3 Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
4 Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
råb af fryd og syng af glæde.
5 Syng for Herren til harpeklang,
lad lovsangen lyde til strengespil,
6 til trompeter og vædderhornets lyd,
en vældig symfoni til Herren, vor konge.
7 Lad havet med alt dets liv stemme i,
sammen med jorden og alle dens folk.
8 Lad floderne juble og klappe i hænderne,
bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
9 for han kommer og dømmer jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle folkeslag får en fair behandling.
Gibeonitternes hævn
21 Mens David var konge, blev landet ramt af en hungersnød, der varede i tre år. David søgte derfor råd hos Herren, som svarede: „Hungersnøden skyldes den synd, som Saul og hans familie begik ved at slå nogle gibeonitter ihjel på trods af, at Israelitterne havde lovet at lade dem være i fred.” 2 (Gibeonitterne var et folk, som ikke tilhørte Israel. De var efterkommere af amoritterne, men israelitterne havde med en højtidelig ed sluttet fredspagt med dem. Ikke desto mindre havde Saul i sin iver efter at styrke sit eget herredømme forsøgt at udrydde dem.)
Da David hørte Herrens svar, sendte han bud efter gibeonitternes ledere 3 og spurgte dem: „Hvad kan jeg gøre for jer, så vi bliver skylden kvit, og I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?”
4 „Vores mellemværende med Saul er ikke noget, hans slægt kan betale sig fra,” svarede de. „Og vi har ikke lov at hævne os på Israels folk.”
„Hvad ønsker I da?” spurgte David. „Sig frem, så jeg kan opfylde jeres ønske.”
5-6 „Lad syv af Sauls efterkommere blive udleveret til os, for han gjorde, hvad han kunne for at udrydde os fra Israels land. Som straf vil vi slå disse syv ihjel og hænge dem op ved Herrens offerhøj i Gibea, Sauls egen by.”
„Godt,” svarede David. „Jeg vil opfylde jeres ønske!”
7 David skånede Jonatans søn, Mefiboshet, fordi han havde lovet Jonatan at vise godhed imod hans efterkommere. 8 Men han udleverede Sauls to sønner Armoni og Mefiboshet, hvis mor var Ritzpa, datter af Ajja, og de fem sønner, som Sauls datter Merab[a] havde fået sammen med Adriel (en søn af Barzillaj fra Mehola). 9 Gibeonitterne dræbte så de syv mænd og hængte ligene til skue på offerhøjen for Herrens ansigt. Henrettelsen fandt sted ved begyndelsen af byghøsten.
10 Den sørgende Ritzpa, som nu havde mistet sine sønner, bredte noget sækkelærred ud på klippetoppen og satte sig der for at holde vagt ved ligene. Hun blev der hele høsttiden, indtil regntiden begyndte, fordi hun ville beskytte ligene mod gribbene om dagen og mod rovdyrene om natten.
11 Da det kom David for øre, hvordan hun på den måde viste sin sorg og sin respekt for de døde, 12 tog han af sted til Jabesh i Gilead for at få udleveret Sauls og Jonatans knogler. Byens indbyggere havde i sin tid fjernet ligene fra torvet i Bet-Shan, hvor filistrene havde hængt dem op, efter at Saul og Jonatan begge var faldet i slaget på Gilboahøjen. 13 David fik nu bragt de jordiske rester af både Saul, Jonatan og de syv mænd fra Gibea 14 til Zela i Benjamins land, og dér blev de alle begravet på det sted, hvor Sauls far, Kish, lå begravet. Alt dette blev udført på kongens befaling. Derefter forbarmede Gud sig over landet, og hungersnøden endte.
Når Jesus kommer igen, vil han straffe de vantro og belønne de troende
3 Vi har god grund til altid at takke Gud for jer, kære venner, fordi jeres tro på ham og jeres kærlighed til hinanden bliver ved at vokse. Og det gælder hver eneste af jer. 4 Derfor er vi stolte af jer og fortæller med glæde de andre menigheder om jeres udholdenhed og tro midt i alle de forfølgelser og prøvelser, I skal igennem. 5 Jeres tro og udholdenhed viser, at det er helt retfærdigt, når Gud til sin tid vil regne jer for værdige til at få del i hans rige. I må lide nu, fordi I hører Guds rige til, 6 men Gud vil straffe dem, der forfølger jer. Også på det punkt er hans dom retfærdig. 7 I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer fra Himlen med sine mægtige engle. 8 Med flammende ild vil han udføre den retfærdige dom over alle, der ikke vil anerkende Gud eller adlyde budskabet om Jesus, vores Herre. 9 Den slags mennesker må betale prisen for deres ulydighed, nemlig evig undergang og adskillelse fra Herren. De får aldrig del i hans herlighed og magt. 10 Men den dag Jesus kommer, vil han blive hyldet og beundret af alle dem, der hører ham til og tror på ham. Og dem hører I med til, fordi I troede på det vidnesbyrd om Gud, som vi bragte jer.
11 Det er med tanke på den kommende herlighed, at vi altid beder for jer. Vi beder om, at Gud vil hjælpe jer til at ære ham ved at leve sådan, som han har kaldet jer til. Vi beder om, at han ved sin kraft vil hjælpe jer til at gøre det gode og handle i tro. 12 På den måde vil I bringe ære til Jesus, vores Herre, og han vil bringe ære til jer. Det sker ved, at I oplever nåden fra Gud og Herren Jesus Kristus i jeres liv.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.