Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Guds hjemvendte folk
126 En valfartssang.
Da Herren bragte os hjem til Zion,
var det, som om vi drømte.
2 Vi lo og jublede, vi sang af glæde.
Folkeslagene udbrød: „Herren har gjort et under for sit folk!”
3 Ja, Herren har gjort et under for os,
vi jubler af glæde.
4 Herre, velsign os igen og giv os fremgang,
som regnen fylder de udtørrede floder.
5 De, der såede med gråd,
skal høste med glæde.
6 Grædende spredte de sæden ud,
syngende bringer de høsten i hus.
Løfte om de landflygtiges hjemvenden
40 „Trøst mit folk,” siger jeres Gud. 2 „Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.”
3 Der lyder en stemme i ødemarken: „Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen[a] klar til vores Gud!”
4 Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. 5 Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse.[b] Herren selv har talt!
6 En stemme sagde: „Råb det ud!” „Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. „Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. 7 Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs. 8 Græsset visner, og blomsten falmer,[c] men Guds ord varer til evig tid.
9 Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!”
10 Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. 11 Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.
22 Vi ved, at alt det skabte til stadighed stønner og vrider sig som i veer. 23 Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at få en ny og udødelig krop og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn. 24 Vi fik et fantastisk håb, da vi kom til tro. Man behøver jo ikke at håbe på det, man ser foran sig. 25 Men når vi håber på det, vi endnu ikke har set, så gør vi det med udholdenhed og stor forventning.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.