Revised Common Lectionary (Complementary)

16 Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! ² Jeg siger til Herren: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig. ³ De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til." ⁴ Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. ⁵ Herren er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd. ⁶ Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. ⁷ Jeg vil prise Herren, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

⁸ Jeg har altid Herren for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. ⁹ Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. ¹⁰ Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. ¹¹ Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

¹⁵ Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe. ¹⁶ De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham; ¹⁷ de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede. ¹⁸ Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

¹⁹ Da Herren så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn ²⁰ og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab; ²¹ de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer. ²² Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. ²³ Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem. ²⁴ De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem. ²⁵ Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

²⁶ Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud, ²⁷ men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette.

³⁹ Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd. ⁴⁰ Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig, ⁴¹ jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd. ⁴² Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

⁴³ I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

²¹ Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen, ²² idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

²³ Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig; ²⁴ thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. ²⁵ Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv? ²⁶ Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed. ²⁷ Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."