Book of Common Prayer
Guds løfte til David
89 En visdomssang af ezraitten Etan.
2 Herre, jeg vil altid synge om din nåde,
tale om din trofasthed fra slægt til slægt.
3 Din nåde forandres aldrig,
din trofasthed kan umuligt høre op.
4 „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte,
højtideligt lovet min tjener David,
5 at jeg altid vil tage vare på hans slægt
og bygge ham en evig trone.”
6 Englene lovpriser dine undere, Herre,
himmelske skarer synger om din trofasthed.
7 Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?
Hvem af englene kan måle sig med ham?
8 Den himmelske forsamling skælver foran dig,
alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.
9 Hvem er som du, almægtige Gud?
Altid er du omgivet af din trofasthed.
10 Du hersker over det oprørte hav,
du befaler over de brusende bølger.
11 Du knuste Rahab, det stolte uhyre,
du fejede dine fjender langt væk.
12 Himlen er din, jorden tilhører dig,
du skabte dem med alt, hvad de rummer.
13 Du skabte både nord og syd.
Tabor og Hermon priser dig med glæde.
14 Din arm er umådelig stærk,
din højre hånd kan besejre alt.
15 Din trone er bygget på retfærdighed,
du kendetegnes ved nåde og sandhed.
16 Lykkelige er de, som lovsynger dig,
de lever i lyset af dit nærvær.
17 De glæder sig over dig dagen lang,
soler sig i din godhed.
18 Du er grunden til deres styrke,
vi sejrer på grund af din nåde og accept.
19 Vor konge[a] er indsat af Herren,
Israels almægtige Gud udvalgte ham.
20 Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
21 Jeg udtog David som min tjener,
salvede ham med olie til konge.
22 Min hånd skal altid støtte ham,
min arm give ham styrke.
23 Hans fjender kan ikke få ram på ham,
de onde kan ikke overmande ham.
24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
jeg tilintetgør dem, der hader ham.
25 Min trofaste kærlighed følger ham altid,
han får styrke ved at stole på mig.
26 Jeg giver ham magt over havet,
han skal herske over floderne.
27 Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’
og ‚Redningsmand’.
28 Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn,
den mægtigste konge på jorden.
29 Jeg vil være ham tro for evigt,
min pagt med ham står fast.
30 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe himlen er til.
31 Men hvis hans børn svigter mig
og ikke adlyder mine bud,
32 hvis de bryder mine love
og ikke gør, som jeg siger,
33 så må jeg straffe dem for deres oprør,
drage dem til ansvar for deres ulydighed.
34 Men jeg vil altid være ham tro
og holde fast ved mit løfte.
35 Jeg bryder ikke min pagt,
og svigter ikke mit ord.
36 Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte,
og jeg kan ikke lyve overfor David.
37 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe solen står op,
38 så længe månen er til,
så længe himlen består.”
Bøn om national befrielse
39 Men nu har du forkastet din udvalgte konge,
du har udøst din vrede over mig.
40 Du har svigtet pagten med din tjener,
du har kastet min kongekrone i støvet.
41 Du har nedbrudt vore forsvarsmure,
lagt vore fæstninger i ruiner.
42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer os,
vi er til spot for vore naboer.
43 Du har givet vore fjender sejren,
og gjort vore modstandere glade.
44 Min hær er slået tilbage,
du hjalp mig ikke mod fjenden.
45 Du har gjort ende på min herlighed,
væltet min trone omkuld.
46 Du gjorde mig gammel før tiden,
jeg blev til skamme for øjnene af alle.
47 Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte?
Hvor længe vil du skjule dig for os?
Hvor længe vil din vrede brænde som ild?
48 Husk på, at mit liv er kort.
Hvorfor skal mennesker være så magtesløse?
49 Kan man leve evigt og aldrig dø?
Kan man undslippe dødsrigets magt?
50 Herre, hvor er din trofasthed blevet af?
Hvor er den godhed, du lovede David?
51 Herre, se, hvordan din tjener foragtes,
hvordan jeg må udholde folkenes hån.
52 Dine fjender ler ad mig, Herre,
de puster mig i nakken med deres hån.
53 Lovet være Herren for evigt.
Amen, amen.
Nybyggerne i Israel
24 Assyriens konge sørgede for at forflytte store menneskemængder fra byerne Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim til Samarias byer, så de kunne befolke landet i stedet for israelitterne. Således overtog assyrerne Samaria og de andre byer i Israel og bosatte sig der. 25 Men fordi nybyggerne ikke fra begyndelsen tilbad Herren, sendte Herren løver iblandt dem, så mange af dem blev dræbt.
26 Da skyndte de sig at sende følgende budskab til den assyriske konge: „Vi nybyggere her i Israel kender ikke landets Gud, og nu har han sendt løver iblandt os, som dræber os, fordi vi ikke tilbeder ham.”
27 Assyrerkongen gav derefter ordre til, at en af de bortførte præster skulle vende tilbage til Israel og lære nybyggerne at dyrke Israels Gud. 28 Da rejste en præst, som oprindelig var kommet fra Samaria, tilbage til Israel og bosatte sig i Betel med det formål at forklare, hvordan man tilbeder Herren.
29 Men nybyggerne opgav ikke af den grund deres afgudsdyrkelse. Hver koloni lavede billeder af deres egne guder og opstillede dem på de offersteder, som allerede fandtes i landet. 30 Folk fra Babylon dyrkede deres gud Sukkot-Benot, folk fra Kuta dyrkede Nergal, folk fra Hamat dyrkede Ashima, 31 guderne Nibhaz og Tartak blev dyrket af avvijitterne, og folk fra Sefarvajim brændte endog deres børn som et udtryk for deres ærefrygt for guderne Adrammelek og Anammelek.
32 Samtidig ofrede de til Herren, Israels Gud. De udnævnte deres egne præster, som skulle ofre til Herren ved de offersteder, der var indrettet på bakketoppene. 33 Men de holdt fast ved deres nationale og religiøse skikke, som de havde taget med sig hjemmefra. 34 Sådan er det den dag i dag. De tilbeder ikke Herren af hjertet eller adlyder de love, han gav til Jakobs efterkommere, den Jakob hvis navn blev ændret til Israel. 35-36 For det var med Jakobs efterkommere Herren oprettede sin pagt, da han befalede dem aldrig at tilbede eller ofre til nogen afguder. De måtte kun tilbede Herren, der havde ført dem ud af Egypten med vældig kraft og store mirakler. 37 Jakobs efterkommere skulle adlyde alle Guds love og aldrig tilbede fremmede guder. 38 Gud havde sagt: „Glem aldrig den pagt, jeg her har oprettet med jer, så I dyrker andre guder. 39 Tilbed Herren alene. Han alene kan frelse jer fra jeres fjender.”
40 Men Israel ville ikke høre efter. De blev ved med at ofre til afguderne. 41 Nybyggerne fra Babylon ofrede til Israels Gud samtidig med, at de ofrede til deres egne guder. Og sådan er det fortsat helt frem til i dag.
25 Med hensyn til de unge, som endnu aldrig har været gift, har jeg ingen særlig befaling fra Herren. Men jeg fortæller jer min mening som en person, man kan fæste lid til på grund af Herrens barmhjertige indgriben i mit liv. 26 I den trængselstid, som vi befinder os i, mener jeg, at det er en fordel at forblive ugift. 27 Hvis du er bundet i et ægteskab, skal du ikke opløse det. Hvis du ikke er bundet, så lad være med at gifte dig. 28 Men hvis en ung mand alligevel beslutter at gifte sig, er der ikke noget forkert i det, og hvis en ung pige gifter sig i en tid som denne, så har hun ikke gjort noget forkert. Men hvis I gør det, vil I få nogle problemer, som jeg kunne ønske, at I blev skånet for. 29-31 Det siger jeg jer, venner: Verden i sin nuværende form er tæt ved at have nået sin afslutning. Der er ikke lang tid tilbage. Derfor gør det fra nu af ikke den store forskel, om man er gift eller ugift, om man sørger eller er glad, om man har penge at købe for eller ej, og om man udnytter det, verden har at byde på, eller ej.
Om ikke at bekymre sig(A)
25 Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? 26 Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? 27 Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?
28 Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. 29 Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 30 Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. 31 Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. 32 Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. 33 Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. 34 Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.