M’Cheyne Bible Reading Plan
24 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på. 3 I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for Herrens Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; 4 på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for Herrens Åsyn, så de kan brænde bestandig.
5 Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage, 6 og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for Herrens Åsyn; 7 på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for Herren. 8 Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for Herrens Åsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt. 9 De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af Herrens Ildofre.
10 En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit, 11 og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. 12 Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af Herrens Mund. 13 Og Herren talede til Moses og sagde: 14 Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. 15 Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; 16 og den, der forbander Herrens Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet.
17 Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden. 18 Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr. 19 Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, 20 Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. 21 Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden. 22 En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som for den indfødte; thi jeg er Herren eders Gud!
23 Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som Herren havde pålagt Moses.
31 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd, 3 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; 4 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, 5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, Herre, du tro faste Gud, 7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på Herren, 8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10 Vær mig nådig, Herre, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
15 Men, Herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 18 Herre, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 22 Lovet være Herren, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 24 Elsk Herren, alle hans fromme; de trofaste skærmer Herren; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på Herren!
7 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag; 2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte 3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt. 4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset. 5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang. 6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet. 8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod. 9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom. 11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen; 12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live. 13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget? 14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab. 16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv? 17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide? 18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer. 19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen. 20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig; 22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig; 24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den? 25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid. 26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange. 27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning. 28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken. 29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.
3 Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde. 2 Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse, 3 ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode, 4 forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! 6 Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer 7 og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. 8 Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. 9 Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.
10 Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed, 11 i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle. 12 Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges. 13 Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres.
14 Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det, 15 og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus. 16 Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, 17 for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.