Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 27

Tillid til Herren

27 En sang af David.

Herren er mit lys og min redning,
    så hvem har jeg grund til at frygte?
Herren beskytter mit liv,
    hvad har jeg så at være bange for?
Når mine fjender angriber mig og vil mig til livs,
    så snubler de alle og falder.
Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange.
    Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg.
Jeg har bedt Herren om én ting,
    og det er mit højeste ønske:
at få lov at leve i hans nærhed livet igennem,
    at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.
Herren beskytter mig,
    når der er fare på færde.
Han skjuler mig i sit telt,
    sætter mig højt på en klippe.
Dér kan jeg være i fred,
    for fjenden kan ikke nå mig.
Dér vil jeg bringe ofre til Herren
    og lovprise ham af hele mit hjerte.

Herre, hør min bøn!
    Vær mig nådig og svar mig.
Mit hjerte byder mig at søge dig,
    og derfor kommer jeg til dig.[a]
Vend mig ikke ryggen, Herre.
    Vis ikke din tjener bort i vrede.
Du er min redning, svigt mig ikke nu!
    Lad mig ikke i stikken, min frelses Gud!
10 Selv hvis min far og mor forlod mig,
    ville du altid blive hos mig, Herre.
11 Vis mig den vej, jeg bør følge,
    led mig på ærlighedens sti.
Mine fjender venter på, at jeg falder.
12     Lad mig ikke falde i hænderne på dem!
De anklager mig for ting, jeg ikke har gjort,
    og de er altid ude på vold.
13 Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig,
    så jeg oplever hans godhed hele mit liv.
14 Regn med Herren og hold ud!
    Stol på ham og tab ikke modet!

1 Mosebog 14:17-24

Melkizedek velsigner Abram

17 Da Abram vendte tilbage efter sejren over Kedorlaomer og de andre konger, kom Sodomas konge ham i møde i Shavedalen—også kaldet Kongedalen. 18 Også Melkizedek, Jerusalems konge, som var den højeste Guds præst, kom ham i møde. Han havde brød og vin med. 19-20 Han velsignede Abram med følgende ord: „Lovet være den højeste Gud, han, som er himlens og jordens skaber, han, som gav dig sejr over dine fjender. Må den højeste Guds velsignelse hvile over dig, Abram.” Så gav Abram ham en tiendedel af alt krigsbyttet.

21 Sodomas konge sagde til Abram: „Giv mig bare mine tilfangetagne folk tilbage. Krigsbyttet må du beholde.”

22 Men Abram svarede: „Jeg sværger ved Herren, den højeste Gud, himlens og jordens Skaber, 23 at jeg ikke vil tage noget, som tilhører dig, ikke så meget som en tråd eller en sandalrem! Du skal ikke senere kunne sige, at du gjorde Abram rig. 24 Men lad mine unge mænd få betaling for deres arbejde, og giv mine allierede, Aner, Eshkol og Mamre, deres del af krigsbyttet.”

Filipperne 3:17-20

17 Følg mit eksempel, kære venner, og læg mærke til dem, der lever med os som forbillede. 18 Mange gange har jeg sagt det, og jeg siger det igen med tårer i øjnene: Der er mange, som har taget afstand fra budskabet om Kristi forsoningsdød på korset. 19 De går deres undergang i møde. De lever for at tilfredsstille deres lyster, sætter en ære i det, de burde skamme sig over, og er kun optaget af jordiske ting. 20 Men vores fokus og hjemsted er i Himlen, hvorfra vi med længsel venter på, at vores Frelser, Jesus Kristus, skal vende tilbage.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.