Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Det stolte menneske
10 Hvorfor er du så langt væk, Herre,
når jeg har allermest brug for dig?
2 De gudløse undertrykker frækt de svage,
fanger dem med listige intriger.
3 De praler af deres onde planer,
roser de grådige, men håner Herren.
4 De er stolte og regner ikke med Gud.
De mener, han slet ikke eksisterer.
5 De ser ud til at klare sig godt.
De ænser ikke straffen, der venter dem.
De blæser på deres modstandere.
6 „Intet kan slå os ud,” siger de.
„Vi klarer alle problemer.”
7 De har munden fuld af forbandelser, løgn og trusler,
deres ord skaber altid ødelæggelse.
8 De ligger på lur i mørket og myrder de uskyldige,
de venter altid på et hjælpeløst bytte.
9 Som løver kryber de sammen, klar til spring,
venter på at kaste sig over de svage.
Som jægere fanger de deres ofre i fælden
og slæber dem bort i deres net.
10 De svage overmandes og segner,
falder under de gudløses magt.
11 „Gud opdager det ikke,” siger de onde,
„han vil aldrig få noget at vide.”
12 Grib ind, Herre! Løft din hånd og slå dem ned.
Glem ikke de svage og undertrykte.
13 Skal de onde have lov at håne dig
og sige: „Han vil ikke kræve os til regnskab.”?
14 Herre, du ser hver eneste ond handling.
Du ser det og straffer dem.
De nødstedte regner med dig, Gud,
for du er den, der hjælper de svage.
15 Sæt en stopper for de ondes adfærd,
drag dem til ansvar for alle deres forbrydelser.
16 Herre, du er konge for evigt og altid.
De gudløse skal ikke bo i dit land.
17 Herre, du ved, hvad de undertrykte længes efter.
Du hører deres suk og trøster dem.
18 Du forsvarer de sårbare og svage,
så ingen skal terrorisere dem længere.
16 Derefter sagde Herren til mig: „Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for Judas folk. Lad være med at trygle mig om at benåde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner. 17 Ser du ikke, hvad der foregår i Judas byer og i Jerusalems gader? 18 Børnene samler brænde, fædrene tænder offerild, og mødrene ælter dej og bager kager, som de ofrer til den afgud, de kalder ‚Himlens Dronning’. Og de bringer drikofre til alle deres afguder, som om de er ude på at krænke mig. 19 Men er det mig, de krænker? Nej, det er dem selv, for det er dem, der må tage følgerne og bære skammen. 20 Derfor siger jeg til dig: Jeg vil ikke skåne dette sted. De skal alle få min glødende vrede at mærke, både mennesker og dyr, træer og planter, for den brænder som en ild, der ikke kan slukkes.”
21 Derpå gav Herren mig følgende budskab til Judas folk: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: I kan lige så godt selv spise alle de dyr, I ofrer til mig, for jeg vil ikke have dem. 22 Dengang jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, bad jeg dem ikke om ofre. 23 Jeg bad dem kun om lydighed. Jeg sagde: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. Når I gør, hvad jeg siger, vil det gå jer godt.
24 Men de ville ikke høre efter. De blev stædigt ved med at følge deres egne onde lyster. Derfor gik det tilbage for dem og ikke fremad. 25 Lige fra den dag, jeres forfædre forlod Egypten, og frem til i dag, er jeg blevet ved at sende mine profeter til mit folk igen og igen, 26 men de vil ikke høre på mig. De er et stædigt og oprørsk folk, endnu værre end deres tidligste forfædre.”
Budskabet til menigheden i Filadelfia
7 Skriv til menigheden i Filadelfia: Dette budskab kommer fra den Sande og Hellige, ham, som har Davids nøgle. Når han lukker op, kan ingen lukke i, og når han lukker i, kan ingen lukke op.
8 Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg har lukket en dør op foran dig, som ingen kan lukke i. For selvom du ikke er særlig stærk, har du holdt fast ved mit ord, og du har ikke fornægtet din tro på mig. 9 Jeg vil give dig nogle af dem fra Satans forsamling, dem, der siger om sig selv, at de er de sande jøder. Men de lyver, for det er de ikke. De vil komme til at kaste sig ned for dine fødder i ærefrygt, og de vil forstå, at jeg har vist dig min kærlighed. 10 Fordi du har holdt fast ved mit budskab om at holde ud, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den tid med prøvelser, som skal komme over hele jorden for at sætte alle dem, der bor på jorden, på prøve. 11 Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans.
12 De, der sejrer, vil jeg gøre til søjler i min Guds helligdom,[a] og de skal altid forblive hos Gud. Jeg vedkender mig dem ved at skrive min Guds navn på dem og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himlen fra min Gud. Mit eget nye navn vil jeg også skrive på dem.
13 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.