Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Rodskuddet fra Isajs stub

11 Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ. ² Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. ³ Han lever og ånder for at gøre Herrens vilje. Han bedømmer aldrig en sag blot på grundlag af, hvad han ser og hører. ⁴ Han forsvarer fattiges rettigheder og dømmer de svage retfærdigt. Han sætter voldsmænd til vægs med et visdomsord, tilintetgør de onde med et åndepust. ⁵ Han bærer ret adfærd som bælte om sit liv, klæder sig i trofasthed og sandhed.

⁶ Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. ⁷ Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. ⁸ Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. ⁹ Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for alverden skal fyldes af en dyb forståelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene.

²⁰ og Herren sagde til Moses og Aron: ²¹ „Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”

²² Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. „Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, „er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”

²³ Da svarede Herren: ²⁴ „Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”

²⁵ Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham. ²⁶ „Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. „I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”

²⁷ Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.

²⁸ Da sagde Moses til folket: „Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig. ²⁹ Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig, ³⁰ men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”

³¹ Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem ³² og åbnede sig som et vældigt gab, og gabet opslugte de oprørske mænd, deres familier og deres ejendele, ³³ så de røg lige lukt ned i dødsriget. Jordens gab lukkede sig over dem, og dermed var de udryddet af folket. ³⁴ Men israelitterne flygtede skrækslagne ved lyden af deres skrig. De var bange for at lide samme skæbne.

³⁵ I det samme fór der ild ud fra Herren og opbrændte de 250 mænd, der stod med deres røgelsesofre.

²³ De aftalte et tidspunkt for et møde, og på den fastsatte dag kom et større antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og søgte ud fra Toraen og de profetiske bøger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.

²⁴ Nogle lod sig overbevise af Paulus’ ord, men andre ville ikke tro det. ²⁵ Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: „Helligånden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forfædre:

²⁸ Derfor kan jeg fortælle jer, at når I ikke vil høre, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-jødiske folkeslag—og de vil høre efter!”^[b]

³⁰ De næste to år boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som besøgte ham. ³¹ Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen forsøgte at hindre ham i det.