Revised Common Lectionary (Complementary)
Endnu en bøn om beskyttelse
141 En sang af David.
Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
Hør mig, når jeg beder til dig.
2 Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
mine løftede hænder som et aftenoffer.
3 Herre, hjælp mig til at holde min mund
og være varsom med, hvad jeg siger.
4 Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
selv om det nok kan være fristende.
5 En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
6 og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
vil man indse, at jeg havde ret.
7 Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
som sten, der er pløjet op af marken.[a]
8 Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
Du er min hjælp og min tilflugt,
overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
9 Bevar mig fra deres baghold,
fra forbrydernes fælder.
10 Lad dem selv gå i fælden,
og lad mig gå fri.
21 Herren fortsatte: „Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.
22 Fra den dag og i al fremtid vil Israels folk erkende, at jeg er Herren, deres Gud, 23 og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem. 24 De fik den straf, de havde fortjent på grund af alle deres synder.
25 Men nu vil jeg genoprette mit folk, siger Gud Herren. Jeg forbarmer mig over Israels folk for mit navns æres skyld. 26 Da skal de få lov til at bo trygt og fredeligt i deres eget land uden at frygte for at blive jaget bort, og de skal med skam mindes deres tidligere oprør og utroskab overfor mig. 27 Når jeg fører dem hjem fra fjendeland og på den måde demonstrerer min hellighed over for verden, 28 vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud, som sendte dem i landflygtighed, og som førte dem hjem igen til deres land uden at glemme en eneste af dem. 29 Jeg vil aldrig igen vende ryggen til mit folk, når jeg først har udgydt min Ånd over dem, siger Gud Herren.”
Ezekiels syn af et nyt tempel
40 På den tiende dag i den første måned i det 25. år af vores eksil, 14 år efter Jerusalems fald, kom Herrens kraft over mig, og han førte mig i ånden helt til Jerusalem. 2 I mit syn ankom jeg til Israel og blev anbragt på et højt bjerg, hvorfra jeg foran mig[a] så noget, der lignede en by. 3 Jeg fik øje på en mand, der lyste som skinnende bronze. Han stod ved den østlige port i muren omkring tempelpladsen, og i hånden holdt han en målesnor og en målestok. 4 „Du menneske,” sagde han til mig. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg viser dig. Du er blevet ført hertil, for at jeg kan vise dig mange ting. Bagefter skal du fortælle det hele til Israels folk.”
Begræns din egen frihed for næstens skyld
23 „Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. 24 Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.
25 Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød, 26 for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”[a] 27 Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra. 28 Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn. 29 Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons.
„Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende. 30 „Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”
31 Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. 32 Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed. 33 Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.
11 Følg mit eksempel, sådan som jeg følger Kristi eksempel.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.