Revised Common Lectionary (Complementary)

²¹ Men du, o Herre, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld! ²² Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig; ²³ som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud; ²⁴ af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve; ²⁵ til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de ²⁶ Hjælp mig, Herre min Gud, frels mig efter din Miskundhed, ²⁷ så de sander, det var din Hånd, dig, Herre, som gjorde det! ²⁸ Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; ²⁹ lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe! ³⁰ Med min Mund vil jeg højlig takke Herren, prise ham midt i Mængden; ³¹ thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

³³ Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge. ³⁴ Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt, ³⁵ og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt. ³⁶ Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre Herren. ³⁷ Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem. ³⁸ Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er Herren.

³⁹ Men I, Israels Hus! Så siger den Herre Herren: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder. ⁴⁰ Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre Herren, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige. ⁴¹ Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne. ⁴² Og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre. ⁴³ Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede. ⁴⁴ Og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre Herren.

⁶ Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen. ⁷ Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vilde helbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for. ⁸ Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hånd: "Rejs dig og stå frem her i Midten!" Og han rejste sig og stod frem. ⁹ Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?" ¹⁰ Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Hånd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden. ¹¹ Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.