Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Moses’ bøn
90 En bøn af Guds tjener Moses.
Herre, du er vores tilflugt,
du har hjulpet os fra slægt til slægt.
2 Du var til, før bjergene blev skabt,
du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
og kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,
på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,
og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
og vissent.
7 Vi sygner hen under din fortærende vrede,
vi skælver under din voldsomme harme.
8 Du ser vore skjulte synder,
vore fejl ligger udbredt for dine øjne.
9 Vi mærker din vrede hver dag,
vi ender vores liv med et suk.
10 Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds,
måske nogle kan nå at blive firs.
Selv vore bedste år har nok af problemer,
men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.
11 Hvem kender styrken af din vrede?
Din harme fylder os med ærefrygt.
12 Hjælp os til at huske, at livet er kort,
så vi kan vokse i visdom.
13 Åh, Herre, se i nåde til os!
Hvor længe skal vi lide under din straf?
Vær barmhjertig imod dit eget folk.
14 Mæt os hver morgen med din kærlighed,
så vi oplever glæde dag efter dag.
15 Vi har været ulykkelige i umindelige tider.
Giv os nu lige så mange lykkelige år.
16 Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
17 Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang.
18 David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: „Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig. 19 Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, måtte mennesker forstå, hvad det her betyder.[a] 20 Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig. 21 Du har gjort dette for at stadfæste dit ord, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for din tjener. 22 Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt. 23 Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig. 24 Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.
25-26 Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig. 27 Almægtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med følgende bøn til dig. 28 Almægtige Herre, min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode løfter for fremtiden. 29 Velsign min slægt, så den altid må bestå for dit ansigt. Min Herre og min Gud, det er dit løfte, og når du velsigner min slægt, vil den altid være velsignet!”
12 „Ja, jeg kommer snart,” siger Jesus. „Jeg vil belønne alle i forhold til deres handlinger. 13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og afslutningen.”
14 Velsignede er de, som har gjort deres dragter rene,[a] så de har lov til at spise af frugten fra livets træ og gå ind gennem byens porte. 15 Men de andre hører ikke til i byen: De perverse,[b] de okkulte og de, der lever i seksuel synd, voldsmændene, afgudsdyrkerne, ja alle, der hellere vil leve på en løgn.
16 „Jeg sendte min engel,” sagde Jesus, „for at du skal fortælle det her til menighederne. Jeg er Davids rodskud[c] og efterkommer, den strålende morgenstjerne.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.