Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Høstofre og tiende
26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, 2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ 4 Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. 5 Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. 6 Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, 7 men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. 8 Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde 9 og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. 10 Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. 11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.
I Herrens varetægt
91 De, der søger hjælp hos den Højeste,
bliver beskyttet af den almægtige Gud.
2 Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt,
jeg stoler trygt på dig, min Gud.”
9 Når du søger tilflugt hos Herren,
og beder den Almægtige beskytte dig,
10 skal du ikke rammes af noget ondt,
ingen ulykke skal ødelægge dit hjem.
11 For han befaler sine engle at passe på dig,
de skal vogte dig, hvor du end går.
12 De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
13 Du kan overvinde både løver og slanger
og sætte din fod på dem som sejrherre.
14 Herren siger: „Jeg redder dem, der elsker mig,
beskytter dem, der har tillid til mig.
15 Når de kalder, vil jeg svare.
Jeg hjælper dem, når de har problemer,
redder dem og giver dem oprejsning.
16 Jeg velsigner dem med et langt liv,
de skal opleve, at jeg frelser dem.”
8 Skriften siger nemlig også: „Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.”[a] Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder. 9 Hvis du ærligt kan sige: „Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. 10 Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.
11 Skriften siger også: „De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”[b] 12 I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. 13 Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”[c]
Fristelsen i ørkenen(A)
4 Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligåndens kraft, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse, 2 mens han i 40 dage blev fristet af Djævelen. I den tid spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten. 3 Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?”
4 Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene!’[a]”
5 Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande. 6 Så sagde han: „Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser, for den magt er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil. 7 Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.”
8 Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’[b]”
9 Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! 10 Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. 11 De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[c]”
12 Jesus svarede: „Der er sagt: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’[d]”
13 Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.