Revised Common Lectionary (Complementary)
Bøn om hjælp
123 En valfartssang.
Jeg løfter mit blik til dig, Herre,
du, som troner i Himlen.
2 Som slaven iagttager,
hvad hans herre gør,
som slavepigens øjne følger,
hvad hendes frue foretager sig,
sådan er vores blik vendt mod dig, Gud,
for vi ser frem til din nådige indgriben.
3 Hjælp os, Herre, vær barmhjertig imod os!
Vi har fået nok af folks foragt,
4 vi er trætte af de stoltes spot,
af de hovmodiges hån.
Bildads tredje tale til Job
25 Hertil svarede Bildad:
2 „Gud har al magt og autoritet.
I himlen hersker der fred.
3 Hvem kan tælle himlens hære?
Hvem står udenfor hans rækkevidde?
4 Hvordan kan nogen hævde sin uskyld overfor Gud?
Hvordan kan et menneske påstå at være uden synd?
5 Selv månen er ikke pletfri,
og stjernerne er ikke uden fejl.
6 Hvad så med et ubetydeligt menneske som dig?
Hvordan kan du hævde at være uden skyld?”
Jobs niende tale: Et svar til Bildad
26 Job svarede på følgende måde:
2 „Hvor har du været til megen hjælp,
trøstet og støttet mig arme stakkel!
3 Du har virkelig åbenbaret din store visdom
og forklaret det hele for den tåbe, jeg er!
4 Hvordan har du fået din vældige visdom?
Hvorfra kommer alle de kloge ord?
5 De dødes ånder skælver af frygt
i deres opholdssted under havet.
6 Dødsriget ligger åbent for Gud,
intet dernede er skjult for ham.
7 Gud udspændte himmelbuen over horisonten,
hængte jordkloden op i det tomme rum.
8 Vandet binder han i de mørke skyer,
de bryder ikke sammen under vægten.
9 Han skjuler fuldmånen bag sine skyer,
breder et slør ud over den.
10 Han markerer horisonten, hvor havet ender,
og stedet, hvor dagen bryder frem af natten.
11 Himlens søjler ryster og bæver,
de vakler, når han viser sin vrede.
12 Med sin magt bragte han havet til ro,
da han i sin visdom knuste Rahab.[a]
13 Ved et pust fra ham klarede himlen op,
han gennemborede den flygtende slange.
14 Det er kun små eksempler på hans styrke,
et svagt ekko af hans almagt,
for hvem kan fatte hans fulde styrke?”
Sønnens fuldmagt til at give evigt liv eller dømme de onde
19 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også. 20 For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør. Og han vil vise ham endnu større undere end den mands helbredelse, og I vil komme til at undre jer. 21 Ligesom Faderen opvækker mennesker fra de døde og giver dem nyt liv, sådan giver også Sønnen nyt liv til hvem, han vil. 22 Faderen vil ikke selv dømme nogen, men han har overgivet al domsafsigelse til Sønnen, 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Hvis de ikke ærer Sønnen, som Faderen har sendt, ærer de heller ikke Faderen.
24 Det siger jeg jer: De, der tager imod mit budskab og tror på Gud, som sendte mig, de har det evige liv og bliver ikke stillet for domstolen. De er allerede blevet overflyttet fra døden til livet.
25 Det siger jeg jer: Den tid kommer—ja, den er her allerede—da de døde skal høre Guds Søns røst og leve. 26 Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv. 27 Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen.[a]
28-29 I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.