Revised Common Lectionary (Complementary)

82 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom ² "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela. ³ Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri; ⁴ red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd! ⁵ Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. ⁶ Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner; ⁷ dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" ⁸ Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!

6 Efter at Herren Ark havde været i Filisternes Land syv Måneder, ² lod Filisterne Præsterne og Sandsigerne kalde og sagde: "Hvad skal vi gøre med Herrens Ark? Lad os få at vide, hvorledes vi skal bære os ad, når vi sender den hen, hvor den har hjemme!" ³ De svarede: "Når I sender Israels Guds Ark tilbage, må I ikke sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med tilbage; så bliver I raske og skal få at vide, hvorfor hans Hånd ikke vil vige fra eder!" ⁴ De spurgte da: "Hvilken Sonegave skal vi give den med tilbage?" Og de sagde: "Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet på Filisterfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt eder og eders Fyrster; ⁵ I skal eftergøre eders Bylder og Musene, som hærger eders Land, og således give Israels Gud Æren; måske vil han da tage sin Hånd bort fra eder, eders Gud og eders Land. ⁶ Hvorfor vil I forhærde eders Hjerte, som Ægypterne og Farao forhærdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, måtte de da ikke lade dem rejse, så de kunde drage af Sted? ⁷ Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende Køer, som ikke har båret Åg, spænd Køerne for Vognen og tag Kalvene fra dem og driv dem hjem; ⁸ tag så Herrens Ark og sæt den på Vognen, læg de Guldting, I giver den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den så af Sted. ⁹ Læg siden Mærke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til, thi så er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat Fald ved vi, at det ikke var hans Hånd, som ramte os, men at det var en Hændelse!"

¹⁰ Mændene gjorde da således; de tog to diegivende Køer og spændte dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden. ¹¹ Derpå satte de Herrens Ark på Vognen tillige med Skrinet med Guldmusene og Bylderne. ¹² Men Køerne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under ustandselig Brølen fulgte de stadig den samme Vej uden at bøje af til højre eller venstre, og Filisterfyrsterne fulgte med dem til Bet-Sjemesj's Landemærke. ¹³ Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at høste Hvede i Dalen, så op og fik Øje på Arken, løb de den glade i Møde; ¹⁴ og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Mark, standsede den. Der lå en stor Sten; de huggede da Træet af Vognen i Stykker og ofrede Køerne som Brændoffer til Herren. ¹⁵ Og Leviterne løftede Herrens Ark ned tillige med Skrinet med Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den på den store Sten, og Mændene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Brændofre og ofrede Slagtofre til Herren. ¹⁶ Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufortøvet tilbage til Ekron.

¹⁵ Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) ¹⁶ da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene; ¹⁷ den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; ¹⁸ og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! ¹⁹ Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! ²⁰ Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat; ²¹ thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. ²² Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. ²³ Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. ²⁴ Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. ²⁵ Se, jeg har sagt eder det forud. ²⁶ Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! ²⁷ Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.