Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.
12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
det ville være slut med dem for altid.
Gud må straffe sit troløse folk
12 Herre, jeg ved godt, at retten altid er på din side i hvilken som helst sag. Men tillad mig alligevel at stille nogle spørgsmål angående retfærdighed: Hvordan kan det være, at det går de gudløse godt? Hvordan kan de troløse trives og være trygge? 2 Du har sat dem her på jorden, plantet dem som træer. Du lader dem slå rod, trives og bære frugt. De nævner dit navn, men er i virkeligheden ligeglade med dig. 3 Herre, du kender mine inderste tanker og motiver, du ved, at jeg ærer og adlyder dig. Vil du ikke holde dom over de onde, trække af sted med dem som hjælpeløse får, der føres til slagtning? 4 De onde tror ikke på, at du ser, hvad de laver. Græsset visner, dyr og fugle dør på grund af ondskaben i landet. Hvor længe skal det fortsætte?
5 Herren svarede: „Hvis du ikke kan klare at løbe om kap med mennesker, hvordan kan du så løbe om kap med heste? Hvis du giver op i et fredeligt og åbent landskab, hvordan vil du så klare dig mod farerne i Jordandalens krat? 6 Selv din egen familie har slået hånden af dig. De jagter dig med høje råb. Når de taler venligt til dig, skal du ikke tro dem.”
7 Herren fortsatte: „Jeg opgiver Judas folk, som ellers er mit ejendomsfolk, og jeg udleverer dem til deres fjender. 8 Mit folk raser imod mig som en løve i skoven. Derfor er jeg nødt til at vende dem ryggen. 9 Mit ejendomsfolk bliver hyæners bytte, gribbene flokkes om det. Lad fremmede folkeslag kaste sig over det for at få del i byttet. 10 Fremmede hære skal angribe min vingård. De tramper vinstokkene ned og raserer min ejendom. 11 Den bliver en ødemark, som ingen længere bryder sig om. 12 Over ørkenens nøgne høje kommer de fremmede hære myldrende. De hære jeg sender, hærger landet fra ende til anden, og ingen undslipper. 13 Mit folk såede hvede, men høster torne. De sled til ingen nytte og bliver skuffet over den manglende høst, for jeg vil straffe dem.
Tjen hinanden i kærlighed
7 Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. 8 Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[a] 9 Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.